IT-giganter og EU vil bekæmpe had på nettet

Fire IT-giganter afslører nu, hvordan de sammen med EU vil bekæmpe had på nettet. Aftalen får kritik.

YouTube er en af de fire virksomheder, der nu forpligter sig til at fjerne hadefuldt, ulovligt indhold. (© Colourbox)

Fire af tech-branchens største virksomheder, Facebook, Microsoft, Twitter og YouTube, der ejes af Google-koncernen Alphabet, imødekommer nu en ny EU-ambition om at gå til kamp mod had på nettet.

Parterne kunne i går løfte sløret for aftalen, der forpligter tech-selskaberne til at reagere inden for 24 timer, hvis de modtager en anmeldelse om hadefulde ytringer eller støtte til terrorisme.

Selskaberne forpligter sig også til løbende at kommunikere med hinanden og med myndigheder om mulige brud på reglerne.

Værn mod terror

Aftalen skal dæmme op for både terrorisme-støtte, racisme og fremmedhad, og skal - ifølge EUs justitskommissær, Vĕra Jourová, modvirke radikalisering af unge og opfordringer til vold og had.

Parterne har udviklet et såkaldt 'code of conduct' - altså en slags standardbrugervejledning til, hvordan de skal vurdere og behandle de anmeldelser, der løbende kommer ind.

Det er en udfordring for selskaberne at holde balancen, især fordi initiativet kun retter sig mod de allergroveste, og derfor tilsyneladende ulovlige, udsagn på sociale medier, men samtidig ikke må være censur af lovlige udsagn.

EU-kommissionen indstiftede EU's internetforum, der er et forum for politi, lovgivere og techbranchen, som skal bekæmpe had og ulovligheder på nettet. Det er i dette forum, at arbejdet med standarderne er blevet til.

Massiv kritik

De gode intentioner til trods, får initiativet harsk kritik fra gruppen af europæiske organisationer for digitale rettigheder, EDRi, samt Access Now, der i går trak sig fra arbejdet med at definere standarden fremadrettet.

Det sker i protest, fordi EDRi, der blandt andet tæller danske IT-politisk forening, føler sig systematisk overset fra forhandlingerne, og fordi virksomhedernes definitioner og forpligtelser er alt for løst formuleret, og ikke har været genstand for en gennemsigtig, demokratisk proces.

Samtidig frygter græsrødderne, at det overlades til virksomhederne at tage skridt, der ellers normalt ville skulle tages i det etablerede retslige system.

Borgerrettighedsgrupperne har, ifølge EDRi, slet ikke været inviteret til forhandlingerne, der alene har omfattet EU's medlemslandes repræsentanter, kommissionen og fortrinsvis amerikanske tech-selskaber.