Det er stadig dyrt at få mad på bordet. Især hvis man er en børnefamilie.

Faktisk er det, ifølge beregninger fra Danske Bank baseret på tal fra Danmarks Statistik, blevet helt præcist 2.950 kroner dyrere i måneden for en typisk børnefamilie at købe de samme varer sammenlignet med sidste år.

Det er til trods for, der er sket et lille bitte fald i inflationen fra 7,7 procent i januar til 7,6 procent i februar, hvilket først og fremmest skyldes de faldende priser på naturgas.

Selvom inflationen går langsomt den rigtige vej, kan man desværre ikke sige det samme om prisen på fødevarer.

Det fortæller Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank.

For alene fra januar til februar i år steg fødevarepriserne 2,4 procent. Og selv hvis man tager højde for, at priserne normalt er højere i februar end i januar, så steg fødevarepriserne alligevel 1,4 procent.

Det betyder, at den gennemsnitlige fødevare nu har en pris, der er 14,8 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

- Selvom du køber præcis det samme som for et år siden, vil du måske opleve, at der er ikke lige så mange penge på kontoen, når måneden er slut, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen.

Familier handler discount og dropper mærkevarer

Inflationen er dog ikke lige nu så høj, som den var tilbage i oktober. Her toppede den på 10,1 procent.

Alligevel er kerneinflationen stadig stigende og lige nu på sit højeste med 6,7 procent. Det er inflationen, hvor man trækker energi og fødevarer ud af ligningen.

- Det betyder, at det er blevet dyrere at gå på restaurant. Det er blevet dyrere at købe ting til hjemmet og den slags ting.

De høje priser får flere familier til at sadle om i deres økonomi, vurderer chefanalytikeren.

- Vi kan se, at nogle familier er begyndt at købe mere discount. Vi køber også færre mærkevarer, og vi ser efter steder, hvor vi kan skære, fordi det er svært for mange at finde 3.000 kroner om måneden, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Derfor er det også fristende for familierne at sukke efter højere lønstigninger, som i disse dage bliver omtalt i forbindelse med de mange overenskomstforhandlinger.

Men det er en hårfin balance, hvis vi skal mindske inflationen.

- På papiret er der ikke nogen tvivl om, at de her lønstigninger, er enormt velkomne. Det gør, at der kommer lidt mere jord i det hul, som der sidste år blev gravet i ens privatøkonomi.

Med de mulige lønstigninger følger der også et men, pointerer Louise Aggerstrøm Hansen.

- Betyder det så, at når folk får mere i lønningsposen ikke vil reducere deres forbrug, og hvordan skal virksomhederne, der skal give den højere løn, så betale deres medarbejdere?

- Så hæver virksomhederne deres priser. Det risikerer, at inflationen ikke forsvinder, så det er en ond spiral, som vi gerne vil undgå.