Danske Bank skal drages juridisk til ansvar for at have givet Finanstilsynet ukorrekte oplysninger om aktiviteterne i den estiske filial, hvis det kan lade sig gøre.

Sådan lød det fra erhvervs- og vækstminister, Rasmus Jarlov (K), på dagens samråd om den omfattende hvidvask-sag.

- Det er ulovligt at give forkerte oplysninger, og det er ved at blive undersøgt, om det kan være ansvarspådragende, sagde Rasmus Jarlov, der også gjorde det klart, at han deler offentlighedens forargelse over, at Danmarks største pengeinstitut har været del af hvidvask for flere milliarder.

- Jeg er dybt skuffet over Danske Bank. Det er selvsagt ikke i orden at være en del af hvidvask, sagde ministeren.

Flere ressourcer

Erhvervs- og vækstminister Rasmus Jarlov var blevet indkaldt til samråd af SF og Enhedslisten, der blandt andet ville have svar på, om tilsynsmyndighederne vil få flere ressourcer til at granske Danske Bank.

- I et retssamfund kan man ikke bare undersøge sig selv, så jeg vil gerne have en forpligtelse fra ministeren om, at der er ressourcer nok i Finanstilsynet og Bagmandspolitiet til, at sagen kan køres til ende og der kan sættes et ordentligt punktum, sagde erhvervsordfører Lisberth Bech Poulsen (SF) forud for samrådet.

Og på samrådet garanterede ministeren for, at der ikke kommer til at mangle ressourcer. Sagen vil blive undersøgt "så grundigt, som den fortjener", lød det.

- Jeg har bedt Finanstilsynet om en redegørelse og spurgt, om de ønsker flere ressourcer. Det har de indtil videre ikke givet udtryk for. Men derfor vil jeg stadig tage en runde og se, om der er behov for flere ressourcer, sagde han og påpegede, at bagmandspolitiet også får "de ressourcer, de skal bruge".

Tilsyn har ikke uanede muligheder

Bagmandspolitiet er aktuelt i gang med en strafferetlig efterforskning af Danske Banks aktiviteter i Estland, mens Finanstilsynet i sidste uge besluttede at genoverveje den afgørelse, tilsynet kom med i maj 2018.

Den beslutning blev truffet, da Finanstilsynet mener, at Danske Bank gentagende gange har givet vildledende oplysninger og betryggende svar, når tilsynet har henvendt sig med mistanke om hvidvask i den estiske filial.

Direktør i tilsynet, Jesper Berg, understregede torsdag overfor DR Nyheder, at tilsynet på ingen måde har de fornødne ressourcer til at gennemgå samme store mængde mails, som Danske Banks har gjort i en intern undersøgelse.

Danske Bank har brugt i omegnen af 200 millioner kroner på at granske dokumenter, mails og pengeoverførsler, der relaterer sig til den estiske filials mistænkelige pengestrømme.

Finanstilsynet har ifølge finansloven et budget på omkring 350 millioner kroner årligt.

Alle muligheder skal udnyttes

Lisbeth Bech Poulsen spurgte i dag ministeren, om Finanstilsynet vil have uanede muligheder, når de genovervejer tilsynets otte påbud og påtaler, som banken blev givet tilbage i maj 2018.

- Det har de nok ikke, erkender ministeren og tilføjer, at det vil koste "et trecifret milliardbeløb".

Præcis hvor mange ressourcer, ministeren forestiller sig, at Finanstilsynet i fremtiden skal have adgang til, kom ikke frem på samrådet. Han understregede derimod, at han grundlæggende ikke mener, Finanstilsynet har udnyttet de nuværende muligheder fuldt ud i redegørelsen fra maj 2018.

Samrådet i Folketinget i dag er det første, efter at Danske Bank i sidste uge har fremlagt konklusioner fra en intern undersøgelse af hvidvask-sagen.