Næsten hvert andet forsøg på at ansætte en sygeplejerske mislykkes.

Det viser en ny rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som har gjort op, hvor mange forgæves stillingsopslag, der var i perioden december 2020 til april 2021. Det vil altså sige, at der er tale om en periode, fra før sygeplejerskerne gik i strejke.

Rapporten viser, at der i løbet af de fem måneder var 3.450 tilfælde, og hvor det enten ikke lykkedes at finde en sygeplejerske med alle de ønskede kvalifikationer, eller slet ikke lykkedes at besætte stillingen.

Det svarer til 47 procent af stillingsopslagene.

For to år siden var det kun cirka i en fjerdedel af tilfældene, 23 procent, at et stillingsopslag på en sygeplejerske ikke førte til ansættelse. På det resterende arbejdsmarked er det også blevet vanskeligere at skaffe arbejdskraft. Her er andelen af forgæves jobopslag steget fra 21 til 31 procent de seneste to år.

Men det kommer bag på arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard, at det er blevet så vanskeligt at ansætte sygeplejersker.

- Vi har jo hørt under sygeplejerskekonflikten, at der er rekrutteringsudfordringer, men at de er så store og faktisk er blandt de faggrupper, som har størst problemer, det er overraskende, siger han.

Af rapporten fra STAR fremgår det, at det er næsten lige så svært at rekruttere sygeplejersker, som det er at skaffe arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet.

Sygeplejerskerne har selv peget på, at lønnen er en udfordring også i forhold til at rekruttere nye sygeplejersker – vurderer du også, at det vil hjælpe at hæve lønnen?

- Det vil det formentligt på nogle områder, men løn er normalt ikke det parameter, der er allervigtigst i forhold til motivation og i forhold til at tiltrække ny arbejdskraft. Der er det vigtigere, at der er gode arbejdsvilkår, at man kan få nogle fornuftige arbejdstider, og at arbejdsopgaverne er spændende og giver mening. Prestige fra omverdenen spiller også ofte en større rolle end lønnen, svarer Thomas Bredgaard.

Han peger desuden på, at rekruttering fra andre områder, udskydelse af pensionsalderen eller forsøg med at ansætte medarbejdere fra andre lande er andre måder at besætte ledige stillinger.

- Det med at rekruttere arbejdskraft udefra er noget af det, der kan fungere på kort sigt, mens ellers har indgrebene en længere tidshorisont, siger Thomas Bredgaard.

'Det er en ond spiral'

At det er knap hver anden rekruttering, der er forgæves, er ifølge Grethe Christensen et tegn på det, som de længe har sagt, nemlig at der mangler sygeplejersker, og at det er svært at få ansøgere til stillingerne.

- Hvis det var i den private sektor, ville det betyde, at lønnen ville stige, fordi man ville sørge for at betale mere til de sygeplejersker, man så ansætter. Og det håber vi, er det, der kommer til at ske nu.

Grunden til den svære rekruttering er ifølge hende, at mange har forladt deres stillinger på grund af manglende muligheder for at få mere i løn, og det presser arbejdsmiljøet og tempoet for dem, der er tilbage.

- Det er en ond spiral, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker, hvis man ikke får sat en stopper for det.

- Rigtig mange steder er det nødvendigt at lukke et vist antal senge, fordi man simpelthen ikke har sygeplejersker nok til at opretholde plejen omkring patienterne, siger Grete Christensen.

Ligesom der ifølge hende også er rigtig store problemer på akutområderne, hvor man ikke bare kan lukke dørene, når der er for mange patienter.

Der er også sygeplejersker på sociale medier, som taler for, at man skal vente med at søge job, indtil der er sket noget med lønnen. Kan det ikke være med til at skubbe til udviklingen? (bidrage til at færre sygeplejersker rekrutteres, red.)

- Nej, det tror jeg bestemt ikke.

- Jeg mener, det er vigtigt, at man bruger situationen til at presse på med lønnen, samtidig med at man søger en ny stilling.

Hvis man vil skabe den nødvendige ro, er en løsning her og nu ifølge Grete Christensen, at man får lavet planer for, hvordan der bliver sammenhæng mellem antal sygeplejersker og antal patienter. Og så bliver man nødt til at melde ud, at der er behandlinger, som ikke kan gives i øjeblikket, fordi der ikke er sygeplejersker nok.

Danske Regioner: Det er en udfordring at skaffe folk

Danske Regioner bekræfter, at sundhedsvæsenet ligesom andre dele af arbejdsmarkedet har udfordringer med at rekruttere medarbejdere.

- Selv om der ikke kan sættes lighedstegn mellem tallene fra rundspørgen og den faktiske mangel ude på hospitalerne, er situationen stadig alvorlig, ikke mindst fordi sundhedsvæsenet i forvejen er presset fra flere sider, skriver Danske Regioners formand, Stephanie Lose.

Ifølge formanden har regionerne siden 2020 øget antallet af fuldtidsansatte sygeplejersker med mere end 900.