Iran-sanktioner blev ophævet men eksporteventyret udeblev

Mange virksomheder må opgive deres planer om at eksportere til Iran, fordi de ikke kan få deres bank til at hjælpe med at få penge ført hjem til Danmark. Bizart, siger DI.

Travlhed i en bazar i Teheran. Iran er et stort marked, som mange danske virksomheder gerne vil ind på. Men det har vist sig sværere end forventet. (Foto: Atta Kenare © Scanpix)

Der blev talt om et kommende eksport-eventyr, da en stor dansk erhvervsdelegation med Udenrigsministeren i spidsen gæstede Iran sidste år.

De fleste af EU’s sanktioner blev fjernet, så mange virksomheder så store muligheder for at sælge deres varer i det store land.

Men eksporten til Iran er langt fra steget så meget, som erhvervslivet håbede og troede på, da sanktionerne blev fjernet.

- Der er rigtig mange virksomheder, der har været skuffet over udviklingen i forhold til det iranske marked, siger Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri.

Pengeoverførsler besværlige

Det altoverskyggende problem er ifølge DI, at det for især små og mellemstore virksomheder er stort set umuligt at få overført penge fra Iran til Danmark.

Forklaringen er, at bankerne er forpligtet til at overholde en lang række omfattende og komplicerede regler i forbindelse med transaktioner ind og ud af Iran. Blandt andet for at sikre sig mod, at der er tale om hvidvask.

Banker siger nej til at hjælpe

Derfor siger bankerne i mange tilfælde nej, når en virksomhed beder om hjælp til at få overført penge i forbindelse med eksport til Iran, forklarer Peter Thagesen.

- Virksomhederne får simpelthen at vide, at det ikke kan lade sig gøre. Det betyder altså i praksis, at langt hovedparten af de små og mellemstore danske virksomheder ikke kan sælge deres varer på det iranske marked, siger Peter Thagesen.

Nordea forbyder sig selv at lave forretninger med Iran

Nordea er en af de banker, der helt afviser at lave forretninger med forbindelse til Iran.

- Nordea har vedtaget en restriktiv politik, som forbyder enhver form for forretning, der involverer Iran, står der i et notat, som Nordea henviser til.

Banken oplyser i en mail til DR Nyheder, at man ”følger situationen, og såfremt forudsætningerne for forretninger med eller relateret til Iran ændrer sig, vil vi genoverveje beslutningen.”

Danske Bank : Det rammer privat mindre virksomheder

Danske Bank oplyser i et skriftligt svar, at man i nogle tilfælde afviser virksomheder, der vil eksportere til Iran.

- Det kan være ressourcekrævende, når man som en mindre virksomhed eksempelvis skal dokumentere ejerforholdene i de virksomheder, man ønsker samhandel med. Derfor vil særligt mindre virksomheder kunne opleve, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan hjælpe dem med finansielle transaktioner til Iran. Men vi har ikke en politik om, at vi siger nej til mindre virksomheder, skriver Karsten Strøyberg, der er senior banker i Danske Bank, til DR Nyheder.

Der er ikke noget samlet overblik over bankernes praksis på området. Men ifølge bankernes brancheorganisation er der to hovedforklaringer på, at bankerne kan finde på at sige nej til forretninger, der har med Iran at gøre.

Dels skal bankerne leve op til omfattende regler, som skal sikre, at pengeoverførsler ikke har med for eksempel terrorfinansiering eller hvidvask at gøre. Det er ifølge bankerne i sig selv vanskeligt i et stadig ukendt land som Iran.

Risikerer at overtræde USA-sanktioner

Derudover er der stadig en række sanktioner, der er gældende mod Iran. Ikke mindst USA har sanktioner mod landet, og dem risikerer bankerne at hjælpe med at overtræde, hvis de ikke er forsigtige.

- Det er klart, at både sanktioner og de almindelige opgaver med at sikre, at reglerne er overholdt, kan gøre det kompliceret at lave bankforretninger i forhold til Iran, siger Kenneth Joensen, der er juridisk direktør i bankernes brancheorganisation Finans Danmark.

DI: Bizar situation

DI vil ikke kritisere bankerne for deres praksis. Men Peter Thagesen kalder situationen bizar.

- Vi har ikke oplevet tidligere, at man fuldt lovligt kan handle, men hvor man i praksis har meget svært ved at modtage betaling for sine varer. Det er en meget bizar situation, og jeg mindes ikke, at jeg har oplevet noget tilsvarende tidligere, siger Peter Thagesen.

Eksporten til Iran er godt nok steget med omkring 60 procent siden en række sanktioner blev fjernet, men ifølge DI stammer den største del af stigningen fra de største danske virksomheder, der godt kan få bankerne til at hjælpe sig med finansielle transaktioner.

For de små og mellemstore virksomheder er Iran derimod stadig stort set lukket land. Derfor har DI blandt andet måttet aflyse tre messer i Teheran, som ellers var planlagt til i år.

- Det her er et langt sejt træk. Det kommer til at tage adskillige år, før situationen er normaliseret, erkender Peter Thagesen.