Jobmarkedet sætter ny rekord - her er hovedforklaringen bag jubelrusen

Coronakrisen har været med til for alvor at sætte gang i jobhjulene.

Det går rigtig stærkt i byggebranchen lige nu - men også så stærkt, at firmaerne hungrer efter arbejdskraft. (Foto: Henning Bagger)

- Hold fast, hvor går det hurtigt lige nu. Beskæftigelsestoget buldrer bare frem. Beskæftigelsen slår ny rekord i Danmark, og det sker blot et års tid, efter at coronakrisen fik beskæftigelsen til at hamre ned med en fart, som vi ikke havde set før, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Landets økonomer er enige. Det går mere end godt på det danske jobmarked, og det har de seneste tal for beskæftigelsen også sat en stor, tyk, fed streg under.

Beskæftigelsen steg nemlig med 25.000 lønmodtagere i juni, hvilket er femte måned i træk, at vi ser sorte tal på lønmodtager-bundlinjen.

Og rent faktisk er de mere end 2,8 millioner danskere, der var i job ved udgangen af måneden, det højeste antal lønmodtagere nogensinde, viser de netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.

Det har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til at juble.

- Siden januar har vi i Danmark haft uafbrudt fremgang i antallet af beskæftigede. Antallet af beskæftigede i juni måned er ligefrem det højeste registrerede nogensinde. Det er selvsagt enormt positivt og demonstrerer med al tydelighed, at Danmark er godt på vej ud af krisen, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Men alt er ikke ren økonomisk jubelrus. Herunder har DR Nyheder gravet sig ned i tallene bag jobfesten.

Corona har skabt tusindvis af arbejdspladser

Indsatsen mod corona har været medvirkende til jobfesten. (Foto: Philip Davali)

2.846.730 beskæftigede.

Det er et antal, der aldrig nogen sinde har været højere i Danmark.

Og frygten for, at corona skulle lamme dansk økonomi og sende os mange år tilbage, må nu siges at være ubegrundet.

Der er ved udgangen af juni 46.000 flere lønmodtagere, end der var i februar 2020 - måneden inden coronakrisen satte dansk økonomi i undtagelsestilstand

Hvis man dykker ned i det rosenrøde tal, så er det hele dog lidt mere komplekst end den jublende fortælling, man ser i overskriftsform.

For i stedet for, at coronakrisen har lammet jobmarkedet, så ser man nu, hvordan krisen rent faktisk lige nu har den helt modsatte effekt. Krisen har nemlig skabt titusindvis af nye, men dog midlertidige arbejdspladser.

Siden februar 2020 er der nemlig kommet 34.150 flere i den sektor, der kaldes 'sundhed og socialvæsen'.

Og statistikkontoret har da også et helt klart bud på, hvorfor det netop er her, at beskæftigelsen er strøget mod stjernerne.

- Udviklingen skal ses i sammenhæng med COVID-19-relaterede aktiviteter som test, smitteopsporing og vaccine, som har bidraget til flere lønmodtagere i branchen i både det private og det offentlige, skriver Danmarks Statistik i sin analyse af tallene.

Altså kan man med andre ord sige, at den største del af den stigning, vi ser i beskæftigelsen, skyldes netop coronakrisen.

Og alt tyder på, at mange af disse arbejdspladser forsvinder igen over tid.

Med til historien er dog også, at beskæftigelsen i sektorer som handel, byggeri & anlæg og offentlig administration også ligger noget højere end inden coronakrisen.

Her gør det stadig ondt

Restauranterne lider stadig, og der er langt færre i beskæftigelsen i branchen sammenlignet med før corona. (Foto: Thomas Lekfeldt © Thomas Lekfeldt/ info@thomaslekfeldt.com/ www.thomaslekfeldt.com)

Selv om der er mange sektorer på arbejdsmarkedet, som lige nu kan glæde sig over tårnhøj beskæftigelse, så er der også nogle brancher, der stadig bløder.

Under coronakrisen har det nemlig været særdeles småt med hotel- og restaurantbesøg, og selv om beskræftigelsen nu så småt er på vej opad, så er den stadig på minus 14.000 sammenlignet med før corona.

Særligt disse brancher har også været direkte ramt af restriktioner og er det til dels stadig.

For restauranterne har der været tidlige lukketider hen over foråret og noget af sommeren. Og så er både hoteller og restauranter ramt af, at der langt fra har været lige så mange udenlandske turister, som der plejer.

Det er noget af et økonomisk hul, branchen nu skal til at grave sig op fra. Ifølge tal fra Danmarks Statistik mistede hotellerne og restauranterne i alt 21 milliarder kroner i omsætning i 2020.

Restriktionerne har også ramt sektoren 'kultur og fritid', hvor der lige nu er 4.200 færre beskæftigede sammenlignet med februar 2020. Det bunder for eksempel i, at kulturlivet også har været sat på pause under coronakrisen.

Det skal også nævnes, at transportsektoren heller ikke er kommet helt tilbage igen. Her er der lige nu cirka 5.000 færre i beskæftigelse.

Bagsiden af medaljen

Der er så meget gang i byggeriet, at firmaerne har svært ved at ansætte nok arbejdskraft.

Når man ser på byggebranchen, så tegner de nye jobtal også et positivt billede.

Under coronakrisen har danskerne nemlig kastet milliarder af kroner efter håndværkere, og det er blevet yderligere accelereret af udbetalingen af de indefrosne feriepenge og det faktum, at udlandsrejser har været sat på vågeblus.

Det har også betydet, at branchen ikke rigtigt for alvor har mærket coronakrisen, og at der lige nu er 9.000 flere i beskæftigelse med bygge & anlæg end før krisen. Det burde være en helt klar grund til at strække armene i vejret.

Men, men, men. Der er faktisk jobs til endnu flere, og mange virksomheder har svært ved at ansætte nok medarbejdere og de må hermed takke nej til ordre.

Det såkaldte konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik viste nemlig, at næsten fire ud af 10 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen melder om mangel på arbejdskraft.

Det er dog ikke kun i byggebranchen, at man ser den tendens. Friske tal fra Jobindsats viser, at der blev slået 27.263 nye stillinger op i juli. Det er det højeste nogensinde registeret for en juli måned i statistikken, som går tilbage til 2004.

I juni var tallene endnu vildere. Hele 36.925 nye stillinger blev der slået op, hvilket er det højeste nogensinde i hvilken som helst måned.

Det har fået økonomerne til at spærre øjnene op.

- Vi ser betydelige kapacitetsproblemer for virksomhederne, med rekordmeldinger om mangel på arbejdskraft, som ikke kun skubber priserne og lønningerne i vejret, men som også generelt kan hæmme potentialet for vækst, siger Jes Asmussen, der er cheføkonom i Handelsbanken, i en skriftlig kommentar.

I regeringen anerkender beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at vi allerede nu har et problem med manglen på arbejdskraft i nogle brancher.

- Lige nu er der så godt gang i hjulene, at visse brancher begynder at mangle hænder. Det er vigtigt, at danske virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for. Derfor har regeringen blandt andet stort fokus på opkvalificering og omskoling af ledige, siger han.

FacebookTwitter