Hvor går grænsen: Må forsikringsselskaber rode i dit skrald?

Forsikringsselskaber efterforsker kunder, når andre muligheder er brugt op, viser rapport.

Ifølge Forsikring og Pension hører det til sjældenhederne, at lave decideret detektivarbejde. Men det sker for at stoppe forsikringssvindel. (Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein © DR Nyheder)

Må et forsikringsselskab bruge oplysninger fra din Facebook-profil og din løbe-app til at beslutte, om du skal have udbetalt en forsikringssum?

Det korte svar er ja.

Finanstilsynet finder ikke anledning til at kritisere, at forsikringsselskaberne indhenter offentligt tilgængelig information om skadelidte – heller ikke, når det sker fra offentlige tilgængelige forum og profiler på sociale medier.

Rapport fra 2015

Videoovervågning foran Netto

Forsikringsselskaberne har loven på deres side, når det handler om at indhente offentligt tilgængelige oplysninger i sager, hvor de mistænker, at en kunde snyder for at få penge udbetalt.

De er blevet undersøgt

· Alka · Alm. Brand · Codan · Topdanmark forsikring · Tryg · If Skadeforsikring · LB Forsikring · Gjensidige Forsikring · PFA Pension.

Kilde: Finanstilsynet

Har du eksempelvis oplyst, at du sidder i kørestol efter en ulykke, må et forsikringsselskab gerne overvåge dig og filme, om du selv går ned og handler i Netto.

Det konkluderede Finanstilsynet i 2015 efter at have undersøgt, hvordan otte forsikringsselskaber tjekker deres kunder i personskadesager. (Læs rapporten her).

Finanstilsynet godtager også, at selskaberne forklarer, at de altid vælger den efterforskningsmetode, der er mindst indgribende over for den enkelte.

Sagen kort

  • Spørgsmålet om, hvad forsikringsselskaberne må og ikke må er igen blevet aktuelt på grund af en sag fra AP Pension, der dog ikke er med i Finanstilsynets undersøgelse.
  • En kvinde med piskesmæld har siden 2008 hvert år fået udbetalt 200.000 kroner fra sin arbejdslivspension, fordi hun havde mistet en del af sin erhvervsevne efter en trafikulykke.
  • Men forsikringsselskabet efterforskede kvindens færden og fandt via hendes sociale medier og løbe-app ud af, at hun kunne løbe og oven i købet i et tempo, der ifølge selskabet gjorde det uberettiget, at hun fik en så stor erstatning.
  • Forsikringsselskaberne har således en berettiget interesse i at efterforske sager uden kundes samtykke, hvis de har en begrundet mistanke om forsikringssvindel.
  • At overvåge kundernes færden er desuden ikke en særlig benyttet efterforskningsmetode, mener Finanstilsynet. Det sker i under 25 sager årligt, og det skal sammenlignes med, at der er anmeldt over 120.000 personskadesager om året i selskaberne.

Har tidligere politifolk ansat

Ifølge Finanstilsynet begynder forsikringsselskaberne som regel med at indhente samtykke fra kunden, så de kan få almindelige oplysninger som for eksempel lægejournaler, politirapporter, ekspertvurderinger og lønoplysninger.

Men hvis selskaberne ikke kan komme videre, er det almindelig praksis at grave dybere og eksempelvis se på kilder som kunders Facebook-profil og offentligt tilgængelige registre.

Flere af selskaberne har efterforskere ansat, der har en fortid hos politiet. Disse ansatte foretager også decideret videoovervågning af kunderne.

Finanstilsynet konkluderer i sin rapport, at denne form for overvågning kun sker i de yderste tilfælde, og at det er lovligt, når det foregår i det offentlige rum.

- Hensynet til korrekt forsikringsudbetaling og hensynet til de øvrige forsikringstagere vægtes her at have en sådan betydning, at observation, som foretages i overensstemmelse med lovgivningen (...) er foreneligt med hensynene i reglerne om god skik, skriver Finanstilsynet.