Bankerne kan være nødt til at lukke for kreditten eller kræve salg og omlægninger hos 1.853 landbrug. Høj gæld og pengemangel kombineret med lav effektivitet betyder, at de mange landmænd efter tørken lige nu er afhængige af bankens velvilje.

Sådan er konklusionen af de tal for landbrugets øjeblikkelige økonomi, som Landbrugets Videncenter, Seges, som er en del af Landbrug og Fødevarer, har trukket til DR Nyheder ovenpå sommerens tørke.

- Den dårlige høst har drænet landmændenes pengebeholdning, og tørken er kommet som et ekstra stød. Vores opgørelse viser, at der er brug for, at landbrugets økonomi bliver mere robust, siger Klaus Kaiser, der er cheføkonom hos Seges.

Mange i det røde felt

Landbrugets marker dækker 62 procent af Danmarks areal, men ovenpå en dårlig høst har store dele af landmændene dårlig økonomisk dækning.

Seges tal viser, at bundlinjen er presset på halvdelen af bedrifterne indenfor de tre hovedgrene mælke-, svine- og planteproduktion.

Kun halvdelen af de danske landbrug har en robust økonomi. 30 procent af landbrugene er i kategorien med ’sårbar økonomi’, mens 20 procent er i det røde felt med en ’uholdbar økonomi’ fremadrettet.

'Uholdbar økonomi' betyder, at det nu er op til banken, om 1.853 landmænd kan blive på deres gårde. Hos cirka 1.300 af dem er der akutte problemer, forklarer Seges cheføkonom, Klaus Kaiser,

- Hos de 1.300 kan der være lagt op til et ejerskifte. Enten ved at banken indgår en aftale om, at landmanden sælger ejendommen eller i værste fald ved konkurser, siger cheføkonomen.

Frygt for blodigt forår

I praksis betyder sommerens dårlige høst, at mange bønder i løbet af foråret kommer til at mangle foder i laden. Den situation er alt for mange ikke forberedt på, mener Kurt Skovsted, der til daglig arbejder med økonomisk rådgivning til landmænd.

Han forudser, at navnlig svineproducenter, der for tiden får lave priser for deres dyr, kan blive nødt til at gå fra gården.

- Jeg frygter, at der allerede i det tidlige forår vil være især svineproducenter, som vil stå med hatten i hånden og bede om endnu flere penge til foder. De får kun kredit, hvis de har en god og troværdig plan for fremtiden, og det kan blive svært at leve op til, siger Kurt Skovsted.

Landbruget ønsker skattelettelser

Landbrugets gælds- og vækstkrise kommer samtidigt med, at der ellers er kommet godt gang i dansk økonomi. Men ti år efter finanskrisen i 2008, så er det stadig kun halvdelen af landmændene, der har en robust økonomi.

Netop i landbruget er det nødvendig med økonomisk modstandskraft, fordi høstudbytter og afregningspriser altid går op og ned.

Men gældsposter på tocifrede millionbeløb betyder, at der ikke er penge at stå imod med. Landbrugets cheføkonom peger på, at skatteborgerne skal være med til at løse problemet, ved at politikerne giver skattelettelser til landbruget.

- Hvis jordskatterne blev afskaffet, og politikerne samtidig gav mere lempelige forhold, når landbrug skal sælges, så ville det på hjælpe på sigt, siger Klaus Kaiser.

Landbrugets økonomi betyder mindre

Mens selvom situationen er benhård for de gældstyngede bønder, så har den skrantende økonomi på landet ikke længere nogen afgørende betydning for samfundet samlede økonomi.

For to til tre generationer siden tid levede en stor del af befolkningen af landbruget og dens følgeerhverv. Men sådan er det ikke mere. Landbrugets problemer gør derfor ikke så ondt på samfundsøkonomien længere, selvom landbruget stadig dækker 62 procent af landets areal.

Det forklarer Jesper Sølver Schou, der er sektionsleder på Institut for fødevarer og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet

- Landbrugets samfundsøkonomiske betydning er faldende. Hvis man ser på vores samlede økonomi her i Danmark, så står branchen nu kun for to procent af bruttonationalproduktet. Så den nuværende situation går ud over de ramte landmænd og nogle banker, men ikke samfundslagkagen, siger Jesper Sølver Schou.