Hjemsendte: Giv os efteruddannelse, mens vi er på lønkompensation

Firmaer, der sender ansatte på skolebænken, bør belønnes, siger tillidsfolk.

Peter Woning er sendt hjem på lønkompensation fra Københavns Lufthavn. Han ville gerne bruge ventetiden på efteruddannelse i stedet for havearbejde.

Det er nu meldt ud, at virksomheder, der er ramt af coronakrisen, kan fortsætte med at få lønkompensation fra staten indtil udgangen af august.

Derfor

haster
det nu med, at virksomhederne får sine ansatte på lønkompensation op af sofaen og en tur på skolebænken. Det mener
tillidsfolk
i Københavns Lufthavn.

- Det kalder på

initiativer
her og nu. Politikerne bør lynhurtigt lave et system, hvor staten belønner de virksomheder, der sender deres folk afsted på efteruddannelse eller omskoling, mens de er hjemsendt. Det siger Dan Hansen, der er 3F-tillidsmand for dem, han kalder lufthavnens viceværter.

En af dem er Peter Woning. Han har arbejdet 25 år i Københavns lufthavn og bor lige ved siden af. Han håber på at kunne vende tilbage til sit job. Men lige nu er det usikkert, hvor mange stillinger der overhovedet vil være i lufthavnen fremover, så han vil gerne på efteruddannelse.

- Der kunne det være fedt at dygtiggøre sig nu. Enten til nogle ting i lufthavnen eller til jobs et andet sted, siger Peter Woning, der gennem årene har taget en hel del kurser på erhvervsskoler.

Erhvervsskoler klar til Corona-boom

Og netop erhvervsskolerne er forberedt på at tage imod, hvis der skulle kommer en bølge af Coronakrise-kursister. Det forklarer Per Nørregaard, der er uddannelseschef hos Tec Hvidovre.

- Vi har fulgt situationen nøje, og det er alvorligt med de mange danskere, hvor ledigheden truer. Derfor har vi allerede

varslet
vores undervisere om, at det kan blive behov for, at de arbejder ind igennem sommerferien, siger Per Nørregaard.

På erhvervsskolen Tec Hvidovre er de klar til at tage mod nye kursuster. (Foto: (C) DR Nyheder)

Efteruddannelse koster på papiret ikke alverden for de virksomheder, der er trængte af Coronakrisen. Men når man ikke tjener penge, og fremtiden er usikker, så er det ikke nødvendigvis noget, man bruger tid og penge på, forklarer Dan Hansen.

-

Indtægten
er problemet på vores og andre trængte
arbejdspladser
- hver en krone betyder noget, når du kører med
underskud
. Så for os handler det om, at en håndsrækning til virksomhederne nu og her til uddannelse kan
begrænse
ledigheden fremover for kollegerne, siger Dan Hansen.

Uddannelse bedst for ansatte

Det er ikke kun for at bruge ventetiden fornuftigt, at der

haster
for de hjemsendte at komme på kurser eller omskoling.

Mulighederne for efteruddannelse er generelt meget bedre, mens man er ansat, end de er efter en eventuel fyring. Det forklarer, arbejdsmarkedsekspert, Mads Peter Klindt, fra Aalborg Universitet.

- Når du er i arbejde, så har du glæde af aftalerne i overenskomsterne. Her er der kommet stadig bedre muligheder og flere penge til efteruddannelse i virksomhederne.

- Bliver du fyret, så er det jobcenteret og dermed kommunekassen, der bestemmer, hvor mange penge der er til at uddanne de ledige. De muligheder er de senere år blevet dårligere, siger Mads Peter Klint

Frygten for fyresedlen

Frygten for at ende på

dagpenge
med de forkerte
kompetencer
fylder i tankerne hos de ansatte i Københavns Lufthavn.

Det er en populær arbejdsplads, hvor man specialiserer sig og ikke søger væk fra, der nu er bremset op på ubestemt tid.

- Det værste må være at blive afskediget. Så skal du til at genopfinde dig selv - måske i en hel anden

branche
.

- Når det så er sagt, så er kataloget for efteruddannelser stort, så der er alt mulig grund til at bruge kriseugerne på kurser, siger Peter Woning.

Facebook
Twitter