Hele året har økonomer spået, priserne snart ville toppe - og taget fejl: 'Det kommer bag på os'

Energiprisernes uforudsigelighed har blandt andet været med til at gøre prognoserne svære at lægge.

Inflationen får endnu et nøk opad i oktober måned. Illustration: Nathalie Nystad

Endnu en måned og endnu en stigning i inflationen.

Det seneste år er det blevet væsentligt dyrere at være dansker, og det fortsatte i oktober måned, hvor inflationen steg med 10,1 procent sammenlignet med samme måned året før.

På trods af endnu en stigning, har stort set alle landets skarpeste økonomiske hjerner spået i flere måneder, at vi snart ville se toppen af inflationsbjerget.

For eksempel spåede Finansministeriet i sin økonomiske redegørelse fra maj, at inflationen vil ende på 5,2 procent i år, mens den næste år vil være faldet til under to procent, lød det i redegørelsen.

- Stigningen i inflation forventes grundlæggende at være et midlertidigt fænomen, blev der skrevet i redegørelsen.

De økonomiske vismænd var på linje med den vurdering.

- Inflationen skønnes at blive omkring fem procent i 2022, står der i deres rapport fra foråret.

Og flere bankøkonomer har tidligere udtalt, at de regnede med, at man havde set toppen.

- Dagens tal (tal for februar, red.) markerer formentlig toppen af inflationen, ikke mindst fordi effekten af de høje elpriser aftager i næste måneds tal, skrev chefanalytiker i Danske Bank, Louise Aggerstrøm, tilbage i februar.

Derfor overrasker de nye tal fra i dag også Louise Aggerstrøm.

- Det kommer bag på os, at inflationen ikke er faldet, i takt med at de faktiske energipriser har taget et kraftigt dyk i oktober, skriver hun.

Hvorfor har økonomerne ramt skævt?

Det har selvfølgelig kun været forudsigelser baseret på forhold, der var aktuelle dengang.

Og der kan ske uforudsete begivenheder, som ændrer på inflation-situationen.

Derfor er der flere faktorer, der gør, at økonomerne har vurderet forkert måned efter måned.

- Der er nogle fuldstændig uforudsete ting, der er kommet. For eksempel Ruslands invasion af Ukraine, der har drevet energipriserne voldsomt i vejret. Det er meget svært at lægge prognoser for, og det er kommet bag på os, siger Louise Aggerstrøm og fortsætter:

- Og derudover skal man heller ikke undervurdere, at det her er en anden type krise, end vi har været i før. Vi skal meget langt tilbage, før vi sidst har set, ekspansive tiltag eksempel fra penge- eller finanspolitikken rent faktisk har resulteret i højere inflation.

Robust økonomi

Flere virksomheder og butikker har følt sig nødsaget til at sætte deres priser op over for kunderne, så de fik dækket deres høje udgifter til materialer, råvarer og energi.

Nogle har dog ventet med at sætte priserne op eller gjort det i flere etaper. Og det kan give en langsommelig eftervirkning.

- Nu er der åbnet for, at man kan sende regningen videre til forbrugerne af mange gode grunde. Men det er ikke noget, vi har været vant til at se før, siger Louise Aggerstrøm.

Mange danskere har oplevet at have færre penge tilbage i tegnebogen sidst på måneden end tidligere - og har været hårdt presset økonomisk af den grund.

Men der er også mange, som har opbygget sig en solid pengebeholdning, inden inflationen for alvor stak af, og derfor har de råd til inflationen.

Danskerne har faktisk rekordmange penge stående i bankerne i snit. Det viser tal fra Nationalbanken.

Det spiller også ind, fortæller Louise Aggerstrøm.

- Vi har undervurderet, hvor robuste danskernes økonomi har været i hvert fald i gennemsnit. Vi har ikke set et meget dramatisk fald i forbruget, for det er ellers noget af det, der skal til.

Aftager i løbet af vinteren

Med ti måneder i træk, hvor inflationen kun er gået en vej - og det er op, håber mange nok på, at økonomernes prognoser holder stik én dag.

Så, hvornår topper inflationen?

Selvom Louise Aggerstrøm - og mange andre - har skudt ved siden af et par gange, har hun mod på at give et bud igen.

- Vi forventer, at den gør det i løbet af vinteren.

Dog spiller verdens samlede økonomi en betydelig rolle.

- Meget kan nå at ændre sig. Det afhænger meget af, hvordan globaløkonomien kommer til at udvikle sig. Kommer væksten til at gå ned? For det her er ikke bare et dansk fænomen, det er også et fænomen, vi ser rundt i Europa og USA, siger Louise Aggerstrøm.