Hver fjerde skole har afskaffet lektier

Hjemmeopgaver gør ikke nogen dygtigere, siger ekspert, som roser forsøg med lektiefri skoler.

På flere skoler kan børnene nu møde uforberedte til timerne - uden at få skæld ud. (© DR Skole)

Fire siders dansk stil, en matematikaflevering og to kapitler i historiebogen.

Sådan kan børnenes lektier lyde.

Men flere skoler har nu helt afskaffet lektier. Faktisk gælder det for hver fjerde skole, viser en rundspørge blandt 454 skoleledere, som Kristeligt Dagblad har lavet.

Siden sommerferien sidste år har elever på mellemtrinnet på Gas værksværksvejens Skole i København ikke haft lektier for.

Som et forsøg arbejder skolen nemlig med at gøre lektier til en integreret del af undervisningen, fortæller skoleleder Marianne Risager-Hansen.

- Lektier kan have en voldsom social slagside. Det er ikke alle familier, som har overskud og kræfter til at læse lektier med børnene, så det bliver ofte noget konfliktfyldt i hjemmet. Det, der skulle være en støtte og en motivering for børnene i skolen, bliver pluselig en sur og kedelig pligt, som gør, at børnene bliver demotiverede, siger hun til DR.

Bliver ikke dygtigere af lektier

Gasværksværksvejens Skole er langtfra den eneste, som har droppet de klassiske hjemmeopgaver.

I rundspørgen, hvor 504 skoleledere har deltaget og 454 har svaret på spørgsmålet om lektier, svarer hver fjerde skoleleder, at skolen i enkelte eller alle klasser har valgt at integrere lektier i undervisningen. På den måde skal børnene altså hverken lave lektier hjemme eller i en lektie-café efter skole.

Det begejstrer Flemming B. Olsen, ph.d. og forsker i lektiers betydning for indlæring ved Syddansk Universitet.

- Mange undersøgelser har efterhånden vist, at hjemmeopgaver ikke har nogen positiv effekt. Man bliver ikke dygtigere eller mere selvstændig af at sidde alene hjemme eller på skolen og løse matematikopgaver. Tværtimod oplever mange at få selvtillid og føler et større fællesskab, når de kan lave opgaverne sammen med deres kammerater i timerne - med en lærer som kyndig vejleder på sidelinjen, siger han til Kristeligt Dagblad.

Ifølge Flemming B. Olsen kvalificeres gruppearbejde også, når alle begynder samme sted, og ingen halter efter, fordi de ikke har gjort deres hjemmearbejde.

Uenighed blandt professorer

Det er dog ikke alle forskere, der er lige begejstrede for de lektiefri skoler.

Peter Allerup, der er professor på Center for Grundskoleforskning på Aarhus Universitet, er skeptisk over for, at de timer, der var tiltænkt for eksempel lektiecaféer i folkeskolereformen, bliver brugt til mere almindelig undervisning.

- Selve idéen med lektielæsning er, at elever på egne vilkår og selvstændigt skal arbejde med nogle opgaver. Jeg kan godt være bekymret for, om eleverne er i stand til at fordybe sig, hvis de hele tiden har mennesker omkring sig, siger han til Kristeligt Dagblad.

Den lektiefri skole kører som et projekt på Gasværksvejens Skolems mellemtrin i tre år.

Facebook
Twitter