Hvert fjerde landbrug væk om fem år

Landbruget er trængt af lave priser og store gældsposter. Cheføkonomen i Landbrug og Fødevarer forudser, at 25 procent af landbrugene væk om fem år.

Landbruget er i krise. Cheføkonom i Landbrug & Fødevarer forventer, at hver fjerde landbrug er væk om fem år.

Det står rigtig sløjt til på landet. Sådan lyder vurderingen både fra ejendomsmægleren, fra direktøren for Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet og fra cheføkonomen i interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer.

Det er lave priser på landbrugsvarer og store gældsposter, som har trængt landbruget helt op i en krog. Og selv om priserne er steget lidt igen og renterne er faldet, så kan det ikke undgås, at flere landbrug kommer til at lade livet, vurderer Leif Nielsen, cheføkonom i Landbrug og Fødevarer.

- Jeg tror, at der er 25 pct. færre landbrug om fem år, end der er i dag. Det er en meget løst gæt, men det vil ikke være helt forkert i det interval, siger Leif Nielsen.

Landbruget under et skylder anslået i omegnen af 350 milliarder kroner. I dag er der knap 13.000 professionelle landbrug de skylder ifølge Landbrug og Fødevarer 255 milliarder kroner væk. Det svarer til knap 20 millioner kroner pr. landmand. Problemerne i landbruget kan mærkes på ejendomshandlen.

- Det går meget trægt. Jeg har solgt seks-otte landbrug i løbet af de sidste seks måneder. Normalt ville jeg sælge 20-25 landbrug i den periode, siger Olav Kristensen, ejendomsmægler i Vestjysk Landbrugsmægler.

Han mener, at en del landmænd egentlig gerne ville sælge lige nu, men der er ingen købere, for bankerne vil ikke låne penge ud til køb af landbrug. Det har fået sælgerne til at vente på bedre tider.

Problemerne i landbruget viser sig også andre steder.

- Der har været et fald i indtægterne, hos det der hedder Landbrugsvikarer, og det vil sige, at landmændene er holdt op med at holde ferie, siger Henrik Zobbe, direktør for Fødevareøkonomisk institut ved Københavns Universitet.

Han har også set en tendens til stigende overskud hos maskinstationerne. Og det ser han som udtryk for, at landmændene hyrer maskinstationerne fremfor selv at investere i nyt maskinel.

- Den økonomiske situation for landbruget er skidt. Og det er den på flere fronter. Der er lav indtjening erhvervet af en lavkonjunktur. Der er lav efterspørgsel efter erhvervets produkter, og samtidig er erhvervet også ramt af den økonomiske finansielle krise, som har dæmmet op for likviditeten. Samtidig er ejendomspriserne også begyndt at falde. Det vil sige, at man er klemt på mange fronter, siger Leif Nielsen.

I rapporten Landbrugets økonomi 2009 - som kommer på gaden sidst på året - har Fødevareøkonomisk Institut regnet på, hvor galt det ser ud for mellemstore og store landbrug med mindst to heltidsbeskæftigede.

- Resultatet efter finansielle udgifter, det vil sige efter renter er i gennemsnit på minus 328.000 for planterbug, på minus 312.000 for kvægbrug og minus 744.000 for svineproducenter, så det ser ikke særlig godt ud, siger Henrik Zobbe.

Og så skal det ovenikøbet tilføjes, at underskuddene i 2008 var endnu større.

Så er spørgsmålet, hvorfor der ikke allerede har været en stribe tvangsauktioner blandt landmænd.

- En af forklaringerne er, at vi i øjeblikket har en historisk lav rente. Samtidig kunne man godt forestille sig, at nogle af pengeinstittutterne holder lidt igen med at udskrive til tvangsauktion, så de dermed også selv vil tabe penge, siger Henrik Zobbe.

Men selv om en lav rente holder hånden under landmændene, så er Henrik Zobbe overbevist om, at tvangsauktionerne kommer.

- Jeg har svært ved at se, at landbruget kan overleve på sigt, hvis ikke noget af gælden bliver høvlet væk, siger Henrik Zobbe og henviser til den omkring 350 milliarder kroner store gæld i landbruget.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter