Hver tredje dansker tror, at Facebook og Google lytter med på vores smartphone - men passer det?

Tech-korrespondent Henrik Moltke undersøger en sejlivet vandrehistorie.

3 ud af 10 danskere tror, at tech-giganterne lytter med i smug via vores smartphones.

Du kender scenariet. Du har fortalt nogle venner eller familiemedlemmer om noget helt bestemt. Noget du overvejede at købe. Dagen efter, når du tjekker din telefon, bliver du bombarderet med reklamer for netop dét, du talte om.

Du ved, du ikke har søgt på det. Du ved, du hverken har liket, chattet, eller på nogen måde talt om det om det, online. Du er helt sikker.

Der er kun en mulig forklaring: Facebook eller Google må have aflyttet samtalen gennem telefonens mikrofon. Derfor får du nu reklamer for det, du fortalte i en privat samtale, mens telefonen lå på bordet.

Teorien om, at tech-giganterne lytter til vores private samtaler, lever i bedste velgående i Danmark, viser en meningsmåling, Epinion har foretaget for DR.

Knap hver tredje dansker, 30 procent, tror deres smartphone lytter til deres samtaler, mens 23 procent svarer “ved ikke”. 39 procent svarer nej.

Facebook: Nej - det er en konspirationsteori

Selvom tech-giganterne igen og igen kategorisk har afvist, er det altså over halvdelen af danskerne, der enten tror på – eller svarer 'ved ikke' til – teorien om, at de lytter til vores samtaler og serverer reklamer på baggrund af ord, vi siger.

"Det er ikke sandt", skrev Facebook i 2016.

I 2018, da Facebook-direktøren Mark Zuckerberg stod skoleret for det amerikanske senat i kølvandet på Cambridge Analytica-skandalen, måtte Zuckerberg tålmodigt gendrive det, som han betegnede som en “konspirationsteori”:

- Ja, eller nej - bruger Facebook lyd hentet fra mobile enheder til at berige personlige oplysninger om brugerne?, spurgte senator Gary Peters i bedste krydsforhør-stil Zuckerberg.

Uden tøven og omsvøb svarede Facebooks CEO:

- Nej.

- Du taler om den her konspirationsteori, der bliver sendt rundt, om at vi lytter til, hvad der foregår gennem din mikrofon og bruger det til annoncer? Det gør vi ikke.

Også Facebooks nordiske kommunikationsdirektør, Peter Münster, svarer meget klart på spørgsmålet, da DR Nyheder spørger ham.

- Nej, det gør vi ikke.

Münster kender udmærket teorien. Han har selv prøvet at få reklamer for noget, han netop havde talt med venner om:

- Ja, det har jeg faktisk. Da jeg så lige tænkte mig om, kom jeg i tanke om, at telefonen faktisk lå nede i stueetagen, og jeg havde været på 1. salen i huset, da jeg havde den samtale.

Hvorfor så mange danskere tror på teorien, når han nu ved, det ikke passer, kan Münster ikke svare på:

- Det, jeg kan sige, er: Vi gør det ikke. Og så kan jeg notere mig, at vores annoncører er dygtige til at give folk målrettede annoncer.

Google: Vi lytter kun, når du beder os om det

Googler du ”billigste elbil med lang rækkevidde”, ja så vil du sandsynligvis få reklamer fra elbilproducenter, der har betalt for at målrette reklamer til folk, som søger information om deres eller konkurrentens bil.

Så langt er de fleste af os nok med. Vi er vant til, at ting, vi selv fortæller tech-giganterne, vender tilbage til os i reklamer på tværs af platforme og hjemmesider.

Men lytter Google samtidig også med til vores samtaler via mikrofonen? Vi har siden december haft en aftale med datagiganten om et interview om netop det. Men kort inden deadline meldte kommunikationschefen afbud og sendte i stedet et skriftligt svar:

- Google bruger ikke lyd fra tilfældig snak eller baggrundsstøj til at målrette annoncer, siger Google Danmark i en mail.

- Hvis nogen eksplicit vælger at interagere med Google - for eksempel ved at sige 'Hey Google' - oversættes stemmeoptagelsen til tekst og bliver behandlet som enhver anden søgeforespørgsel.

Det er altså kun når man bruger Googles stemmeassistent og for eksempel siger ”hey Google, hvad er den billigste elbil med lang rækkevidde”, at man kan opleve, at noget, man har sagt til telefonen, optræder i reklamer.

- Når assistenten derimod er på standby, sendes lyd hverken til Google eller nogen andre og bliver således ikke brugt til annoncer, skriver Google Danmark.

Vi glemmer, hvad vi har klikket på og søgt efter

Så hvordan kan Facebook, Google og ikke mindst annoncørerne levere så skræddersyede annoncer, at så mange føler sig overbevist om teorien?

Ifølge Halfdan Timm, som ejer annoncefirmaet Obsidian og kender Facebook og Googles annonceringsværktøjer til bund, er den mest sandsynlige forklaring, at vi glemmer, hvad vi har søgt på.

- Jeg tror, det er svært at huske, hvad man lige har gjort. Når man sidder og browser på et website eller Facebook, så afgiver man så mange informationer om, hvad man er interesseret i, at man ikke kan huske det, siger Halfdan Timm.

Det er nemt at tjekke sin søgehistorik på Google. Det kan man f.eks. gøre gennem linket her.

Facebook ved, hvad du vil, før du selv gør det

Hvis du nu alligevel insisterer på, at du aldrig har søgt, liket eller klikket på noget om biler, men KUN har snakket med et familiemedlem om det, hvordan kan Facebook så vide, at du skal have reklamer om en Opel dagen efter samtalen?

Det kan skyldes, at du efterlader tusindvis af digitale spor på nettet, som fortæller, hvad du interesserer dig for, hvilke sider du besøger, hvilke opslag og videoer du reagerer på, hvor du befinder dig og meget mere.

Jo flere og jo bedre spor, tech-giganterne har, jo bedre kan de forudsige din adfærd og sælge de forudsigelser til annoncører. De kan også sammenligne med andre, der ligner dig, og på den måde forudsige dit næste skridt:

- Ved at du ligner andre personer og udfører handlinger, som andre personer har udført, før de købte noget, kan du ende med at være med i en målretning. Firmaerne forsøger at ramme dig før, du ved, du har behovet, siger Halfdan Timm.

Det handler om timing. For dem, der vil sælge dig noget - annoncørerne - er det for sent at vise dig reklamen, når du først er gået i gang med at google og på anden vis søge information om produktet.

Det er mere værdifuldt at komme dig i forkøbet, før du for eksempel beslutter at skifte cyklen ud med en bil.

- Hvis du søger på “Leasing af Opel”, så har du allerede besluttet dig for, at du vil lease en Opel. Så hvis jeg var Suzuki, ville jeg hellere ramme dig før, du har truffet den beslutning, siger Halfdan Timm fra Obsidian.