Indvandrere bliver ikke belønnet for uddannelse

Mange højtuddannede indvandrere må arbejde som rengøringsassistenter eller ufaglære.

Højtuddannede indvandrere arbejder som ufaglærte. (Foto: DR)

Rengøringsmedhjælper eller fabriksarbejder. Det er bl.a., hvad højtuddannede indvandrere kan blive.

Mange indvandrer får nemlig ikke et arbejde, der matcher deres uddannelse. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Knap 3.000 indvandrere arbejder i et 3F-job på trods af, at de har en lang eller mellemlang uddannelse.

- Ud over, at det er et kæmpe ressourcespild, betyder det også større kamp om 3F-job. Når højtuddannede kommer i ufaglærte job, så skubber det nogle andre ud, siger økonom i AE, Mie Dalskov.

Minister afviser

Videnskabsminister Helge Sander kan ikke genkende billedet af, at det er svært at få godkendt en udenlandsk uddannelse.

- Det er svært ud fra AE's undersøgelse at vurdere, hvad grunden er. Om det skyldes udenlandske eksaminer, som arbejdsgiverne har svært ved at vurdere eller andre forhold på arbejdsmarkedet, siger han til nyhedsbrevet.

Facebook
Twitter