Huset er stadig dyrt

Faldende huspriser og massivt fald i renten har gjort det billigere for boligejerne at finansiere boliglånet. Bag de positive tal er der dog tegn på, at det er dyrere at bo i huset, viser en undersøgelse som Nordea Kredit har foretaget for DR Nyheder.

Karsten Engmann er DR Nyheders økonomiske ekspert. (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

Faldende huspriser og et massivt fald i renten har gjort det billigere for boligejerne at finansiere deres boliglån. Faktisk skal en huskøber i dag lægge samme andel af sin indkomst til side til huset, som de skulle i 1999.

Måske derfor regner regeringen i sin seneste prognose med at huspriserne vil stige med godt én procent i år og med omkring halvanden procent til næste år.

Bag de positive tal er der imidlertid tegn på, at det er dyrere at bo i huset, viser en undersøgelse som Nordea Kredit har foretaget for DR Nyheder.

Kun billigere at bo i dyre huse

Siden krisen satte ind er omkostninger til el, vand, varme, renovation og ejendomsskatter nemlig steget med omkring 14.700 kr. om året. Og så har krisen faktisk kun gjort det billigere at bo i huse, som prismæssigt er placeret i den dyre ende af skalaen.

- Folk der bor i huse til omkring 1,5 millioner kroner har sparet knap 15.000 kroner om året på deres fastforrentede lån uden afdrag som følge af rentefaldet. Det er nogenlunde, hvad omkostningerne til på el, vand, varme, renovation og ejendomsskatter er steget, forklarer Lise Nytoft Bergman, som er boligøkonom i Nordea Kredit, og fortsætter:

- Folk der har lånt til variabel rente har oplevet en besparelse som er større, da de bedre har kunnet udnytte det store faldt i renten, forklarer Lise Nytoft Bergman, som er boligøkonom i Nordea Kredit.

Der sælges igen lidt flere huse

DR's økonomiske ekspert, Karsten Engmann, mener imidlertid ikke at beregningerne vil ødelægge det positive forløb i huspriserne.

- De seneste tal for boligmarkedet viser, at der igen sælges lidt flere huse, og at der igen er stigende priser visse steder i landet. Meget afhænger af, om der kommer mere optimisme blandt forbrugerne. De har sparet penge op under krisen, så der er muligheder for, at regeringens prognose kommer til at holde stik, siger Karsten Engmann.

Ifølge Nordea Kredit har en husejer med realkreditlån på 80 procent af husets pris og banklån på resten af købsprisen sparet 35.200 kroner i finansieringsomkostninger, hvis lånet er med variabel rente og uden afdrag.

Besparelsen er 19.900 kroner, hvis lånet er med variabel rente og afdrag. Hvis lånet er med fast rente, er besparelsen 14.900 kroner uden afdrag og kun 10.700 kroner, hvis lånet er med afdrag.

Ikke alle boligejere, der har fået penge

Da de øgede energiomkostninger er nogenlunde lige for alle husejere, vil rentefaldet naturligt slå mest igennem i landets dyreste egne.

I egne af landet hvor gennemsnits huset typisk koster i omegnen af 800.000 kroner er finansieringsomkostningerne kun faldet med mellem 5.700 kroner og 18.700 kroner, mens besparelsen ligger på mellem 15.800 kroner og 51.600 kroner, hvis huset koster 2,2 millioner kroner.

- Set i det perspektiv er det ikke så underligt, at boligmarkedet stadig har det svært. Det er ikke alle boligejere, der har fået penge mellem hænderne som følge af de faldende renter, og de faldende boligpriser kommer kun nye boligkøbere til gavn - ikke dem som allerede har en ejerbolig, forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Hun peger på, at skattestoppet slet ikke har gavnet husejerne så meget, som man skal tro.

Grundskatter steget med 32 %

- Ejendomsværdiskatterne er som sådan ikke steget gennem de seneste mange år, men siden krisen satte ind i 2009 og renterne begyndte at dykke er grundskatterne steget med i gennemsnit 32 procent. Udgifter til vand er i gennemsnit steget med 18 procent, mens udgifter til fyringsolie er mere end fordoblet, forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Hun påpeger desuden, at danskernes disponible indkomst, hvilket er efter skat, kun er steget med i gennemsnit 12 procent i samme periode.

- Det er altså blevet dyrere at være boligejer, hvis man ikke medtager rentefaldet og boligprisfaldet. Står en ung boligejer, der i dag skal købe en bolig med finansiering i fastforrentet lån, så skal han eller hun lægge omkring 21 procent mere til sit hus, hvis man måler på alle omkostninger. Det er en stigning, der er større, end det han er steget i løn i samme periode, forklarer Lise Nytoft Bergman, som også henviser til, at yngre er steget mindre i løn end ældre, siden krisen satte ind.

Boligbyrden skruet tilbage til 1999

Sammenligner vi med den boligbyrde, som normalt udregnes af boligøkonomer, og som ikke medtager de forbrugsafhængige omkostninger ved at være boligejer (el, vand, varme, renovation), så er boligbyrden skruet tilbage til 1999.

Regnestykket ser derfor knap så favorabelt ud, som det tit fremstilles. Simpelthen fordi de forbrugsafhængige boligudgifter er steget temmelig meget de seneste år.

Og med udsigt til, at lønstigningerne forventes at være små i de kommende år, at renten forventes at stige en smule, at ledighedsudviklingen forventes at være stort set flad, at grundskatten stiger mærkbart mange steder i landet, og at energiafgifterne har kurs op - ja, så er der måske ikke så meget at sige til, at boligmarkedet stadig er lidt mat i knæene mange steder i landet.

Kommunernes indtægter steget

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er kommunernes indtægter fra grundskyld steget med 35,8 procent siden 2007. Til sammenligning er den almindelige prisudvikling steget med 14,7 procent siden 2007.

Sammenligner man udviklingen i grundskyld med den kommunale indkomstskat, så finder man, at hvor grundskylden i 2007 kastede 8,8 kroner i kommunekassen, for hver gang den kommunale indkomstskat indbragte 100 kroner, så var det tal i 2012 steget 10,4 kroner per 100 kroner kommunal indkomstskat.

Grundskylden er således blevet et stadig mere frugtbart pengetræ for den kommunale velfærd.

I samme periode som grundskylden er skudt kraftigt vejret, hvilket vil sige fra 2007-2012, er huspriserne faldet med 21 procent og lejlighedspriserne med 24 procent.

- Vi har en forventning om, at de næste år vil byde på mindre rentestigninger. Dertil kommer, at det politisk allerede er vedtaget, at de grønne afgifter skal stige i både 2014 og 2015. For den almindelige dansker betyder det, at det vil blive dyrere at være boligejer. De boligejere, der vil blive hårdest ramt i de kommende år, er de boligejere, som har store lån og boliger med højt energimærke, siger Lise Nytoft Bergmann.

Facebook
Twitter