Jyske Bank direktør: Der er ikke tale om en fusion

Med Jyske Bank og BRF Kredits sammenlægning blander en bank sig nu igen med et realkreditinstitut, men hvad er egentlig forskellen på de to? Få svaret på dr.dk.

BRF Kredit fusionerer med Jyske Bank og stiger med det samme i karakter. (Foto: Torben Klint © Scanpix)

Sammenlægningen af Jyske Bank og BRF Kredit er siden igår aftes flere steder blevet beskrevet som en fusion. Det er imidlertid forkert, fortæller Jyske Banks ordførerende direktør Anders Dam.

- Vi kalder det en sammenlægning for rent juridisk teknisk er der ikke tale om en fusion, siger han.

Istedet er der nemlig tale om, at Jyske Bank udsteder en masse aktier til BRF Holding, som er ejet af BRF Fonden. Det betyder, at BRF Holding bliver en 25 procents aktionær. Det betyder samtidig, at Jyske Bank overtager samtlige aktier i BRF Kredit, som fremover vil være et 100 procent ejet datterselskab af Jyske Bank.

Ikke samme ting

Selvom Jyske Bank og BRF Kredit er blevet lagt sammen, betyder det ikke, at de nu er én og samme ting.

Èn af de mest definerende forskelle på de to er måden, som udlånet finansieres på.

Hvor banken primært finansierer det ved indskud fra deres kontohavere, så udsteder realkreditinstituttet i stedet en række realkreditobligationer, som sælges til investorer på de finansielle markeder. Og derfor bestemmes rente på lånet af salgsprisen.

- Det betyder, at man ikke, ligesom i banken, kan forhandle sig frem til renten på ens lån, siger professor ved Copenhagen Business School Finn Østrup, der er ekspert i finansiering.

- Det man vil kunne forhandle om, er for eksempel de gebyrer og lignende, man skal betale udover, og som er blevet sat kraftigt i vejret i de senere år.

Loft på lånet

Foruden udlånets finansiering er forskellen også, at et realkreditlån kun er relevant, hvis du er på udkig efter ejendom, hvor banken kan vælge at låne dig penge til alt lige fra en ny cykel til et hjemmebryggeri.

- Men det er blevet mere udflydende. I gamle dage var det kun ved købssituationer af ejendom, man kunne låne. Nu kan man også låne af ens friværdi - men stadig kun op til 80 procent af ejendommens værdi, siger Finn Østrup.

Årsagen til låneloftet skal findes i realkreditloven, der er udformet med et låneloft, for at de såkaldte realkreditobligationer bliver mere sikre. Ved at låneren ikke kan overbelåne sin ejendom, sikrer man sig nemlig, at obligationerne ikke taber deres værdi.

Længde og afdragsfrihed

Derudover bestemmes lånets løbetid også af loven. Som hovedregel må det løbe mellem 10 og 30 år, hvor en bank principielt kan lade lånet løbe over uendeligt mange år.

Derudover kan banken også vælge at lade hele beløbet være afdragsfrit, hvor realkreditlånet maks må være afdragsfrit i op til ti år.

Men selvom bankerne og realkreditinstitutterne er to forskellige størrelser, så hænger de i højere og højere grad sammen, fortæller Finn Østrup.

- Obligationerne købes i dag oftest af bankerne. Så ofte står de som dem, der låner ud. Det har medført en tættere forbindelse mellem bankerne og realkreditinstitutterne, siger han.

Tætte forbindelser

Det er heller ikke første gang, at en bank sammenlægges med eller overtager et realkreditinstitut.

Efter en lovændring i 2000 købte Danske Bank nemlig Realkredit Danmark. Derudover har Nordea startet sit eget realkreditinstitut (Nordea Kredit), mens Nykredit gik den anden vej og oprettede en bank.

Der er dog ingen tvang forbundet med de forskellige samarbejder for forbrugeren. Eksempelvis vil kunder med realkreditlån i Nykredit sagtens kunne have en konto eller lån hos Jyske Bank.

- Men det er klart, at Jyske Bank nok fremover, når de sidder med en kunde, der vil købe en bolig, vil sige, at de kender et godt realkreditinstitut, siger Finn Østrup.