Historisk gældsryk: Skattevæsenet sender rykkere for 58 milliarder til 400.000 danskere

Fra denne uge og frem til marts vil 400.000 borgere og virksomheder modtage en rykker.

Danskernes gæld til det offentlige er steget til næsten det dobbelte siden 2015. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Den største rykkerindsats i nyere tid.

Sådan kalder Gældsstyrelsen selv et enormt fremryk mod de over en million danskere og virksomheder, som skylder penge til det offentlige.

Fra denne uge og frem til marts næste år vil 400.000 borgere og virksomheder modtage et rykkerbrev fra Gældsstyrelsen.

I brevene vil skyldnerne få at vide, at de i alt skylder det offentlige 58 milliarder kroner.

- Vi laver en rykkerindsats over noget tid nu på over 400.000 skyldnere, og vi starter op med 7.500 på dagsbasis, og derfra tager det noget tid, før alle breve er sendt ud, siger Lars Nordahl, der er direktør i Gældsstyrelsen, som er en af syv styrelser under Skatteministeriet.

Parat og ikke parat

De 400.000 borgere og virksomheder vil i brevet fra Gældsstyrelsen blive orienteret om den samlede gæld til det offentlige.

Men det er kun en del af gælden, som er såkaldt inddrivelsesparat.

Derfor vil der af brevet fremgå to beløb: Et beløb som skal betales, og et beløb som kan betales.

- Det er en stor opgave, som vi har forberedt i noget tid. Samtidig vil vi gerne ud og fortælle de skyldnere, der ikke har hørt fra os i lang tid, hvor stor en gæld de har til det offentlige og hjælpe dem med at få det beløb betalt.

Tip os:

Ud af gælden på 58 milliarder kroner er 30 milliarder kroner inddrivelsesparat, mens de øvrige 28 milliarder kroner fortsat ikke er afklaret gæld, fordi det tidligere inddrivelsessytem Efi har fejlbehandlet tusindvis af fordringer, som fortsat kræver manuel gennemgang.

- Vi står midt i en kæmpe oprydningsopgave i Gældsstyrelsen, hvor vi rydder op efter Efi, og der er ikke sådan et quick-fix, som kan løse det. Men vi har en forpligtelse til at gå i gang med at inddrive gælden, hvor vi tror, at borgere, der har en gæld, vil gå med livrem og seler og måske betale mere end bare den gæld, som er dækningsparat, siger Lars Nordahl.

Blandt 400.000 skyldnere er godt 30.000 virksomheder.

Penge i kassen

Siden Efi i 2015 blev endeligt aflivet af politikerne, er danskernes gæld til det offentlige steget til næsten det dobbelte og rundede i sommer samlet 122 milliarder kroner.

Det er Gældsstyrelsen, som har fået til opgave at finde hoved og hale i de tusindvis af fordringer, som danskerne skylder. Gælden vedrører alt fra biblioteksbøder over fartbøder til motorafgifter.

I alt har 1,3 millioner danskere gæld til det offentlige, af disse skylder 400.000 danskere altså omkring 58 milliarder kroner.

Men hvor mange penge Gældsstyrelsens fremryk vil give i statskassen, tør Lars Nordahl ikke give et bud på:

- Jeg har en god tiltro til, at effekten vil være stor, siger Lars Nordahl.

Han henviser til et tidligere ryk hen over sommeren, hvor 70.000 borgere og virksomheder blev rykket for 1,5 milliarder kroner.

Det gav 160 millioner kroner i kassen.

- Det lykkedes os faktisk at gøre 10.000 borgere gældfri, så det var jo rigtig godt, siger Lars Nordahl.

Skatteministeriet forventer selv, at det kun er muligt at inddrive omkring 25 procent af gælden til det offentlige

- Vi har også andre værktøjer, blandt andet kan vi modregne i overskydende skat. Men vi skal huske på, at vi er statens inkassovirksomhed. Det betyder, at vi får oversendt gæld, som kreditorerne ikke er lykkedes med at inddrive. Vi er sidste instans, og derfor ved vi også, at det ikke altid er nemt. Men vi lægger os i selen for at få de her penge i kassen, siger Lars Nordahl.

Rykkergebyr på 140 kroner

Når 400.000 danskere modtager et rykkerbrev fra Gældsstyrelsen vil de samtidig blive afkrævet et rykkergebyr på 140 kroner per brev.

Dermed vil de 400.000 danskere sammen med rykkerbrevet få et rykkergebyr på i alt 56 millioner kroner.

Sidste år inddrev Gældsstyrelsen 7,1 milliarder kroner. Ifølge Lars Nordahl vil det tal stige yderligere i år.

Men da der hvert år tilskrives en strafrente på 8 procent af den samlede gæld, er det fortsat hans vurdering, at danskernes gæld til det offentlige vil stige hurtigere, end Gældsstyrelsen kan følge med.

- Vi kan ikke bremse stigningen i de offentlige restancer, hvor renterne gør, at den samlede volumen stiger og stiger, siger han.

De 400.000 breve vil blive sendt til skyldnernes e-Boks.