Hvem vil købe et rådhus?

Landets kommuner prøver at at sælge de rådhuse, der er blevet i overskud ved kommune sammenlægningerne. Men køberne står ikke i kø for at blive herrer i eget rådhus.

Det lykkedes Aabenraa Kommune at få solgt Rødekro Rådhus, der dog også er af nyere dato.

Hvem kunne tænke sig en bygning med mange kvadratmeter, fyldt med kontorer, hvor væggene vidner om mange politiske skænderier og vigtige beslutninger? Det grubler flere af landets kommuner i øjeblikket over.

Svært at sælge rådhuse

Det er har nemlig vist sig, at mange kommuner har svært at komme af med de rådhuse, der er blevet til overs i de nye storkommuner, og det kan blive en dyr fornøjelse for skatteborgerne.

Flere kommuner, der havde regnet med en hurtig gevinst til en slunken kommunekasse, kan ende med at blive slemt skuffede.

- Det kan nemt tage et halvt eller et helt år at finde en køber til et rådhus, og det kræver, at man har øjne for de specielle forhold, der gør sig gældende med lige netop den type bygninger, siger erhvervsrådgiver Poul B. Skou fra Colliers Hans Vestergaard, der blandt andet er ved at sælge fem rådhuse i Viborg Kommune og to i Roskilde Kommune.

Han påpeger, at de særlige forhold omkring salg af offentlige bygninger også tager tid, når et rådhus skal sælges.

Priserne rasler ned

I Randers har kommunen længe haft tre rådhuse til salg uden det store held. Og det har betydet, at prisen er faldet. Byrådet har netop besluttet at sælge rådhuset i Purhus for syv millioner kroner til et revisionsfirma. Prisen er under den offentlige vurdering på 10 millioner kroner og dermed også langt under det, kommunen havde håbet at få for rådhuset.

- Vi har spurgt os selv fra starten, hvem vil egentlig købe et rådhus. Ved kommunalreformen havde folk på Christiansborg travlt med at fortælle os om de store indtægter, vi kunne få ud af at sælge, men virkeligheden er altså en helt anden. Formuerne ved rådhusene er varm luft. Vi har store udgifter til ombygning og leje, og det svarer slet ikke til de indtægter, vi får hjem ved salg af rådhuse, siger borgmester i Randers Henning Jensen Nyhuus (S), der har varslet en skattestigning i kommunen til næste år.

Randers Kommune har trods flere udbud ingen bud fået på rådhuset i Tvede, og budene på rådhuset i Langå ligger så lavt, at kommunen indtil videre ikke har ønsket at sælge.

- Det er lidt specielt at sælge et rådhus, for det er ofte meget kendte bygninger, der har en historie bag sig. Dertil kommer, at det ofte er mange kvadrater i forhold til lokalområdet. Kommunerne skal også være opmærksomme på, at den køber, der skal til, ofte ikke findes i lokalområdet, men et helt andet sted i landet. Derfor skal de være mere om sig, så de rette personer bringes i spil, mener erhvervsrådgiver Poul B. Skou.

Salg er vanskeligere

Han mener, at salg af rådhuse er mere krævende på grund af den måde, rådhusene skal udbydes på.

- Salg i udbud er vanskeligere, fordi det kræver, at ejendomsudviklere selv skal bruge penge på lave et bud uden at være sikre på en bestemt pris. Det kan afholde nogle fra at byde, og det skal man agere efter, siger Poul B. Skou.

Aabenraa Kommune har det seneste halve år haft rådhuset i Rødekro til salg. Kommunen har måttet kassere flere tilbud, fordi de var for lave, men da kommunen selv fandt en virksomhed, der ville leje en del af det store hus, lykkedes det i sidste uge at få huset solgt til den rette pris.

- Vi valgte at vente og have is i maven og samtidig selv være aktive for at gøre rådhuset så attraktivt som muligt for en køber. Det tror jeg kan være vejen frem, siger borgmester Tove Larsen (S).

Facebook
Twitter