Huslejeloft hjælper ikke kun de mest udsatte: Det kan puste til inflationen

Regeringen vil begrænse, hvor meget de private udlejere kan hæve huslejer.

I mange af de nye boligbyggerier, for eksempel her i Aarhus, kan huslejen stige meget, hvis udlejeren regulerer dem i takt med inflationen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Det bliver en tiltrængt gave til nogle lejere, hvis regeringens forslag om at lægge et låg på høje huslejestigninger bliver til noget.

Men for andre vil det være et lidt overflødigt bidrag til en allerede velpolstret økonomi.

Det siger Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

- Det er en meget blandet skare. En del af dem, der bor der, vil være personer med en nogenlunde økonomi, fordi vi taler om relativt dyre lejligheder i landets største byer.

- Men det kan også være en yngre person, som har lejet en lillebitte lejlighed på 30 kvadratmeter, som har svært ved at klare økonomien. Så man skal passe på med at generalisere, siger Curt Liliegreen.

180.000 lejligheder omfattet

Regeringens forslag gælder nemlig alle de cirka 180.000 lejelejligheder, hvor huslejen kan hæves i samme fart som inflationen.

Det er privatejede lejligheder, som enten er nybyggede eller for nylig er blevet moderniseret.

Da priserne i samfundet for tiden buldrer afsted, kan lejerne der i den kommende tid løbe ind i usædvanligt høje huslejestigninger på syv, otte og ni procent.

Det vil sige, at en lejebolig til 10.000 kroner om måneden pludselig vil koste 700 til 900 kroner mere.

Derfor vil regeringen sætte et midlertidigt loft, så lejen højst må stige fire procent - altså 400 kroner om måneden i det tænkte eksempel - i år og næste år.

Maler med en bred pensel

Forslaget er dog ikke målrettet efter, om de lejere sidder hårdt i det økonomisk eller ej, påpeger Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter.

- Der er ingen tvivl om, at det her også vil tilgodese nogle folk med højere indkomst, for eksempel i dyre, nye lejligheder i København og Aarhus, som også har et vist råderum i økonomien.

Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix Denmark)

Derfor mener Curt Liliegreen, at det er værd at diskutere, om regeringens idé til et indgreb er den bedste løsning.

Maler man med en for bred pensel, risikerer man nemlig at ramme mange andre end de mest udsatte.

- Det her er en vanskelig diskussion. Vi skal altid passe på, når vi har inflationært pres, at vi ikke laver ordninger, der i virkeligheden bare øger det pres og hælder benzin på bålet.

- Vi kan jo ikke hjælpe alle, uden at inflationen stiger, så derfor gælder det om at gøre det så kirurgisk som overhovedet muligt, så vi hjælper dem, som virkelig er kommet i klemme, men så få som muligt, siger Curt Liliegreen.

Udlejere: Vi laver håndholdte løsninger

Regeringens forslag, som blev lanceret tirsdag, er ikke faldet i god jord hos EjendomDanmark, der er interesseorganisation for mange udlejere.

- Vi synes ikke, det er den rigtige løsning. Vi ved, markedet er i gang med at finde løsninger, der passer på markedet. Alle udlejere sidder og kigger på deres portefølje og hvad der er det rigtige at gøre, siger Peter Stenholm, der er direktør for EjendomDanmark.

Han fremhæver blandt andet, at mange udlejere under coronakrisen lavede lokale, "håndholdte" løsninger.

Det gik blandt andet ud på at give midlertidig rabat til trængte lejere eller udskyde lejen.

- Det er vi helt overbeviste om, at man også kan her, fastslår Peter Stenholm.

Også brancheforeningen Forsikring & Pension siger på vegne af de store pensionskasser, som typisk ejer mange lejeboliger, nej tak til regeringens forslag om et loft.

Derimod er der opbakning at mærke fra regeringens støttepartier.

Enhedslisten og SF har begge talt for at begrænse huslejestigninger og er derfor tilhængere af et loft.

De Radikale er derimod mere skeptiske over for at gribe ind i private lejeaftaler, siger boligordfører Susan Kronborg til Ritzau.