Ivrige boligejere høvler tusindvis af kroner af deres gæld: Men pas på, for der er en bagside, advarer tilsyn

Rentehop har gjort realkreditselskaberne vilde i varmen for at omlægge boliglån.

Der kan være tusindvis af kroner at hente per million, du skylder i et fastforrentet lån, hvis du i fremtiden er klar til at betale mere i rente. Men der er også en bagside, advarer Finanstilsynet. (Foto: © Kristian Djurhuus, Ritzau Scanpix)

De stigende renter på boligmarkedet giver mange boligejere med fastforrentede lån mulighed for at lave en låneomlægning.

På under et år er renten på et fastforrentet lån steget fra én til fem procent.

Boligejere med fastforrentede lån står nærmest i kø for at udnytte de stigende renter til at omlægge lån.

Realkreditinstitutterne lavede i maj omkring 18.000 lånetilbud om omlægninger.

Hvis du som boligejer har et fastforrentet lån med en lav rente, så giver det nemlig lige nu mulighed for at skære en stor del af restgælden fra ved at lave en såkaldt konvertering.

Vil høvle 200.000 kroner af gæld

En af dem, der lige nu overvejer at omlægge sit lån, er Morten Jakobsen fra den sydjyske by Sønder Bjert.

Han købte hus sidste år, kurssikrede lånet i december og flyttede ind i marts.

Morten Jacobsen og familien har i marts overtaget huset i Sønder Bjert uden for Kolding.

- Vi har dårligt nok pakket alle flyttekasserne ud, men jeg har bare kunnet se i nyhederne, at renten er steget så meget, at selv om vi har haft lån i så kort tid, så kan det faktisk betale sig for os at lave en omlægning, siger han.

Og det er netop, hvad Morten Jakobsen lige nu har i tankerne.

- Jeg overvejer at opkonvertere mit lån. For jeg kan se, at renterne er steget rigtigt meget, og man kan få en kursgevinst, som ser meget interessant ud, siger han.

Og det er ikke småpenge, der er på spil for Morten Jacobsen og familien i huset i Sønder Bjert uden for Kolding.

Med låneomlægningen bliver der barberet mere end 200.000 kroner af gælden, men til gengæld stiger renten på familiens boliglån.

Det betyder, at Morten Jacobsen og hans kone skal betale mere hver måned, men hvis han er heldig, at renten i fremtiden falder, så kan familien lave en nedkonvertering og få en lav rente igen.

- 200.000 kroner er mange penge for vores privatøkonomi. Det vil tage 13-14 år, før den gevinst vil blive spist op af en højere rente, siger Morten Jacobsen.

Tilsyn advarer boligejere

Men selv om boligejere kan barbere flere hundrede tusinde kroner af deres restgæld, når de omlægger lån, så rejser Finanstilsynets direktør Jesper Berg en advarende finger.

For en tredjedel af boligejerne skifter deres fastforrentede lån ud med et flekslån, hvor renten kun er låst fast i en kort periode.

Og det giver lige nu tilsynet panderynker, fortæller Jesper Berg.

- Det giver anledning til bekymring for, om boligerne sætter sig i en situation, hvor de pludselig bliver eksponeret over for nogle rentestigninger, som de ikke kan holde til, siger han.

Finanstilsynets direktør Jesper Berg rejser en advarende finger. (Foto: © NIELS AHLMANN OLESEN, Ritzau Scanpix)

Ifølge en analyse fra Nationalbanken har 40.000 boligejere konverteret lån i årets første kvartal.

En tredjedel af dem skiftede til et flekslån, og dét kan være farligt, for så har man pludselig et lån med variabel rente.

- Jeg kan sagtens forstå, at det kan være fornuftigt. Men man bevæger sig over i en anden kontrakt.

- Og når man træffer den beslutning for at få reduceret sin gæld, som der kan være meget fornuftig i, så skal man også være opmærksom på, at det ikke bare er en gratis frokost. Det er et sted, hvor renten kan svinge mere, men at gælden vil være konstant, siger Jesper Berg.

Finanssektor: Ingen grund til bekymring

Finanstilsynet er bekymret for, om banker og realkreditinstitutter rådgiver kunderne godt nok om lånekonverteringer.

Banker og realkreditinstitutter tjener nemlig penge, hver gang en boligejer omlægger sit lån.

- Jeg vil anbefale, at boligejerne og deres rådgivere er meget opmærksom på, at renten kan stige, og at de lægger det ind i deres overvejelser over, hvilket rådighedsbeløb de kan have i forskellige situationer, siger han.

Direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark Peter Jayaswal lover, at bankrådgiverne ikke lader sig rive med.

Men Finanstilsynet behøver ikke at bekymre sig, for banker og realkreditinstitutter følger alle regler og har helt styr på rådgivningen af kunderne.

Det siger Peter Jayaswal, der er direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i finanssektoren interesseorganisation, Finans Danmark.

- Det handler blandt andet om at lave de beregninger, der viser, hvad du kommer til at sidde med i ydelse fremadrettet, og hvornår det ikke længere vil være en god forretning i forhold til, hvor meget du afdrager og ikke afdrager og betaler i ydelse, siger han.

Det er ifølge Finans Danmark de rentestigninger, som vi i de seneste måneder har været vidne til, der nu giver boligejere med billige lån ekstra blod på tanden.

Og Peter Jayaswal lover, at rådgiverne ikke lader sig rive med.

- Der er stramme regler for rådgivning, og det skal der selvfølgelig også være, og dem lever vi selvfølgelig op til, siger direktør Peter Jayaswal.