Naboer risikerer forkerte og vidt forskellige ejendomsvurderinger, når skattevæsnet efter planen sender flere end en million nye vurderinger ud frem mod 2024.

For selvom Vurderingsstyrelsen under Skatteministeriet har oplysninger fra det gamle ejendomsvurderingssystem, så bliver de ikke automatisk regnet med i de nye ejendomsvurderinger.

Det har Anne Lis Kolstrup Hougesen fra Nykøbing Falster oplevet.

Hendes hus ligger langt tilbage på en grund med udsigt til Guldborgsund. Grunden er så stor, at der er plads til et ekstra hus ned mod vandet.

Men det sagde kommunen nej til for mange år siden. Der findes nemlig et juridisk dokument - en såkaldt kommunal servitut fra 1951, som betyder, at grunde i området slet ikke må deles op og udstykkes.

Det gør, at Anne Lis Kolstrup Hougesens grund er mindre værd, og det har der i mange år været taget højde for ved at give en rabat i boligejerens gamle ejendomsvurdering.

Vinder klage på en uge

Men oplysningerne om dokumentet har skattevæsnet ikke taget med over i hendes nye vurdering, og så er grunden så stor, at det nye it-system regner med, at der kan være to huse på grunden.

Dermed stiger grundens værdi kraftigt, og det har betydning for de fremtidige boligskatter.

Men alt det er den 80-årige pensionist slet ikke klar over, indtil det en dag ringer på døren.

Nabo John Rasmussen, der er pensioneret jurist, er blevet opmærksom på fejl i flere af de nye vurderinger i boligområdet, fortæller han hende.

John Rasmussen hjælper Anne Lis Kolstrup Hougesen med at at sende en klage, og cirka en uge efter sætter skattevæsnet med et pennestrøg grundværdien ned med mere end én million kroner.

Den slags fejl kan betyde tusindvis af kroner, når det kommer til, hvad boligejere skal betale i grundskyld.

- Det var fint, for ellers havde jeg da ikke fundet ud af det, siger Anne Lis Kolstrup Hougesen.

Rammer boligejere i hele landet

John Rasmussen har ikke selv fået en af de nye ejendomsvurderinger.

Men han er så bekymret over, at hans naboer får skæve vurderinger, at han i månedsvis har fulgt med i udsendelserne af de første cirka 146.000 nye vurderinger via DR Nyheders oversigtskort her:

John Rasmussen ved nemlig, at kommunens begrænsning ikke kun gælder for Anne Lis Kolstrup Hougesen. Den gælder også for andre naboer ned til vandet, som i årevis har haft rabatten, som nu er slettet i de nye vurderinger.

- Man skal vide, at de ikke bruger det, de havde i forvejen. Det står der ikke noget om, siger John Rasmussen.

Indtil nu har John Rasmussen vundet tre klager, hvor grundværdier i området sættes ned med cirka én million kroner per sag. Men den pensionerede jurist forventer mange flere.

Se John Rasmussen fortælle om, hvordan han gjorde sine naboer opmærksomme på problemer med de nye ejendomsvurderinger:

Problemet går nemlig også igen i mange andre områder i kommunen, kan han se. Og over hele landet vil der være boligejere, som risikerer at komme i klemme, frygter han.

- I vores by har jeg fundet i alt 16 ejendomme, som, jeg mener, bliver vurderet forkert.

- Men det er jo kun en tiendedel af vurderingerne, der er sendt ud endnu. Så der er masser, der vil få sådan en deklaration. Og de skal altså tænke sig om. De skal ikke automatisk tro på, at grunden kan deles, fordi den er mere end 1.400 kvadratmeter, siger John Rasmussen.

Ekspert og borgmester: Ikke rimeligt

Selvom skattevæsnet i årtier har taget højde for boligejernes begrænsninger, så har man i det nye system lagt det over på boligejerne selv at undersøge og råbe op om problemer inden for en frist på fire uger.

Men det er en opgave, som myndighederne burde tage sig af, for det er alt for svært for almindelige boligejere at gennemskue, om deres bolig er omfattet af en kommunal servitut, der har betydning for boligens værdi.

Det mener Esben Munk Sørensen, der er tidligere professor ved Aalborg Universitet og ekspert i kommunale servitutter.

Skattevæsnet burde slet ikke overlade udredning af offentlige servitutter til de boligejere, der modtager de nye vurderinger, mener han.

- Det er en væsentligt fagligt krævende opgave, som normalt udføres af landinspektører, advokater og ejendomsmæglere, siger Esben Munk Sørensen.

Borgmester Simon Hansen (S) har tidligere arbejdet i Vurderingsstyrelsen. I dag har han borgmesterkæden i netop Guldborgsund Kommune.

Han bakker op om Esben Munk Sørensens kritik.

- Vi lægger alt ansvaret over på borgerne og siger, det må I selv finde ud af. Staten er ved at lave et system, der spiller fuldstændigt fallit, siger han.

Skatteminister afviser kritik

Men skatteminister Jeppe Bruus (S) afviser kritikken.

Ministeren forsvarer beslutningen om, at skattevæsnet overlader det til boligejere selv at finde og bedømme offentlige servitutter.

Han forklarer, at det har været nødvendigt at lægge opgaven over på boligejernes skuldre.

- Mange af dem er gamle og meget lidt er digitalt. Så når man har besluttet at lave et nyt vurderingssystem, så har man sagt, at man skal deklarere. Altså sige til, hvis man har en servitut, der har betydning for værdien af ens bolig.

Men skattevæsnet kender jo de her servitutter i stor stil i forvejen, hvorfor skal man så selv finde ud af det og starte forfra?

- Der er rigtig mange servitutter, og meget af det er ikke digitaliseret. Det vil være en enorm opgave, hvis man skulle gøre det digitalt.

Så hvis man har en servitut, der betyder noget i dag, så skal man fortælle skattevæsnet, at den betyder noget?

- Ja, så er der jo ting, man skal gøre. Man skal også gå ind og tjekke, at ens BBR-oplysninger er korrekte og brugelige. Og på samme måde her, siger skatteminister Jeppe Bruus.