Opdateret 23. december klokken 12.15: To steder er artiklen opdateret med et citat, hvor skatteminister Rasmus Stoklund (S) kalder det en kendt problemstilling, der er drøftet med forligskredsen.
Det seneste år har DR Nyheder afsløret stribevis af problemer med de nye boligskatter og den skatterabat, som har været helt central i den politiske opbakning til det nye system.
Hundredtusindvis af boligejere ender nemlig med et skattesmæk eller et tillægslån, fordi skattevæsnets system ikke kan trække to tal fra hinanden i år og næste år.
Tip os:
- •
Kender du noget til sagen? Alle tip behandles seriøst og fortroligt.
- •
Skriv til vurdering@dr.dk eller fra en krypteret mail til vurdering@proton.me
- •
Du kan også kontakte os via SecureDrop her.
Denne problemstilling er dog ikke noget, som kommer helt ud af det blå for skattevæsnet.
DR Nyheder kan nemlig nu afsløre, at problematikken, der i forrige uge udløste breve om tillægslån til omkring 720.000 danskere, er konsekvensen af en milliarddyr køreplan, som politikerne nikkede ja til for mere end tre år siden.
Jøren Ullits, der er lektor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, er kritisk over for forløbet, som DR Nyheder i dag kan afdække.
- Hvis det politisk er besluttet for tre år siden, at man i år skal idriftsætte et delsystem, der ikke er i stand til at udregne en rabatordning korrekt, og som løsning etablerer forrentede "tvangslån" til de boligejere, der rammes af systemfejlen, så skriger det jo til himlen, siger han.
De fortrolige dokumenter, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af, udlægger planen og milliardregningen for en række midlertidige løsninger til opkrævning af de nye boligskatter, som trådte i kraft 1. januar i år.
Blandt andet betyder den skitserede plan, at skatterabatten ikke kommer til at blive regnet korrekt ud på forskudsopgørelserne for både 2024 og 2025, hvis den ene skat står til at stige, mens den anden falder.
Hvis det er tilfældet, vil den berørte boligejer ende med at betale for lidt i boligskat i 2024 og 2025 og hermed få et indefrosset tillægslån til staten, hvor boligejeren skal betale renter, indtil boligen sælges.
Hvis boligejerne ikke ønsker lånet, skal de aktivt fravælge det, men så samtidig være klar til at få et skattesmæk med renter på årsopgørelsen.
I et skriftligt svar på kritikken lyder det fra skatteminister Rasmus Stoklund (S), at der er tale om en "kendt problemstilling, som har været forudset, drøftet i en enig forligskreds og behandlet politisk i 2023".
Ikke desto mindre kommer de nye oplysninger om forløbet kommer bag på lektor i forvaltningsret Rasmus Grønved Nielsen fra Københavns Universitet.
- Langt tidligere, end vi indtil nu havde troet, var man tilsyneladende bevidst om, at der ville være så alvorlige udfordringer med implementeringen. Og man havde en plan for, at man på trods af de store udfordringer ville udrulle systemet med en række lappeløsninger i stedet for at blive ved med at udskyde det, siger han.
Dermed er der heller ikke tale om en decideret fejl, men nærmere at politikerne har givet lov til, at det skal være sådan, vurderer Rasmus Grønved Nielsen.
- Det er et valg, politikerne har truffet, siger han.
Budget på 1,3 milliarder kroner
Selvom det kan ligne en fejl, når 720.000 danskere pludselig får et brev om, at de har betalt for lidt i skat, så har den forkerte rabat og konsekvenserne af den længe været kendt af skattevæsnet og af politikerne.
Ifølge dokumenterne er der i alt sat tæt på 1,3 milliarder kroner af til det samlede it-projekt, der gradvist skal indfase ændringer i boligskatten, efter at systemet er blevet taget i brug i år.
De penge skal lægges oven i de mere end fire milliarder kroner, der sideløbende er sat af til at udvikle selve systemet til at kunne lave de nye ejendomsvurderinger.
- Hvis pengene går til at lave flere af den her slags "hovsa-løsninger", så går skattekronerne jo til at underminere retssikkerheden. Og det er i sandhed et paradoks, siger Jøren Ullits.
Tidligere skatteminister Morten Bødskov (S) lovede i efteråret 2020, at skattevæsnet ikke ville sende de nye vurderinger ud med et ufærdigt system på bekostning af boligejernes tryghed:
Ifølge Rasmus Grønved Nielsen viser dokumenterne, at man har haft politikerne langt med inde i udviklingen af systemet, og at man løbende involverer politikerne, når der opstår problemer.
- Dels for at få finansieret merudgifterne, dels for at tilpasse lovgivningen, så man kan implementere systemet, selvom det i udgangspunktet er fejlbehæftet.
- Det er en bemærkelsesværdig type politik, som vi ikke har set før i danmarkshistorien, hvor politikerne tilsyneladende føler sig nødsaget til at vedtage regler, som de vel knap nok kan forstå implikationerne af, og som de slet ikke bryder sig om, når de ser dem udfoldet i praksis, siger juralektoren.
Herunder kan du se, hvorfor boligejere risikerer at få et skattesmæk. Explaineren blev lavet sidste år, da DR Nyheder første gang afdækkede it-problemerne.
Ikke alle har fået besked
Ud over de 720.000, der har fået et brev, så har mange af de boligejere, der allerede har frameldt sig indefrysningen, ikke fået et brev om, at de risikerer forkert rabat, renter og restskat.
Det bekræfter Vurderingsstyrelsen i en mail til DR Nyheder. På sin Facebook-side svarer styrelsen sådan her på spørgsmål om sagen:
I langt størstedelen af de omkring 720.000 breve står der, at boligejeren får et tillægslån på under 5.000 kroner, men det bliver ikke yderligere præciseret, hvad lånet lyder på.
Og i de nye breve, som DR har set, står der heller ikke ét ord om, at den for lidt betalte boligskat skyldes, at skattevæsnet ikke kan regne skatterabatten korrekt ud.
Manglen på kommunikation er ifølge Rasmus Grønved Nielsen "heller ikke særlig smart", fordi det risikerer at "lægge skattemyndighederne ned", fordi boligejere nu kontakter skattevæsnet for at få svar på, hvordan de er ramt.
- Jeg tror, at mange borgere sidder tilbage med en kafkask oplevelse. Man modtager en masse kryptiske beskeder om forhold, der har betydning for ens privatøkonomi. Men man kan ikke få en ordentlig forklaring på det, og man kan ikke klage over det.
- Det er ret langt væk fra det, vi normalt forbinder med retssikkerhed og retsstat, siger han.
Han bakkes op af lektor Jøren Ullits fra Syddansk Universitet.
- Systemhensynet har for længst trumfet retsstatslige principper om en forsvarlig forvaltning, en forvaltning, der er forudberegnelig, og en forvaltning, der kærer sig om at indrette sig på en måde, så sagerne kan oplyses ordentligt, siger han.
Her kan du se forskellen på brevet fra april og det nye brev, som er sendt til omkring 720.000 danske boligejere:
Ejendomsmæglere: Dobbelt bekymrende
Da daværende skatteminister Jeppe Bruus (S) sidste år fremsatte loven om de nye boligskatter, stod det faktisk sort på hvidt på svært tilgængeligt juristsprog, at skatterabatten på forskudsopgørelserne i 2024 og i 2025 ikke kunne udregnes korrekt.
Problemstillingen blev dog ikke meldt bredt ud i offentligheden, og kun Dansk Ejendomsmæglerforening råbte op i et høringssvar i forbindelse med lovbehandlingen.
Foreningen stiller sig nu stærkt kritisk over for, at den forkerte skatterabat faktisk var del af en klar køreplan.
- Hvis man laver noget, hvor borgerne bliver efterladt på perronen, fordi systemet ikke fungerer, så bliver man som myndighed nødt til at gribe i egen barm og sige: Nej, sådan må vi ikke behandle borgerne, siger direktør Ole Hækkerup.
Ifølge ejendomsmæglerne så har skattevæsnet gjort det med åbne øjne, og det er altså ikke en fejl, der er opstået ud af det blå.
- Det er i virkeligheden dobbelt bekymrende, fordi det betyder, at man har vidst, at man ville efterlade borgerne i en position, som ikke er rimelig.
- Der er nogen, der nu helt lavpraktisk ender med at have et lån, der løber renter på, som aldrig har ønsket at være i den situation, at de på nogen måde får gæld til det offentlige, siger han.
Efter DR Nyheder har interviewet eksperterne og forelagt kritikken for Skatteministeriet, har Folketingets Ombudsmand valgt at gå ind i sagen om tillægslånene.
Dansk Ejendomsmæglerforening har længe været kritisk over håndteringen. Se klip med Ole Hækkerup fra sidste år her:
Skatteministeriet: En ærgerlig situation
DR Nyheder har sendt en række spørgsmål til skatteminister Rasmus Stoklund (S) og bedt ham svare på kritikken.
- Grundlæggende er det en ærgerlig situation, at der midlertidigt er udfordringer med at beregne skatterabatten rigtigt på forskudsopgørelsen for nogle boligejere.
- Og selvom det for de fleste drejer sig om mindre beløb, lægger jeg vægt på, at Vurderingsstyrelsen kontakter og vejleder boligejerne, siger ministeren i et skriftligt svar.
Rasmus Stoklund siger videre:
- Det er en kendt problemstilling, som har været forudset, drøftet i en enig forligskreds og behandlet politisk i 2023, før jeg blev skatteminister.
Han siger videre, at han er blevet "oplyst om, at skatterabatten vil blive beregnet korrekt på årsopgørelsen, når den kommer til foråret", og at det forventes, at rabatten bliver regnet korrekt ud på årsopørelsen for 2026.
DR Nyheder har desuden bedt Skatteministeriet svare på, hvorfor man i 2021 valgte at arbejde med en plan, hvor skatterabatten ikke kom til at fungere med det samme.
Hertil har Skatteministeriet sendt en længere forklaring, hvor det lyder, at det var "nødvendigt".
Derudover skriver ministeriet, at det ville have haft konsekvenser for boligejere - der kunne se frem til skattelettelser - hvis man havde udskudt implementeringen af de nye boligskatter.
- Derfor er lovgivningen indrettet, så skatterabatten beregnes separat for ejendomsværdiskat og grundskyld på forskudsopgørelsen for 2024 og 2025. Fra forskudsopgørelsen 2026 vil skatterabatten blive beregnet på tværs af ejendomsværdiskat og grundskyld, oplyser ministeriet.
Ministeriet forklarer videre, at det er politisk bestemt, at boligejerne får et tillægslån, og at man i boligskatteforliget aftalte, "at indefrysning af stigninger i boligskatterne sker automatisk".