Indvandrere føler ikke diskrimination på arbejdet

Indvandrere trives med deres danske kolleger. Otte ud af ti er tilfredse med deres kolleger og ledere, og kun syv procent på arbejdsmarkedet føler sig udsat for diskrimination.

Indvandrere har det rigitg godt med deres danske kolleger på arbejdsmarkedet. Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Catinét for Magasinet Arbejdsmiljø.

En rundspørge blandt 250 indvandrere fortæller at 80 procent er tilfredse eller meget tilfredse med deres kolleger og ledere.

Kun syv procent føler sig decideret diskrimineret når de går på arbejde.

Mehmet Necef, der er lektor på Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet kalder undersøgelsen vigtig.

- Den viser tydeligt at man ikke skal overdrive problemerne med diskrimination af indvandrere, siger han.