I 80'erne talte de også om prisen på smør. Får vi brug for samme skrappe kur mod inflationen denne gang?

Kuren mod inflation vil betyde højere ledighed, men situationen er ikke den samme som i 80'erne, siger cheføkonom.

For tv-seerne virker scenen bekendt.

En journalist ved en køledisk, der opremser de seneste prisstigninger.

- Prisen på smør er steget med 16 procent, lyder det.

Inden har en bekymret økonom advaret om, at prisernes himmelflugt er i fare for at udhule danskernes realløn.

Men optagelserne er ikke fra i år, hvor priserne i øjeblikket stiger med rekordfart.

De er fra TV-Avisen en aften i 1981, og den bekymrede økonom fra LO er Poul Nyrup Rasmussen, lang tid inden statsministersdrømmene blev indfriet.

Alligevel er indslaget mere aktuelt end nogensinde.

For i øjeblikket oplever vi prisstigninger, som vi skal tilbage til begyndelsen af firserne for at finde tilsvarende.

Men hvad gjorde man dengang? Og har vi i dag brug for den samme kur? En kur, der blev så hård, at man efterfølgende talte om "fattigfirserne"?

- Ikke rigtigt, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

- Priserne stiger i øjeblikket lige så hurtigt, som de gjorde dengang, men dengang havde man en meget lang periode med høj inflation, som strakte sig helt tilbage til tresserne, forklarer han.

(Foto: © Kilde: Danmarks Statistik)

Prisen og lønnen steg automatisk

Han forklarer, at inflationen i dag er kommet uventet, mens den i 1970'erne og 1980'erne var en del af hverdagen.

Priserne steg år for år, men den blev samtidig modsvaret af tilsvarende lønstigninger.

- Man havde blandt andet dyrtidsreguleringer, der sagde, at lønninger skulle stige i takt med inflationen, og det gjorde sammen med andre ting, at man ikke tog til sig, at man faktisk var blevet fattigere, forklarer han.

Kuren på firsernes inflation blev hård og langvarig.

- Det år, vi begynder i dag, bliver økonomisk set vanskeligt, sagde statsminister Poul Schlüter i sin nytårstale ved indgangen til 1983.

Video: Statsminister Poul Schlüters nytårstale januar 1983, hvor han indvarslede regeringens genopretningsplan for økonomien.

Kuren indebar offentlige besparelser, afskaffelse af dyrtidsreguleringen og en fastkurs-politik, der gjorde, at man ikke bare kunne gøre den danske krone billigere, hvis man ville sælge mere til udlandet og dermed få flere i arbejde.

Samtidig hævede den amerikanske centralbank renten, hvilket også smittede af på Danmark.

- Vi havde en ret dyb økonomisk krise, simpelthen for at få slået inflationen ned, og det var ikke bare i Danmark, men stort set i hele den vestlige verden, fortæller Las Olsen.

Men i dag står vi en anden situation, mener cheføkonomen.

- Det, der sker i dag, er, at vi har fået en uventet inflation, siger han.

Forsinket forbrug efter coronakrisen, udbetalte feriepenge, logistikproblemer, der har skabt mangel på visse varer og nu en energikrise, har betydet, at danskerne generelt har flere penge mellem hænderne, end der er varer at købe.

- Der var ikke ret mange, der havde forestillet sig, at vi lige pludseligt skulle stå med to-cifret inflation i 2022, og derfor er der stort set ikke nogen, der får lønstigninger, der kan følge med prisstigningerne. Derfor gør det også meget mere ondt, siger Las Olsen.

- Til gengæld er der ikke så meget, der tyder på, at inflationen bider sig fast og fortsætter år efter år, som vi oplevede dengang.

Krisen i firserne betød voldsom arbejdsløshed. Men det er, mener Las Olsen, ikke faren i dag.

- Det bliver nødvendigt med højere arbejdsløshed, end vi har, men den er også ekstrem lav lige nu, siger han.

Kuren skal gøre os fattigere

Men kuren mod inflation skal netop gøre ondt, hvis den skal virke, forklarer han.

- Noget af læren fra 70’erne og 80’erne er, at inflation er ligesom en opvask. Man kan hele tiden finde på undskyldninger til, at det ikke er lige nu, man skal gøre noget ved det, siger han.

- Men hvis man udskyder det for længe, ender det med en meget fastgroet opvask, hvor man skal skrubbe ekstra hårdt.

Du kan i vores explainervideo blive klogere på, hvad inflation egentlig er for noget:

Derfor er økonomerne også bekymrede, hvis politikerne i valgkampen begynder at tale for meget om ufinansierede skattelettelser og hjælpepakker.

- Inflationen SKAL gøre os fattigere. Det kan ikke nytte noget, at vi bare bliver kompenseret for det af staten. Men indtil videre lader det til, at poltikerne har taget læren til sig, siger Las Olsen.

Den mest effektive våben er rentestigninger, og de er allerede kommet, og flere er varslet, siger han.

- Forhåbentligt betyder det, at vi ikke behøver en dyb krise for at få inflationen ned, men at vi bare kan have en afmatning over det næste år eller to, hvor arbejdsløsheden godt nok stiger, men at den ikke bliver så høj som i firserne, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.