Lukkede butikker. Tomme restauranter og øde gågader, der lignede noget fra en zombie-film.
Begyndelsen af coronapandemien var ramt af nedlukninger, og det gjorde alvorligt ondt på rigtig mange virksomheder.
Derfor åbnede Folketinget statens pengekasse, så de økonomisk ramte virksomheder kunne låne penge, mens coronaen blæste over os i 2020 og 2021.
Nu er PCR-test, næsetest med lange vatpinde og mundbind fortid for de fleste. Det gælder også de såkaldte coronalån til virksomhederne, hvor det sidste af dem skal betales tilbage i dag.
I alt har 53.000 virksomhederne lånt 36,4 milliarder kroner i coronalån fra staten under pandemien. Af dem har der været betalingsfrist på 34,3 milliarder af dem – og i dag er der så betalingsfrist på de sidste 2,1 milliarder kroner.
Langt størsteparten af det udlånte beløb er betalt tilbage allerede. Faktisk har Skattestyrelsen enten modtaget eller indgået betalingsordninger med virksomhederne, så 92 procent af det totale lånebeløb enten er betalt eller vil blive tilbagebetalt.
Men der er en restpulje på godt 2,7 milliarder kroner af de lån, der har haft betalingsfrist før 1. maj, som fortsat ikke er betalt.
Selvom det lyder som mange penge for det fleste, så glæder det David Fjord Nielsen, der er fagdirektør i Skattestyrelsen, at så mange virksomheder har betalt lånene tilbage.
Skattestyrelsen: Det ser faktisk ret pænt ud
- Tilbagebetalingsraten ligger ret høj. Vi har løbende fulgt tilbagebetalingerne rigtig tæt, og vi ender et positivt sted med langt størstedelen af virksomhederne, som er kommet igennem coronaperioden og er i stand til at betale tilbage. Så det ser faktisk ret pænt ud, siger David Fjord Nielsen.
Tallet kan dog stadig ændre sig, tilføjer han. Det afhænger nemlig også af, hvor mange virksomheder der i dag indbetaler den resterende gæld.
Tal fra Skattestyrelsen viser, at det har været sværest for bygge- og anlægsbranchen at tilbagebetale gælden. Her er det 17 procent af de virksomheder, der har fået et coronalån, som ikke har tilbagebetalt pengene eller fået en tilbagebetalingsordning.
David Fjord Nielsen fortæller, at det i mange tilfælde skyldes, at virksomhederne er gået konkurs. Hvis det ikke lykkes Skattestyrelsen at få fat i pengene ved at sende rykkere, bliver sagen videreført til Gældsstyrelsen, som så vil forsøge at inddrage pengene.
Dansk Erhverv: Coronalån sparede staten penge
I Dansk Erhverv glæder man sig også over tilbagebetalingsraten.
- Jeg synes, at det er ret flot med en tilbagebetalingsrate på over 92 procent, siger Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.
Han siger, at flere virksomheder helt klart ville have været gået ned, hvis staten ikke havde givet mulighed for coronalån. Derfor er han overordnet glad for ordningen, også selvom staten måske aldrig får alle pengene tilbage.
- Det var staten, der valgte at lukke samfundet ned, og staten ville have fået en masse ekstra udgifter som manglende skatteinddrivelse og flere på overførselsindkomster, hvis lånene ikke var kommet, siger Jacob Ravn.
Skattestyrelsen har først overblikket over, hvor mange penge der er betalt ind i dag om en uges tid.
Se dokumentarserien 'Oprør: Farligere end corona?', hvor man blandt andre følger Men In Black og Saszeline Dreyer, der kæmpede mod coronareglerne under nedlukningen.