Hvad var din ejendom værd den 1. januar 2022?

Det er lige præcis det spørgsmål, de nye foreløbige ejendomsvurderinger gerne skulle svare på.

Og Jakob Ronander har faktisk et ret kvalificeret bud på, hvad hans ejendom skulle koste omkring denne dato. Han købte nemlig sit hus i Tårnby fire måneder før, i august 2021.

Dengang gav han omkring fem millioner kroner for sit hus - men Vurderingsstyrelsen vurderer, at det fire måneder efter var syv millioner kroner værd.

Det svarer til en stigning på 40 procent på fire måneder.

- Jeg tænker, at det ikke kan passe, at prisen skulle være steget så meget. Så jeg undrer mig over, hvordan de er kommet frem til det tal, siger han.

Og han er langt fra den eneste husejer, der oplever, at ejendomsvurderingen er langt fra den pris, de har givet for deres bolig.

Mere end hver tredje vurdering er langt fra salgspris

DR Nyheder har set på de godt 82.000 ejendomme, som er solgt mellem den 1. juli 2021 og 30. juni 2022 - altså et halvt år før og efter den dato, som de foreløbige ejendomsvurderinger skulle afspejle.

Efter at have fundet de 82.000 ejendommes salgspris har vi set på, hvordan de matcher med de foreløbige vurderinger.

Vores gennemgang viser, at mere end hver tredje ejendom rammer forkert med mere end 20 procent, som er skattevæsenets egen målestok for, hvornår en vurdering er skæv.

Ikke mere præcist end det gamle system

Flere eksperter ryster på hovedet over, at så mange af de foreløbige ejendomsvurderinger rammer helt ved siden af.

En af dem er Thomas Hildebrandt, der er professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

- Tallene viser, at det nye system ikke er blevet meget mere præcist end det gamle, siger han.

Det på trods af, at man har brugt mere end fire milliarder kroner på systemet, som netop skulle højne træfsikkerheden, øge ensartetheden og skabe mere gennemskuelighed.

Thomas Hildebrandt mener, det er et resultat af "teknologisk overmod", og at man burde have ventet med at sende vurderingerne ud, til man havde testet dem bedre af.

- Konsekvensen er en masse utryghed hos boligejerne og en dalende tillid til, at det her nogensinde bliver rigtigt, siger han.

Ingen ret til at klage

Tilbage i Tårnby har Jakob Ronander som boligejer ikke krav på at få rettet eller klage over sin ejendomsvurdering før tidligst i 2025.

Men han har alligevel tænkt sig at kontakte Vurderingsstyrelsen for at gøre opmærksom på, at der er noget i hans vurdering, der er helt skævt.

- Selvfølgelig bliver man lidt urolig, når man får en foreløbig vurdering, hvor der ikke er en klagemulighed før i 2025, siger han.

Ejendomsvurderingerne påvirker blandt andet, hvor meget du skal betale i boligskat.

Hvis man står til at skulle betale mere i skat i 2024 på grund af den foreløbige vurdering, vil man få en skatterabat, der modsvarer skattestigningen.

Det gælder, så længe man bliver boende og vel at mærke ejer ejendommen før udgangen af 2023.

Men hvis man overvejer at sælge sin bolig, kan det betyde, at man kan få mindre for den.

- Det ændrer jo lidt rammerne for de beslutninger, vi kan tage om,hvor lang tid vi vil bo her, og hvornår vi vil sælge, siger Jakob Ronander.

Vurderingsstyrelsen kan ikke genkende tallene

Skatteminister Jeppe Bruus (S) har ikke ønsket at stille op til interview på baggrund af DR's analyse.

Til gengæld skriver Vurderingsstyrelsen, der står for at lave de foreløbige vurderinger, følgende i et svar til DR:

- DR's opgørelsesmetode er ikke den samme, som Vurderingsstyrelsen anvender, derfor kan vi ikke genkende tallene.

- Vurderingsstyrelsen har tidligere oplyst træfsikkerheden for 2020-modelvurderingerne til henholdsvis 71 procent for enfamiliehuse og 89 procent for ejerlejligheder.

- Meget foreløbige tal viser, at træfprocenten er omtrent den samme for de foreløbige 2022-vurderinger. Træfprocenten kan variere fra kommune til kommune og afhænger af en række forskellige forhold som antallet af handler med videre.

Her kan du se, hvor i landet de foreløbige ejendomsvurderinger rammer mest skævt: