Lånereglerne er over de seneste år blevet strammet ad flere omgange for at beskytte sårbare låntagere og undgå en boligboble i områder, hvor priserne er steget mest.
Med kravene er det blevet sværere for helt almindelige familier at købe en bolig i Danmarks store byer, og derfor foreslår Socialdemokratiets gruppeformand, at der bliver løsnet op i kreditvurderingen af kommende boligejere.
Henrik Sass Larsen mener, kravene er for rigide:
- Hele boligmarkedet er ved at gå i stå, fordi man har strammet de her regler, og det er et kæmpe problem, at mennesker med en sund økonomi har så svært ved at komme ind på ejendomsmarkedet i de store byer, siger han.
- Jeg synes faktisk, det helt urimeligt, og det ville være forkert ikke at genoverveje positionerne, så vi kan få gang i boligmarkedet igen, tilføjer Henrik Sass Larsen, der ikke peger på et konkret forslag til, hvordan kravene kan lempes.
Indkomst afgør lånetyper
I byer som Århus og København, hvor priserne især er steget, skal familier i dag leve op til en række krav, der blevet indført gradvist.
Først og fremmest er der krav om udbetaling på fem procent af boligens pris, mens Erhvervsministeriet og Finanstilsynet også i 2017 pålagde realkreditinstitutter og banker at indskrænke den type af boliglån, der har variable renter og afdragsperioder.
Hvis en families lån overstiger 60 procent i belåningsgrad, og familien også har gæld, der er mere end fire gange husstandens samlede indtægt, er det derfor ikke længere muligt at optage lån med variabel rente og kort bindingsperiode.
Alternativet er da at søge om et dyrere fastforrentet lån, og det rammer skævt, mener Henrik Sass Larsen.
Rettidig omhu at lempe
Direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liljegreen, er enig.
Han påpeger, at reglerne især rammer de unge og andre med mindre eller mellemstore indkomster, og ifølge ham gør udviklingen det naturligt at lempe reglerne igen:
- Regler for lån bør strammes og lempes på skift, alt efter hvordan det går med konjunkturerne, og lige nu er der ikke udsigt til, at vi får behov for den skrappe kreditudmåling, siger han og uddyber:
- Boligboblen kom aldrig, og prisstigningerne på ejerlejligheder I København er efterhånden stagneret. Hvis man ikke lemper nu, hvad skal man så gøre, når markedet spidser til, og vi får en kraftig økonomisk vækst? Indføre endnu mere regulering?
Råd: Tilbageslag kan have konsekvenser
At der i det hele taget blev strammet op på lånereglerne for boligejere med en høj gæld i 2017 skyldtes en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, som er sat i verden for at undgå en ny finanskrise.
Og det er fortsat Det Systemiske Risikoråds vurdering, at stramningerne gavner. I en pressemeddelelse fra marts i år skriver rådet, at opbremsningen på boligmarkedet skal ses i lyset af øget boligudbud, ændringer i boligbeskatningen og også de nye regler om risikable boliglån til husstande med høj gæld.
- Selvom en opbremsning på boligmarkedet i den aktuelle situation er positiv, kan et større tilbageslag have negative konsekvenser for institutternes eksponeringer mod ejendomsmarkedet, herunder også projektfinansiering, lyder det fra rådet, der ikke har ønsket at stille op til interview.
Ingen lempelser på vej fra regeringen
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) anerkender, at det er svært for førstegangskøbere at købe bolig i de større danske byer, hvor boligmarkedet er presset.
Dog er der i regeringen ingen planer om at lempe reglerne, understreger han.
- Jeg hører ikke nogen økonomer, der anbefaler lempelser, og jeg er bange for, at det meget hurtigt vil slå igennem i priserne. Selvfølgelig vil folk kunne låne mere til en bolig, hvis kreditvurderingen er anderledes, men hvis priserne så til gengæld stiger, er man lige vidt som boligkøber, siger Rasmus Jarlov.
Henrik Sass Larsen mener jo, det er rettidig omhu at lempe reglerne. Hvorfor mener du ikke det?
- Jeg er bange for, at vi ikke løser problemet ved at give folk lov til at låne flere penge. Det vil bare give prisstigninger, lyder det fra ministeren.