Intet tilsyn med Nets i årevis

Eksperter kalder det katastrofalt, at Finanstilsynet ikke har været på inspektion hos Nets i fire år.

Nets har ikke haft besøg af Finanstilsynet til it-inspektion i fire år. (Foto: Søren Bidstrup © Scanpix)

Det er Finanstilsynet, der skal føre tilsyn med, at oplysninger om kendtes og almindelige danskeres dankortbrug ikke havner hos Se og Hør eller andre uvedkommende steder, men tilsynet har ikke været på såkaldt it-sikkerhedsinspektion hos Nets i årevis.Det erkender Finanstilsynet overfor DR Nyheder.

Tilsynet ønsker ikke at oplyse, præcis hvornår man sidste gang var på it-inspektion hos Nets og IBM, men oplyser, at man i hvert fald ikke har været der de seneste fire år, siden inspektionsredegørelserne blev gjort offentlige i 2010.Eksperter: Det virker katastrofaltFinanstilsynet fører - foruden tilsyn med de finansielle virksomheders styrke - også kontrol med deres it-sikkerhed. Men de sjældne kontrolbesøg med fokus på it-sikkerheden møder skarp kritik fra eksperter:

- Det virker meget katastrofalt, at man ikke har ført tilsyn siden 2010. Der er jo en grund til, at man fører tilsyn med den her slags virksomheder. Vi taler om meget kritiske data, hvor det er vigtigt, at der bliver ført tilsyn med sikkerheden af en ekstern part, siger Jan Kaastrup, teknisk direktør i IT-sikkerhedsfirmaet CSIS.Henviser til tavshedspligtOgså professor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet, der er ekspert i IT-ret, er skarp i kritikken. - Det er beklageligt og kritisabelt, at tilsynet ikke har ført tilsyn med sikkerheden. Man må håber, at de seneste begivenheder er et wake up call, siger han.Finanstilsynet ønsker med henvisning til tavshedspligt ikke at oplyse, hvorfor man ikke har ført hyppigere tilsyn med it-sikkerheden hos Nets.DR Nyheder ville gerne have spurgt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der er ansvarlig minister på området, hvordan han ser på Finanstilsynets manglende inspektioner, men det har mandag aften ikke været muligt at få en kommentar.

Facebook
Twitter