Istapper koster kassen

Danskerne praler med størrelsen på deres istapper. Men er det nu også godt at have en stor istap. Næh, det er nok snarere dyrt, vurderer ekspert.

Istapper kan være et tegn på, at dit hus er dårligt isoleret. (Foto: Karin Mette Petersen © DR Nordjylland)

Mens din istap bare vokser og vokser, bliver din tegnebog tyndere og tyndere.

Istapper, der som oftest hænger ned fra taget på din bolig, er nemlig tit et tegn på, at dit hus er dårligt isoleret.

I sidste ende er det den dyrt betalte varme fra dit eget hus, som skaber de lange og klare istapper, som danskere fra hele landet har sendt ind til DR.

Varmen fra dit hus opvarmer nemlig dit tag, hvilket får den tungtliggende sne til at smelte om til vand, som løber ned fra taget. I frostvejr bliver vandet frosset i faldet, og så har du en istap hængende fra taget kant.

- Derfor er istapper ofte tegn på dårlig isolering. Har du mange store istapper, er der stor risiko for, at du har et enormt varmespild, siger Christian Oxenvad fra Energitjenesten.

Tjek varmespild

Han opfordrer derfor folk med istapper til at undersøge, om de har et stort varmespild.

- Hvis du kan se, at sne dækker naboernes tag fuldstændigt, mens der samtidig er store sneløse pletter på dit eget tag, så har du formentligt brug for at få energiruder og isolere taget, siger Christian Oxenvad.

Heldigvis for dem, som både har haft sol og store istapper i løbet af dagen, kan istapperne også blive dannet af solenergi.

- Har du haft sol og frostvejr hele dagen, kan det meget vel tænkes at være forklaringen på istappernes dannelse, siger Christian Oxenvad.

Undersøgelser har vist, at simple forbedringer på danskernes huse i gennemsnit kan formindske varmeforbruget med op til 30 procent.

Facebook
Twitter