Jysk: Ens skatteregler i EU-landene ville være nemmere

Forskellige skatteregler skævvrider konkurrencen og får også skattemyndigheder til at modarbejde hinanden.

Klokken er ni om morgenen onsdag den 3. april, da borgmesteren i den belgiske by Sambreville klipper den røde snor over og dermed officielt åbner Jysks første butik i den fransktalende del af Belgien.

Jysk har store planer om at åbne mange flere butikker i Belgien. På bare to år i den flamsktalende del af Belgien har Jysk allerede åbnet 16 butikker, og mange flere butiksåbninger er i vente i både den fransk- og flamsktalende del af landet.

- Vi går efter 80-85 butikker i alt i Belgien, og jeg håber, at vi er kommet langt i forhold til at nå det mål i løbet af de næste fem-seks år. Lige nu handler det om at udvide i Belgien, og så håber vi, at vi begynder at have overskud i Belgien i løbet af et par år, fortæller Rune Jungberg Pedersen, der er direktør for kommunikation og social ansvarlighed (CSR) i Jysk.

Og det med social ansvarlighed handler også om at betale skat i de lande, hvor man tjener sine penge, understreger han:

- Alle virksomheder nyder også godt af alle de fordele, der er ved at betale skat. Vi har jo også brug for veje og infrastruktur og dygtige unge mennesker, som bliver uddannet i de forskellige lande, så ja selvfølgelig er det mest rimeligt, hvis alle er med til at betale skat.

Kamp mellem skattemyndigheder

Men det er ikke altid lige nemt. Der er meget forskellige skatteregler i de forskellige EU-lande, og hos Jysk oplever man, at skattemyndighederne i de forskellige EU-lande ikke altid er enige om, hvor meget der skal betales i skat i de forskellige lande.

- Vi betaler skat i de lande, hvor vi tjener pengene. Men derudover har vi så retten til navnet Jysk, som ligger i Danmark, og derfor skal der betales nogle penge til vores danske selskab fra de andre lande, som så bliver beskattet i Danmark, siger Rune Jungberg Pedersen og fortsætter:

- I princippet lyder det nemt, men med rettigheden til navnet oplever vi en gang imellem, at skattemyndighederne i de forskellige lande er uenige om, hvor meget det navn er værd. Der ville det være rart for os som virksomhed, hvis skattemyndighederne kunne blive enige.

Jysk har helt konkret oplevet det, da de danske skattemyndigheder ville have Jysk til at betale mere i skat i Danmark af de mange penge, som selskabet tjener i Tyskland, der er Jysks klart største marked. Men så skulle Jysk betale mindre i skat i Tyskland, hvilket de tyske myndigheder ikke var enige i.

Sagen blev lukket i 2013, men skattemyndighederne i Danmark og Tyskland kunne i første omgang ikke blive enige om, hvor meget af Jysks overskud i Tyskland, der burde beskattes i Danmark, fordi rettighederne til varemærket Jysk ligger i Danmark.

- Varemærket ligger selvfølgelig i Danmark, for vi er en dansk virksomhed, som Lars Larsen har stiftet i Danmark, så det ville være mærkeligt og unaturligt, hvis det lå et andet sted. De forskellige skattemyndigheder forsøger at optimere, hvor meget skattebetaling de får i deres eget land, og derfor kan de godt være uenige. Det er klart, at det ville være nemmere for os, hvis skattemyndighederne i EU-landene arbejdede sammen og så fortalte os, hvad der giver mest mening.

Så det ville være nemmere for jer, hvis der var mere ens skatteregler i de europæiske lande?

- Ja, det er klart. Det ville det være. Og i hvert fald hvis bare reglerne var klare i forhold til, hvad der skal betales hvor.

Statskasserne taber på forskellige skatteregler

De forskellige skatteregler i EU-landene betyder også, at meget store selskaber kan spekulere i aggressiv skatteplanlægning for at minimere skattebetalingerne. Og det er i høj grad muligt, fordi reglerne er forskellige, og selskaberne derfor kan flytte overskud derhen, hvor skatten er mindst.

Forskning fra Københavns Universitet og University of California i USA viser, at den danske stat i 2015 mistede 3,5 milliarder kroner i skatteindtægter, fordi store selskaber flyttede overskud til EU-lande. Især Irland, Luxembourg og Holland hvor overskuddet beskattes i langt mindre grad og i visse tilfælde stort set slet ikke beskattes.

Borgmesteren var forbi, da Jysk åbnede sin 17. belgiske butik i Sambreville. Jysk har store planer om at åbne mange flere butikker i Belgien. På bare to år har Jysk åbnet 16 belgiske butikker, og mange flere butiksåbninger er i vente.

Den aggressive skatteplanlægning er ifølge EU-Kommissionen med til at skævvride konkurrencen, fordi små virksomheder ikke kan spekulere i skatteplanlægning på samme måde, og samtidig koster skatteplanlægningen samlet set de europæiske statskasser dyrt, fordi de fleste EU-lande taber langt større summer end de beløb, nogle få lande vinder.

EU-Kommissionen har flere gange over de seneste årtier derfor foreslået mere ens skatteregler i EU-landene og en fælles nedre grænse for satsen på selskabsskatten, så skattespekulationen på tværs af grænser kan begrænses.

Og selv om Jysk ikke har lyst til at blande sig i politiske spørgsmål, er CSR-direktøren ikke i tvivl om, hvad der både ville være mest retfærdigt og nemmest.

- Selvfølgelig er det en konkurrencemæssig ulempe for virksomheder, der betaler skat, hvis der er andre, der ikke betaler skat. Det er klart, at det er mest rimeligt, hvis alle betaler skat. Om reglerne så skal være de samme, det er jo en politisk beslutning, som vi ikke vil blande os i, men jo mere ens det er, jo nemmere er det selvfølgelig, siger Rune Jungberg Pedersen.

Jysk er til stede i alle europæiske lande og har i alt 2.700 butikker på verdensplan. Tyskland er det største marked med næsten 1.000 Jysk-butikker.

Om tallene

  • Det er forskere fra Københavns Universitet og University of California, Berkeley i USA, der står bag projektet, som viser, at den danske stat i 2015 mistede 3,5 milliarder kroner i skatteindtægter, fordi store selskaber flyttede overskud til andre EU-lande.

  • Forskningen er baseret på gennemregning af disse pengeoverførsler for samtlige lande i verden, hvor centralbankerne laver brugbare statistikker (det er flertallet af verdens lande). På den baggrund er det udregnet, hvilke lande der har henholdsvis overnormale og undernormale indtægter.

  • De seneste tal er beregnet for 2015, og årene før har vist en støt stigende udvikling i flytningen af overskud, som altså blandt andet koster den danske statskasse dyrt. Forskningsprojektet har nu kastet sig over tallene for 2016, der foreløbigt (for USA) viser samme tendens.

Facebook
Twitter