Stigende renter og dyrere dagligvarer kan risikere, at flere boligejere har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Ifølge Nationalbankens halvårlige analyse om finansiel stabilitet vil 121.000 husstande i år have det sværere ved at kunne betale regningerne samtidig med at kunne afdrage på deres boliglån.

Det er 36.000 flere husstande sammenlignet med 2021.

Derfor forventer Nationalbanken, at altså hver tiende af de 1,1 millioner boligejere i Danmark kan i år være presset på deres økonomi.

- Der er flere husholdninger, som ville få svært ved at få økonomien til at hænge sammen, siger Peter E. Storgaard, der er chef for finansiel stabilitet og underdirektør i Nationalbanken.

Boligejere med flekslån og lav friværdi er mest udsatte

Det er især boligejerne med et realkreditlån med en variabel rente, som bor i et område, hvor de ikke har en stor friværdi, der kan blive ramt.

I Danmark udgør realkreditlån knap 80 procent af udlånet til husholdninger og virksomheder.

- Det er klart, at hvis man er en husholdning med et rentetilpasningslån, bliver man ramt af de stigende renter, når renten skal tilpasses, siger Peter E. Storgaard.

- Hvis man har et stort boliglån med en variabel rente, kan det påvirke ens budget ret meget, siger han.

Renterne på både fastforrentede og variabelt forrentede realkreditlån er steget med over 3,5 procentpoint siden starten af 2021, fordi den amerikanske og europæiske centralbank har hævet renterne for at bekæmpe inflationen.

Samtidig har kerneinflationen, hvor man ikke tæller stigende fødevarer- og energipriser med, ligget på omkring seks procent.

Det kan altså mærkes hos den enkelte husstand.

- For den gennemsnitlige husstand er det 3.500 kroner ekstra om måneden, som det kommer til at koste ekstra med de stigende renter og priser, siger Peter E. Storgaard.

Samlet set forventer Nationalbanken, at de danske boligejere i slutningen af 2023 skal bruge omkring 850 millioner kroner mere om måneden til renter i forbindelse med gæld sammenlignet med 2021.

Boligejere volder ikke banker problemer

Selvom Nationalbanken vurderer, at de fleste boligejere har mulighed for at kunne betale ekstraomkostningerne for de stigende renter, bliver det altså sværere for 121.000 boligejere at finde de ekstra penge i budgettet.

- Det kan være svært for en husholdning at få budgettet til at hænge sammen, hvis de ikke har en opsparing, som man kan bruge. Så må man forsøge at tilpasse sig. Men hvis man i sidste ende måske ikke kan betale sine regninger, må huset på tvangsauktion, siger Peter E. Storgaard.

Og selvom flere boligejere har svært at kunne afdrage deres gæld, vurderer Nationalbanken ikke, at det vil få den store betydning for de danske banker og realkreditinstitutter.

De 121.000 boligejeres lån svarer til knap tre procent af den samlede boliggæld i Danmark, hvor boligejeren har i gennemsnit gæld for 1,3 millioner kroner i et dansk realkreditinstitut.

Der forventer Nationalbanken, at bankerne kan hente pengene hjem andre steder, fordi der ifølge Peter E. Storgaard stadig er tale om en mindre del af boligejerne, der kæmper med økonomien.

- Ud fra vores beregninger i 2023, så tror vi ikke, at det ender med at blive et stort problem for bankerne, siger han og understreger, at stigningen på de 36.000 boligejere stadig udgør en mindre del af de samlede husholdninger i Danmark.

- Risikoen er, at hvis renterne stiger yderligere, eller hvis vi får et større tilbageslag i økonomien, så kan det godt få betydning for bankerne, lyder det fra Peter E. Storgaard.

Hvis du vil vide, hvordan renterne påvirker dit flekslån på din bolig, kan du se med her: