Hvis Danmark for alvor skal nå sine klimamål, bør vi tage ved lære af svenskerne, der har verdens højeste CO2-afgift og EU's laveste CO2-udslip per indbygger.

Sådan lyder det fra miljøøkonom og professor Mikael Skou Andersen, der forsker i grønne afgifter ved Aarhus Universitet.

- Vi kan lære rigtig meget af det, svenskerne har gjort. De har vist, hvordan man gradvist kan omstille energiforsyningen, og hvordan virksomhederne kan gøre det, uden at det ødelægger deres konkurrenceevne, siger han.

Det ser dog ikke ud til, at danskerne kommer til at gå i svenskernes fodspor lige med det samme. I går fremlagde regeringen sit udspil til en grøn skattereform, og her indgik ikke nogen svensk model, hvor dem der udleder mest, betaler mest.

- Vi vil gerne lave en mere ensartet CO2-beskatning, men udfordringen er, at afgifterne er meget forskellige. Og vi skal sikre, at vi ikke jager arbejdspladser ud af landet, siger skatteminister Morten Bødskov (S), som også vil se på udlandets erfaringer.

Svensk trævirksomhed: 'Vi har kun en planet'

I Sverige er trævirksomheden Derome, der har skovbrug og bygger boliger flere steder i det sydlige Sverige, dog ikke bange for at blive jaget ud.

- Jeg synes, det er godt, at vi i Sverige går den vej. Vi har kun en planet, og klimaet venter ikke. Så på den måde, synes jeg, det er virkelig godt, siger Anna Ryberg Ågren, der er bæredygtighedschef i Derome.

I Sverige er der i dag en CO2-afgift på mere end 800 kroner per ton, til sammenligning er afgiften omkring 180 kroner per ton i Danmark, og det betyder, at de svenske virksomheder må tænke grønt.

I Derome har man blandt andet reduceret sin CO2-udledning markant ved at skifte bilparken ud.

- Vi har blandt andet valgt at erstatte den fossile diesel med biodiesel. Det har gjort, at vi har kunnet mindske vores udslip med mindst 3.600 ton kuldioxid sidste år, siger Anna Ryberg Ågren.

Ikke kun i Sverige

Også i andre lande har man skruet op for CO2-afgifterne.

Blandt andet i Frankrig, Sydafrika, Chile og Argentina, og også Tyskland er på vej med en afgift, der er dobbelt så høj som den danske.

- Det er selvfølgelig noget, de gør, fordi det er et meget stærkt virkemiddel, der sikrer, at klimaomstillingen sker, hvor det har mest økonomisk værdi, og hvor det koster mindst, forklarer professor Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet.

Spørger man Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, kan det være en god idé at sætte klimaafgiften op - nok ikke til svensk niveau, men op.

Men det giver ikke mening kun at skrue på afgiften, siger klimapolitisk chef Anne Højer Simonsen.

- Der skal foregå en række andre ting i virksomhedernes omstilling. Der er brug for forskning og udvikling, og der er brug for infrastruktur, så man har adgang til grøn energi alle steder. Så uanset hvad, kan en afgift ikke stå alene, siger hun.

Hun peger desuden på, at detaljerne og undtagelserne i den svenske ordning gør den svær at lade sig inspirere af.