Kæmpe havmølleprojekt udskudt i tre år: Sommerhusejere håber, politikerne skrotter projektet

Jeg er med på, at der er indgået kontrakter, men det, må man, kunne løse, siger formand for modstandsgruppe.

Sommerhusejere og fastboende har fået forskellige visualiseringer af mølleparken. Til venstre den ny fra 2018. Til højre er den fra 2015.

Der har her i weekenden været god stemning blandt et stort antal sommerhusejere, fastboende og lokale virksomheder i området nord for Hvide Sande, forbi Klegod og op til Søndervig.

Klager har nemlig været medvirkende til, at det svenske energiselskab Vattenfall fredag kunne meddele, at byggeriet af havvindmølleparken Vesterhav Syd, der skal opføres langs kysten, er blevet udskudt med tre år.

- Vi er glade, og vi havde ikke regnet med, at Vattenfall ville udskyde projektet så længe. Jeg betragter det som en halv sejr, og herhjemme har vi fået en ekstra god flaske vin til aftensmaden, siger Preben Greibe fra Odense, der har sommerhus på Holmsland Klit og er formand for foreningen 'Stop Vesterhav Syd'.

Sammen med 300 andre påpegede han overfor Energiklagenævnet, projektets høringsproces ikke er foregået i overensstemmelse med reglerne, og i december gav klagenævnet dem ret.

Vattenfall ærgrer sig

Med Klagenævnets afgørelse skal der udarbejdes en supplerende redegørelse til den oprindelige vurdering, hvilket betyder, at det svenske energiselskab ikke kan påbegynde byggeriet i år som oprindelig planlagt.

Landechef for Vattenfall i Danmark, Michael Simmelsgaard, havde ikke regnet med, at sagen ville ende, som den gjorde, eller at Energiklagenævnet ville være næsten to år om at nå til en afgørelse.

- Vi er ærlig talt noget ærgerlige over, at vi er nødt til at udskyde. Det har jo ikke bare økonomiske konsekvenser for os og for vores underleverendører, som ikke får de kontrakter på kort sigt, vi havde lavet med dem, men også for miljøproblemerne. De er voldsomt galopperende, og udsættelsen hjælper ikke ligefrem. Det, synes vi, er trist, siger han.

Den ny miljøvurdering vil ifølge Vattenfall tage halvandet år at udarbejde. Dertil skal selskabet aflyse udbud med leverandører, der skal stå for at levere blandt andet fundamenter og kabler, for at genoptage dem på et senere tidspunkt.

Udbuddet om Vesterhav Syd er en af to havvindmølleparker, Vattenfall står i spidsen for. Virksomheden regner med, at den anden, Vesterhav Nord, også vil være omfattet af Klagenævnets afgørelse.

Del af energiaftale fra 2012

Beslutningen om at bygge to havvindmølleparker er et resultat af Folketingets energiaftale fra 2012.

Partiet Venstre forsøgte at ændre aftalen og droppe de kystnære møller, dengang partiet var alene i regering, men et flertal i Folketinget sagde nej, og i dag er Venstre - omend modvilligt - med i aftalen omkring de kystnære parker.

Det er også Venstres Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt, der på statens vegne har underskrevet aftalen med selskabet Vattenfall, som vandt udbuddet om de kystnære vindmølleparker.

Protestgrupper, der er imod opførslen af Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, har med adskillige klager siden 2012 forsøgt at forhindre vindmølleparkerne i at blive en realitet, mens kommunerne i de to områder i flere år har bakket op om projektet, der gav udsigt til nye arbejdspladser.

Sagen hos Energiklagenævnet fik imidlertid Ringkøbing-Skjern Kommune til at vende sig mod projektet. Blandt andet på grund af frygt for, at det vil gå ud over turismen i området.

Sommerhusejer har løsningsforslag parat

Hvad der skal til, før protesterne mod havmølleprojektet bliver til støtte, er formand for gruppen "Stop Vesterhav Syd", Preben Greibe, ikke i tvivl om. Enten skal møllerne længere ud på havet, eller også skal de flyttes sydpå, forklarer han.

- Vores ene løsningsforslag er, at man sætter møllerne 45 kilometer længere ud, så man ikke kan se dem, og vores andet løsningsforslag er, at man sætter dem ned på Horns Rev ved Esbjerg, hvor der er udlagt til møller, og hvor de ikke har den genevirkning, som de har her.

Håbet hos Preben Greibe er, at Vattenfall, Energistyrelsen og politikerne vil benytte udskydelsen til at revurdere placeringen af vindmøllerne.

- Der kan ske meget på tre år. Forhåbentlig er der grobund for, at man kan ændre projektet til noget, der er mere fornuftigt set med samfundets øjne.

Havvindmøller er jo vedvarende energi. Hvorfor tror du, at samfundet ville se det som mere fornuftig at udskyde projektet?

- I den store sammenhæng betyder det ikke en snus, hvor lang tid der går. Og det er jo ikke, fordi vi ikke vil have vindmøllestrøm. Det vil vi gerne. Vi skal bare sørge for, at vi bliver dygtige nok til at stille dem, så de ikke generer mennesker og ødelægger natur, lyder svaret fra Preben Greibe.

Det svenske energiselskab Vattenfall er udvalgt til at opføre havvindmølleparken Horns Rev 3 ud for Esbjerg, BV.: (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Havmøller vil forringe værdi af ejendomme

Formanden finder det paradoksalt, at sommerhusejere knap nok kan få lov til at stille en havebænk i klitterne, mens det sagtens kan tillades, at 190 meter høje møller opføres få kilometer ude i havet.

- Der er jo ingen sammenhæng. De skal stilles et bedre sted. Teknologien er der, områderne er der, men det virker som om, at det er glemt. De burde revidere projektet. Jeg er med på, at der er indgået kontrakter, men det må man kunne løse.

Hvorfor er kampen så vigtig for dig?

- Det vil forringe værdien af ejendomme på Holmslands Klit og i Vesterhav Nords område også. Og så er vi sikre på, at der kommer færre turister til området. Man vil jo ikke derhen, hvor der står vindmøller, men der, hvor der er frit udsyn over havet, siger Preben Greibe.

Det er vel en antagelse, mere end det er viden?

- Ja, det har du ret i, for vi har jo ikke prøvet at have vindmøllerne stående. Vi har dog et par eksempler fra nordtyske områder. Vindmøller kan skade turismen.

Langt fra kompromiser

Vattenfall kunne godt idriftsætte projektet med det samme, men virksomheden tør ikke satse på, at yderligere forhindringer udebliver.

Det siger landechef Michael Simmelsgaard, mens han påpeger, at enhver forsinkelse midt i byggeriet vil koste endnu flere penge.

- Risikoen ved at gå i gang er for stor, og vi kan godt være bekymrede for, at der kommer klager til Energiklagenævnet igen, så tiden løber fra os. Vi skulle lige sunde os, da sidste afgørelse kom, men nu fortsætter vi ufortrødent. Vi vil jo gerne i gang med at bygge.

Kunne man forestille sig, at det hele ender i et kompromis med sommerhusejere og beboere, så I undgår flere klager?

- Det er vigtigt for os at bearbejde modstanden, men vi kan ikke flytte vindmøllerne. Havde vi haft en oplevelse af modstanden fra start, kunne vi have indregnet det i projektet tidligere, men vi har fået udtegnet en zone, hvor vi kan bygge, og vi har ikke tilladelse til at rykke på den, siger Michael Simmelsgaard.

Kampen fortsætter

Michael Simmelsgaard havde gerne set, at folk havde taget bedre imod havvindmøllerne, for - som han flere gange understreger - er de nødvendige.

- Det lyder måske hippieagtigt, men den grønne omstilling er vigtig for os. Vi skal have gang i byggeriet af vindmøllerne, så vi kan få mere vedvarende energi.

For jer handler det hele vel også om økonomi?

- Selvfølgelig kan vi ikke lade være med at bygge, men for os handler det mest om at holde den grønne omstilling i gang og være forgangsland, når det kommer til vedvarende energi. Jeg havde ikke regnet med, at vi skulle bruge så mange ressourcer på modstand, når værditabskommissionen havde taget sig af, hvad der var ret og rimeligt, siger Michael Simmelsgaard.

For Preben Greibe er ret og rimeligt ikke en udsigt til havvindmøller i horisonten. Derfor fortsætter han også sin kamp ufortrødent.

- Vi er afhængige af, hvad myndighederne og Vattenfall beslutter, men vi vil fortsætte vores forsøg på at påvirke projektet, hvis det tager en skæv vendning. Vi følger vågent med. Det kan jeg love, lyder det fra den fynske sommerhusejer.

Med den treårige udskydelse forventer Vattenfall, at havmølleparkerne kan stå klar i 2023.

Facebook
Twitter