Der er stor forskel på, hvordan de mange prisstigninger rammer, lyder det fra Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank.

Og det er en ny situation for os her i Danmark.

- Tidligere har det ikke haft så stor betydning, om man var pendler, eller hvordan man varmede sit hus op. Men i øjeblikket bliver man bare rigtig hårdt ramt, hvis man opvarmer med gas, hvis man pendler langt i sin dieselbil hver dag, eller hvis man står midt i en renovering, hvor dem, der går fri af lige præcis de ting, mærker prisstigningerne meget mindre.

Men ligegyldigt hvor stor indvirkning prisstigningerne har på din økonomi, så er rådet det samme.

- Først og fremmest kan man starte med at skabe sig et overblik over, hvad man bruger penge på: Hvad er det, jeg bruger mine penge på i supermarkedet, og er der alternativer?

- Man kan også sørge for, at der ikke ligger abonnementer eller andet, som trækker en hel masse af ens penge.

Så gennemgå dine udgifter med tættekam. Og hvis det stadig kniber med at betale de faste udgifter ved udgangen af måneden, så skal der handles på anden vis, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

- Det handler om at komme ting i forkøbet. Kan man se, at det bliver svært at betale realkreditlånet den første, så handler det om at få fat i sin bank hurtigst muligt.

Et andet sted du kan sætte ind er på dit varmeforbrug. For alle tal viser, det er dér, der er sket den største prisstigning den seneste tid.

Her er der to oplagte steder at sætte ind, fortæller Matilde Grøn Bjørnboe, ansvarlig for Energistyrelsens energirådgivning Sparenergi.dk.

- Det ene er at se på ens varmtvandsforbrug. Har man måske tendens til at tage meget lange, varme bade, kan der være meget at hente.

Varmer man op med gas er der dog mest at hente. Her kan man spare op til 5.000 kroner om året ved at forkorte sine bade fra et kvarter til fem minutter.

- Det andet er at se på sit varmesystem. Har man det eksempelvis meget varmt – 23 til 25 grader indendørs – kan der være rigtig meget at hente ved at sænke temperaturen en smule, siger Mathilde Grøn Bjørnboe.

- Varmer man op med gas, sparer man som hovedregel fem procent af varmeregningen, hver gang man sænker temperaturen én grad. På den måde kan én grad hurtigt blive til 1.500 kroner om året.

Men fjernvarme er nok det bedste valg, hvis man har mulighed for det, understreger Matilde Grøn Bjørnboe og fortæller, at du på Sparenergi.dk kan se, om der er mulighed for fjernvarme, der hvor man bor. Hvis det ikke er en mulighed, er der dog andre løsninger.

- Varmepumpen er den oplagte løsning, hvis ikke man har mulighed for fjernvarme. Selvom de er eldrevne, og elpriserne i øjeblikket er høje, så er varmepumperne energieffektive: Hver gang man putter én energi ind, får man fem eller seks gange varme ud.

- Det betyder faktisk, at varmepumperne – selv med de høje elpriser - i drift er lige så billige som fjernvarme.

Boligmarkedet har længe været glohedt og renterne banket helt i bund. Derfor har det også været ret billigt at sidde i en ejerbolig de seneste år.

Men nu ser vi, at renterne stiger igen. Og det kommer til at gå ud over boligpriserne, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank.

- Det er simpelthen blevet væsentligt dyrere at købe en bolig, end det var for bare et halvt år siden. Derfor forventer vi også, at priserne vil komme en lille smule ned.

- Men har du et hus og en bolig allerede, så betyder rentestigningerne ikke så meget. Danskerne har de seneste år udnyttet, at de lange renter – altså de 30-årige fastforrentede realkreditlån – er faldet voldsomt. Og det er jo en slags forsikring netop mod de rentestigninger, vi ser nu.

Derfor lyder rådet fra privatøkonomen, at du som boligejer skal vente og se tiden an.

- Jeg forventer ikke, at de her stigende renter kommer til at slå bunden ud af boligmarkedet, som vi så det under finanskrisen. Og det skal man ikke undervurdere. For i modsætning til situationen under finanskrisen, så skal man ikke frygte de der helt store ting som at miste sit job eller miste rigtig mange penge, hvis man er nødsaget til at sælge sin bolig. Så selvom det er træls at skulle betale en masse penge på varme og el, så er det faktisk en relativ tryg situation, vi befinder os i trods alt.

Derfor er rådet fra Louise Aggerstrøm Hansen meget simpelt: Hold fast i din lave rente.

Varerne bliver dyrere, energien bliver dyrere, renterne stiger. Ja, det ser umiddelbart lidt træls ud det hele, når det kommer til økonomi.

Men der er ikke kun dårligt nyt, lyder det fra Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank.

- Lønningerne stiger i øjeblikket hurtigere, end vi har været vant til, men de stiger ikke lige så hurtigt som priser.

Derfor kan det være en god idé allerede nu at forberede sig godt til næste omgang lønforhandlinger, lyder rådet fra Simon Tøgern, der er formand i fagforeningen HK Privat.

- I langt de fleste private virksomheder er der gode muligheder for at forhandle sin løn, for vi har været igennem en periode, hvor virksomhederne har tjent rigtig godt.

Den udtalelse bakkes også op af Nationalbankens direktør, der af flere omgange har udtalt, at der er råd til lønstigninger helt generelt.

Derfor er forberedelsen ekstra vigtig denne gang, siger Simon Tøgern, formand i HK Privat.

- Som det første skal man tale med sine kollegaer, der laver det samme om, hvor meget de får i løn. Vi kan se, at de der forhandler i fællesskab – som oftest gennem en tillidsmand – oftest får mest ud af det. Derudover kan man tjekke lønstatistikkerne og indhente viden om, hvad der bliver betalt i løn ved konkurrenterne.

- Og så skal man forberede selve forhandlingen: Hvad vil man gerne opnå? Hvad er ens mål? Kan man spille andre ting ind, hvis selve pengelønnen ikke kan forhandles?

Det kan virke overvældende for mange. Der har nemlig været en lang periode, hvor priser og lønninger har fulgtes fint ad. Men nu er det nødvendigt at presse på for at få den samme stigning i løn, som priserne stiger i samfundet, forklarer Simon Tøgern.

- Vi skal vænne os til at forhandle om løn igen – det gælder både for lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Man skal måske også til i højere grad at være proaktiv og opsøge en lønforhandling.