'Ikke en aprilsnar': DSB-strejke er kulmination på kuldsejlede forhandlinger

Overenskomststridig strejke har lammet togtrafikken øst for Storebælt.

Lokofører Thomas Boldt er en af de ansatte i DSB, der har taget opstilling foran Københavns Hovedbanegård, efter at medarbejderne her til morgen har valgt at nedlægge arbejdet i protest mod en manglende aftale om tillidsmænd.

- Der er ikke længere tillidsfolk i DSB fra mandag den 1. april (og nej, det er ikke en aprilsnar).

Sådan lyder det fra de DSB-ansattes faglige organisation, Dansk Jernbaneforbund, i en pressemeddelelse.

En overenskomststridig strejke har her til morgen lammet togtrafikken på hele Sjælland samt mellem Odense og København.

Det skal du vide som passager:

Og ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet er strejken kulminationen på, at en række komplicerede forhandlinger er kørt helt af sporet.

Strejken er overenskomststridig, forklarer han.

- Strejken er ganske klart overenskomststridig. Det vil sige, at den ikke er lovlig. Men den er samtidig også udtryk for en stor frustration, som findes blandt mange DSB-ansatte, fordi de netop er i gang med nogle meget svære forhandlinger med DSB, siger han.

'Ingen tillidsmænd efter 1. april'

En del af de DSB-ansatte, der i dag skulle have været på arbejde, har valgt at stille sig op med røde flag foran Københavns Hovedbanegård.

Ifølge de ansatte selv har de valgt at nedlægge arbejdet, fordi de med egne ord fra og med i dag ikke længere har en aftale om tillidsrepræsentanter, der kan repræsentere de ansatte overfor ledelsen.

Ifølge Dansk Jernbaneforbund ville DSB med en ny delaftale reducere antallet fra 99 til 41 tillidsrepræsentanter. Men parterne er ikke blevet enige om delaftalen, og derfor mener medarbejderne, at de reelt set ingen tillidsrepræsentanter har i øjeblikket, forklarer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.

- Det, som parterne ikke har kunnet blive enige om, er blandt andet en ny tillidsmandsaftale. DSB har ønsket at reducere antallet af tillidsrepræsentanter, fordi de er overgået til en privat overenskomst. Det har medarbejderne været meget imod, siger han.

Står det til medarbejderne i DSB, skal andre delaftaler om løn- og arbejdsvilkår være på plads, før man vil indgå aftale om tillidfolkene, forklarer han.

- Fordi Dansk Jernbaneforbund ønsker at forhandle alt på plads, før de vil skrive under på en aftale, så står man i den lidt besynderlige situation, at den nuværende tillidsrepræsentantsaftale udløber, hvilket er sket i dag. Det betyder, at medarbejderne ikke har tillidsvalgte, siger han.

Kan koste dyrt i retten

Som konsekvens af den overenskomststridige strejke varsler DSB, at man vil have Arbejdsretten til at tage stilling til, om strejken skal have konsekvenser for de DSB-ansattes faglige organisation, Dansk Jernbaneforbund.

- Derfor har DSB her til morgen bedt om møde i Arbejdsretten hurtigst muligt. Samtidig har DSB bedt Dansk Arbejdsgiverforening indlede en sag om organisationsansvar overfor Dansk Jernbaneforbund, skriver DSB i en pressemeddelelse.

Og ifølge Laust Høgedahl kan det ende med at blive dyrt for de strejkende medarbejdere, hvis sagen kommer for retten.

- Der er nogle klare bodssatser, som Arbejdsretten kan idømme, og de vil stige i takt med, hvor lang tid konflikten står på. Så dér får man en bod per time, siger han.

Også de DSB-ansattes faglige organisation, Dansk Jernbaneforbund, kan straffes med bod, hvis retten vurderer, at organisationen har brudt sin forpligtelse om at sikre sig mod overenskomststridige strejker, mener Laust Høgedahl.

- Hvis Dansk Jernbaneforbund støtter de strejekende medarbejdere, så kan de også blive idømt en bod i Arbejdsretten, fordi de så svigter det, man kalder deres organisationsansvar. Det er sådan, at når man har indgået overenskomst, så må man ikke nedlægge arbejdet, siger han.

Hvor længe vil strejken stå på?

- Jeg tror ikke, den kommer til at vare så forfærdelig længe, og det skyldes, at den er overenskomststridig, siger han.

Facebook
Twitter