I Valby er Gitte "overvældet" efter boliggevinst: Nu rasler Finanstilsynet med sablen

Boligpriserne har kendt én vej det seneste år: Op! Finanstilsynet advarer.

Gitte Seiffert har fået en god gevinst på sit hussalg, selv om hun er glad, kan hun godt være bekymret over prisernes himmelflugt.

Da Gitte Seiffert fra Valby en fredag aften satte familiens hus til salg for 3,7 millioner kroner var det med et sug i maven.

Hvad Gitte Seiffert ikke vidste var, at der til et åben hus-arrangement blot tre dage senere ville være fuldstændigt proppet med mennesker på ejendommen. Havegangen var fyldt af potentielle købere, og inden hun havde set sig om, var huset solgt.

Ikke noget afslag.

Tværtimod – et bud 160.000 kroner over prisen.

Gitte Seiffert er langt fra den eneste, der får flere penge, end hun havde regnet med, som erhvervsmediet Finans tidligere har beskrevet.

Historierne er ét af mange vidnesbyrd om det seneste års optur på det københavnske boligmarked, og samtidig en af forklaringerne på, at flere aktører, som Nationalbanken og Finanstilsynet, advarer mod situationen på især det københavnske boligmarked.

Unormalt

Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet, der løbende holder øje med udviklingen, ser historier som Gitte Seifferts, som udtryk for at ”det går rigtigt stærkt derude”.

- At huse, sommerhuse og lejligheder bliver solgt over udbudsprisen, fortæller mig, at det går rigtigt stærkt derude. Det er ikke en normaltilstand, normalt er der et afslag. Det understreger behovet for, at vi bliver nødt til at gøre noget på et tidspunkt, siger han.

Da Gitte Seiffert fandt ud af, at hun havde solgt sin bolig, blev hun ”overvældet” og ”smigret” over, at det gik så hurtigt. Men derudover satte salget også nogle tanker i gang. Det var nemlig også ”lidt skræmmende” at se ved selvsyn, hvor stærkt det rent faktisk går på boligmarkedet.

- Der er jo mange, der virkelig ikke har det godt økonomisk, de kan jo bare slet ikke følge med, og så er vi åbenbart nogle, der kan købe og sælge til vanvittige priser, så det kan jeg godt være lidt bekymret for, siger hun.

Jesper Berg fra Finanstilsynet mener, at indgreb er nødvendigt, hvis prisfesten fortsætter.

- Hvis udviklingen fortsætter, som vi ser i øjeblikket, så er der nødt til at komme et indgreb. Man kan så vægte, hvornår man vil gøre det, men jo tidligere man gør det, jo mindre er der behov for at gøre, siger han.

Hør Jesper Bergs råd til sine egne børn, når det gælder boligmarkedet.

Udover at være direktør for Finanstilsynet, sidder Jesper Berg også med i Det Systemiske Risikoråd, der skal rådgive regeringen, når det gælder potentielle farer, der kan sætte den "økonomiske udvikling under pres"

Det ventes, at rådet på sit næste møde i juni vil opfordre regeringen til at sætte ind.

Og et sted det kunne gøres var ved at stramme skruen, så der blev givet færre lån med afdragsfrihed. Det vil gøre det lidt vanskeligere at købe dyre boliger, og samtidig mindske appetitten på boligkøb.

- Vi ved fra historien, at ydelser spiller en kæmpe rolle for, hvordan boligpriserne udvikler sig. Der er det oplagt at se på, om vi kan kaste lidt grus i maskineriet. Det, man især kan gøre, når vi er i et lavrentemiljø, er at ændre på afdragsbetalinger, siger Jesper Berg.

Ifølge Jesper Berg sker prisstigninger ikke i samme tempo, som før finanskrisen, men situationen minder alligevel om tiden op til krisen, mener han.

- Der er fællestræk med udviklingen i tiden op til finanskrisen, og det vi lærte i den forbindelse var, at vi skulle kaste grus i maskineriet på et tidligere tidspunkt med henblik på at undgå, at det udvikler sig i samme retning som finanskrisen.

Så meget er prisen steget det seneste år

Samme toner kommer fra Jesper Rangvid, der udover at være professor på CBS, også var manden, der granskede årsagerne til finanskrisen, der hærgede landet op gennem slutnullerne.

- Der er ingen tvivl om, at situationen op til finanskrisen var voldsommere. Priserne steg endnu mere og endnu voldsommere dengang, siger han.

Begræns afdragsfrihed

Alligevel mener Rangvid, at tiden er moden til, at der bliver set på muligheden for ”et nålestiksindgreb” på boligmarkedet. Han foreslår at se på muligheden for at begrænse afdragsfrihed for meget dyre boliger. Gør man ingenting, kan det blive alvorligt, lyder det fra Rangvid

- Risikoen er, at boligmarkedet virkelig kommer ud af balance, så når prisfaldet kommer vil det alt andet lige være endnu større, siger professoren.

Han understreger, at indgrebet skal være præcist og ikke for stort, for ellers risikerer det at slå markedet i stykker.

Det store spørgsmål, som både sælgere og køber stiller sig, er, hvornår og om prisfesten stopper.

Jesper Berg fra Finanstilsynet må melde hus forbi på det spørgsmål.

- Det ved ingen af os. Vi er notorisk dårlige til at spå om de her ting. Men vi kan se, at priserne er stukket af, og der accelerer en trend, og derfor kan det være fornuftigt at kaste grus i maskineriet, siger han med henvisning til et indgreb på boligmarkedet.

Ingen planer om indgreb

Udover Finanstilsynet har også Nationalbanken tidligere udtryk stærk bekymring for udviklingen, men alligevel har regeringen indtil nu ikke planer om at lave et indgreb på boligmarkedet.

- Regeringen følger udviklingen, men regeringen har ikke planer om indgreb på boligmarkedet, siger erhvervsminister Simon Kollerup i en skriftlig kommentar.

I den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet bliver det ellers slået fast, at priserne ikke kan fortsætte med at stige med "samme hastighed som i 2020, uden at der opstår betydelig risiko for en efterfølgende boligpriskorrektion."

Regeringen venter dog, at højere renter og lidt større udbud af boliger vil lægge en dæmper på udviklingen af sig selv.

- Vores økonomer vurderer, at vi næste år vil se en langt mindre stigning, end vi ser nu. De vurderer på baggrund af udbud af boliger, på renteniveauet og på baggrund af de alle de initiativer, der i øvrigt er taget, lød det fra Nicolai Wammen tirsdag.

I 2021 forventes det, at huspriserne stiger med 11,2 procent. Det skyldes dog hovedsageligt fremgangen i starten af året. Til næste år forventer regeringen en noget lavere prisvækst på 3,1 procent.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk