Jørgen fik for mange tilskudskroner for fiktiv rørisolering

Husejer undrer sig over, at et for stort tilskud fra Energispareordningen ikke skal betales tilbage.

- Ham der var ude og se det, han sagde, der er simpelthen så mange penge i den pulje, så det betyder ikke noget. Men det er jo os alle sammen, der betaler til ordningen, lyder kritikken fra husejer Jørgen Karlsen. (© DR Nyheder)

Da Jørgen Karlsen skulle have isoleret varmerørene i sin kælder, fik han gennem et privat rådgivningsfirma med et par klik på internettet bestilt gratis isoleringsmaterialer til sin adresse.

Materialerne fik han uden at betale en krone gennem den såkaldte Energispareordning, der skal gøre Danmark grønnere ved at give tilskud til energieffektiviseringer.

Men til sin store overraskelse fik han ikke kun gratis materialer leveret lige til døren. Han fik også overført et kontant tilskud på næsten 1.200 kroner fra rådgivningsfirmaet.

- Der måtte jeg lige synke, for jeg fik det lidt dårligt over, at jeg jo ikke har fået brugt alle rørskålene, siger han i dag.

Firma ville ikke tage tilskud tilbage

Jørgen Karlsen havde bestilt 34 meter af isoleringsmaterialet rørskåle til at sætte på varmerørene i sin kælder.

Men da han var færdig med at isolere, havde han alligevel godt 6,5 meter af rørskålene i overskud.

De ubrugte materialer står her knap et år efter stadig i Jørgen Karlsens kælder i Roskilde.

For firmaet, der formidlede energibesparelsen, har hverken ønsket at få dele af pengene eller de næsten syv meter rørskåle tilbage.

- Hvis jeg skal levere pengene tilbage for det her, så gør jeg det gerne, siger han og peger på de godt 6,5 meter rørisolering, der ligger i overskud på kældergulvet.

Ordning gav tilskud til projektet

Jørgen Karlsen er som ejer af et ældre hus omhyggelig med at spare på sin energiregning.

- Hvis der er nogle steder, der mangler efterisolering, så skal det isoleres. Tingene skal være i orden, siger han.

Derfor så han tilbuddet, om at få materialerne leveret gratis gennem rådgivningsfirmaet Energitilskud Danmark, som en nem løsning.

- Det her virkede nemt, og jeg skulle ikke engang køre ud til Silvan, siger han.

Han kendte på det tidspunkt ikke meget til Energispareordningen, som var årsagen til, at han kunne få materialerne og senere tilskuddet.

Men efter at have modtaget pengene for de mange meter rørskåle, blev han nervøs for at have gjort noget forkert.

- Jeg snakkede flere gange med dem, for jeg ville helst ikke rodes ind i noget halvulovligt noget, siger han.

Ekstern konsulent kom forbi

Efter noget tid blev han kontaktet af en ekstern konsulent, som firmaet havde på Sjælland, der skulle lave stikprøvekontrol af Jørgen Karlsens energibesparelse.

- Han kommer her ud, fordi han i første omgang tror, at jeg skal kontrolleres, men så finder vi ud af, at det skal jeg så ikke alligevel, siger han.

I stedet skete besøget, fordi Jørgen Karlsen i sin tid også havde bedt om at få en gennemgang af sit hus for at få rådgivning om andre energibesparelser, fortalte konsulenten.

Men da Jørgen Karlsen viste konsulenten de ubrugte rørskåle, lød svaret, at han ikke skulle bekymre sig om fejlen.

- Ham der var ude og se det, han sagde, der er simpelthen så mange penge i den pulje, så det betyder ikke noget. Men det er jo os alle sammen, der betaler til ordningen, siger Jørgen Karlsen.

Firma beklager fejl

Direktøren for Energitilskud Danmark, Martin Thomsen, bekræfter, at der sket en række fejl i forbindelse med sagen. Både da husejeren skulle bekræfte sagen elektronisk, og da den eksterne konsulent mødte op på adressen i Roskilde.

Han beklager fejlene i Jørgen Karlsens sag.

- Det er første gang, jeg hører om sådan et eksempel her, at det har været indberettet for meget. Så det er selvfølgelig en skandale, jeg skal kigge nærmere på, siger Martin Thomsen.

Ifølge direktøren vil firmaet nu tage kontakt til Energi Fyn, som Energitilskud Danmark har fået pengene til Jørgen Karlsens spareprojekt fra.

Derfor betaler energikunderne til ordningen:

  • Siden 2006 har private og virksomheder kunnet søge penge fra Energispareordning, der sidste år kostede energikunder i hele landet omkring 1,6 milliarder kroner.

  • Skal man have isoleret sine rør, husmuren eller have udskiftet sine almindelige el-pærer med sparepærer, udbetaler energiselskaberne penge i tilskud, der svarer til den besparelse, man som forbruger kan forvente at få på energiregningen.

  • Det gør selskaberne for at kunne leve op til egne årlige krav om energibesparelser.

  • Aftalen om Energispareordningen er en frivillig aftale, som politikerne på Christiansborg har lavet med forsyningsselskaberne.

  • Det er energiselskabernes opgave at følge ordningens regler, ellers kan selskaberne straffes med bøde, hvis de "afgiver urigtige oplysninger om forhold, hvorom virksomheden er forpligtet til at give oplysninger til styrelsen", står der i bekendtgørelsen.

  • Det er Energistyrelsen, der har det overordnede ansvar for at der bliver ført kontrol med selskabernes brug af ordningen. Energitilsynet har til gengæld fået til opgave at indsamle oplysningerne om energiselskabernes udgifter til ordningen, som i sidste ende pålægges selskabernes kunder.

  • Energispareprojekterne kan være energirenoveringer i millionklassen, men der gives også tilskud til mindre projekter hos private.

  • Derfor giver nogle byggemarkeder og energisparekonsulenter gratis materialer i bytte for forbrugernes energibesparelser.

  • Besparelserne kan derefter sælges videre til energiselskaber, der mangler at opfylde deres sparemål.

11:27: Tidligere har Energitilskud Danmark oplyst, at man havde fået penge til Jørgen Karlsens spareprojekt fra EnergiMidt. Energitilskud Danmark oplyser nu, at det ikke var korrekt. I stedet er det Energi Fyn, der har betalt for projektet. Fejlen er rettet.