Ingen julegave til forbrugerne: Prisstigninger vil fortsætte i stor stil

Halvdelen af butikkerne i detailhandlen forventer at sætte priserne op de kommende tre måneder, viser tal fra Danmarks Statistik.

Supermarkederne siger, at det afhænger meget af leverandørpriserne. (Foto: © Katrine Emilie Andersen, Scanpix Denmark)

Julen står for døren, og hyggen begynder så småt at suse ind i de danske hjem.

Men julen varer længe, og koster mange penge.

Derfor er det ikke glædelige tal, du skal til at læse om nu.

For selvom flere bankøkonomer forventer, at inflationen har nået toppen i takt med, at energipriserne ikke stiger med samme hast som hidtil, er vi ikke helt færdige med at se prisstigninger ude i butikkerne.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at 49 procent af de adspurgte virksomheder, forventer at hæve priserne de næste tre måneder.

Ser man specifikt på detailhandlen for føde-, drikke- og tobaksvarer, forventer 76 procent af virksomhederne, at deres varer bliver dyrere.

Korrigeret for sæsonudsving er andelen af butikker, der regner med at sætte priserne op de kommende måneder, faldet fra 60 til 46 procent.

Og halvdelen af butikkerne er mange, siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

- Der er stadig ikke ret mange, der regner med at sætte dem ned, men det giver da et vist håb om, at inflationen kommer til at aftage i 2023. Også fordi butikkernes lagerbeholdning bliver ved med at stige som et tegn på, at priserne kan komme under mere pres, skriver han i en kommentar.

Skal gennem mange led

Det kan undre, at prisstigningerne fortsætter, selvom der er udsigt til, at inflationen har toppet.

Men det er der en god forklaring på. For inden prissætningen rammer butikkerne, skal prisrejsen igennem mange led. Og de mange led kan skabe en forsinkelse.

- Vi forventer, at toppen er ved at være nået for inflationen. Men fra at priserne stiger, og til det går fra råvarepriserne og levering, og når kunderne ude i butikken, der er simpelthen noget forsinkelse. De forventede stigende priser er simpelthen et udtryk for det, siger Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Det er blevet dyrere at bruge strøm og varme. Fragt, råvarepriser og alt muligt andet er også steget, og inden det kommer hele vejen ud igennem leddene og alle kæderne, går der altså noget tid.

Henviser til leverandørerne

Det er svært at forudse, hvor meget priserne vil stige, og på hvilke varer det hovedsageligt vil ske.

For det afhænger af leverandørernes priser, lyder det fra de forskellige supermarkeder.

- Vores priser er helt naturligt tæt forbundet til de priser, vi betaler hos leverandørerne, som reelt er de eneste, der kan svare præcist på, hvad der kommer til at ske.

- Helt generelt oplever vi dog, at prisstigningerne er løjet af, men samtidig kan vi også se, at der fortsat er enkelte varegrupper, hvor vi også ind i det nye år forventer højere priser fra nogle leverandører, skriver Salling Group, der blandt andet ejer supermarkederne Netto og Føtex, i et svar til DR Nyheder.

Nogenlunde samme forklaring har Coop, der blandt andet har supermarkedet Irma.

- Vores priser over for kunderne i butikkerne er meget afhængige af vores indkøbspriser hos vores leverandører. Her kan vi konstatere, at der fortsat kommer prisforhøjelser, som følge af deres stigende omkostninger. Men vi forventer, at det bliver mindre, end hvad vi hidtil har oplevet i år, skriver koncernen i et svar.

Også Dagrofa bekræfter, at man forventer prisstigninger, da deres leverandører har varslet prisstigninger.

Flere tusinde op af lommen

Som skrevet tidligere er det ikke til at sige, hvor meget priserne vil stige.

Men på det nuværende niveau, skal en gennemsnitsfamilie finde mange flere tusinde kroner hver måned sammenlignet med samme måned sidste år, hvis man vil opretholde samme forbrug.

- Vi ved jo, at med den inflation, vi har i øjeblikket, er det i omegnen af 4.000 kroner om måneder, man skal have ekstra op af lommen, Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

Men der er også mange, som har opbygget sig en solid pengebeholdning, inden inflationen for alvor stak af, og derfor har de råd til inflationen.

Danskerne har faktisk rekordmange penge stående i bankerne i snit. Det viser tal fra Nationalbanken.

- Som gennemsnit står vi egentlig rigtigt godt. Beskæftigelsen er rekordhøj, så der er mange i arbejde. Og det, der står på danskernes konti, er på et rekordhøjt niveau. Men selvfølgelig rammer det også skævt. Dem, der har mindst, bliver ramt lidt hårdere, siger Brian Friis Helmer.