Selv om slutsedlen er skrevet under, og pengene er gået ind på kontoen, så er det langt fra alle, der er tilfredse med bolighandlen, skriver dagbladet Børsen torsdag.
Ifølge en analyse fra Greens Analyseinstitut mener en fjerdedel af de adspurgte, der har handlet bolig, at ejendomsmæglerens ydelse ikke har været tilfredsstillende.
I Dansk Ejendomsmæglerforening anerkender vicedirektør Thomas Torp, at det er et problem med så mange utilfredse kunder i butikken.
- Det er simpelthen ikke godt nok. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, siger han til Børsen.
Nybolig er den kæde med det dårligste image, viser undersøgelsen.