Kæmpe klimaaftale i Esbjerg kan booste dansk økonomi, men byder også på store udfordringer

Europæiske regeringsledere skal diskutere, hvordan man kan udnytte Nordsøen til vindenergi for at hjælpe EU med at blive fri for fossile brændstoffer.

EU skal være klimaneutral i 2050, og hvis det skal lade sig gøre, skal der produceres meget grøn strøm. Mødet handler derfor om at sætte tempoet for udvinding af havvind i Nordsøen op. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Der skal skrues gevaldigt op for antallet af havvindmøller i Nordsøen, hvis EU skal nå målet om at være klimaneutrale i 2050.

Derfor er der i dag godt gang i topmøderne i klimaets tegn for de europæiske regeringschefer.

I Bruxelles bliver EU’s plan for uafhængighed af russisk gas, kul og olie (RePowerEU) fremlagt og lidt længere mod nord i Esbjerg er stats- og regeringschefer samlet for at præsentere nye klimaplaner.

Håbet er, at aftalen i Esbjerg både skal forsyne millioner af europæere med grøn strøm, hjælpe på klimaforandringerne, gøre Europa uafhængig af Putins gas og samtidig booste dansk erhvervsliv.

I den vestjyske havneby inviterer statsminister Mette Frederiksen (S) i dag til europæisk topmøde om en stor satsning for havvind i Nordsøen.

Gæstelisten består af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, Tysklands kansler, Olaf Scholz, Nederlandenes premierminister, Mark Rutte, og Belgiens premierminister, Alexander De Croo.

Øverst på mødets agenda står, at EU skal være klimaneutral i 2050, og hvis det skal lykkes, skal der produceres meget mere grøn strøm, end tilfældet er i dag.

Hvis alt går efter planen, skal regeringslederne derfor underskrive en erklæring om at bygge tusindvis af kæmpevindmøller, der tilsammen kan producere mindst 150 gigawatt havvind.

Det svarer til halvdelen af EU's behov for havvind i 2050 og en tidobling af den havvind, der er i Nordsøen i dag. Til sammenligning bliver Danmarks største havvindmøllepark Thor, som står klar i 2027, på 1 gigawatt.

Danmark er blandt de førende i verden

Det er ikke helt tilfældigt, at Esbjerg lægger havn til topmødet. Havnen er nemlig den førende for udskibning af vindmøller i Europa. Topmødet er den perfekte anledning for både byen, men også for danske virksomheder generelt, til at vise sig som de førende i verden, når det kommer til havvind og vindteknologi.

Udover de fire landes regeringsledere har en række erhvervsledere fra de fire lande fået en invitation til at deltage på mødet for at præsentere nogle af deres løsninger over for toppolitikerne.

Den grønne strøm fra Nordsøen vil nemlig kræve investeringer på over 1000 milliarder kroner. Det kan danske virksomheder få del i. Det gælder både store energivirksomheder som Ørsted og Vestas, men også hundredvis af mindre virksomheder.

Èn af de helt tunge drenge i vindenergi-klassen er vindmølleproducenten Vestas, der også sidder med ved bordet i dag, og herfra ser man meget positivt på det, man kalder 'en meget ambitiøs plan':

- Vi er rigtigt godt tilfredse og ser meget positivt på den her udmelding.

- Det er nogle store ambitioner, men det er også det, der skal til i den her situation, vi er i i dag, siger Kresten Ørnbjerg, der er chef for Public Affairs i Vestas.

Og der er da også et stort potentiale for havvindmøller i Nordsøen, siger Vestas-chefen:

- På det fysiske potentiale er Nordsøen et enormt godt sted at sætte vindmøller op, fordi der, ja – er enormt meget vind.

- Og så ligger det tilfældigvis blandt seks-syv lande, som alle sammen har et stort energiaftag.

Vi ved ikke endnu, hvor havvindmølleparkerne skal ligge, men der er flere i Esbjerg, der håber, at de kan blive forsyningshavn til nogle af parkerne, og at det vil skabe en række nye arbejdspladser i området.

Èn af de lokale virksomheder, som også er én af de særligt indbudte til dagens topmøde er Semco Maritime, der laver installationer og transformatorer til vindparker. De har i dag 1.800 ansatte og håber. det tal kommer til at stige med dagens aftale, siger virksomhedens administrerende direktør, Steen Brødbæk:

- Jeg synes, det er utroligt spændende, det vi står foran i dag. Det betyder rigtigt meget for hele området, hele Danmark. Hele følgeindustrien fra produktion af de store vindturbiner, til serviceindustrien og opbygningen af de store energiøer. Det er der mange arbejdspladser i.

- Vi er klar og har været det i lang tid. Vi har ønsket den her energiø længe, siger han.

Kronede dage byder også på udfordringer

Markedschef i interesseorganisationen Dansk Erhverv Ulrich Bang er også rigtig glad for mere havvind i Nordsøen, der vil betyde kronede dage for giganter som Vestas, men også investorerne og sektoren bag, der servicerer og opstiller møllerne.

- For det første betyder det et boost til hele den erhvervsklynge, der ligger omkring vedvarende energi. Men resten af erhvervslivet vil faktisk også få glæde af det her i form af billig, grøn strøm.

- Så hvis ambitionerne bliver ført ud i livet, så er det en rigtig god nyhed, siger han.

Men det er heller ingen hemmelighed, at det bliver en kæmpe opgave at tidoble havvindmølle-kapaciteten inden 2050, forklarer han og peger på et par af de største udfordringer:

- De største udfordringer lige nu er, at teknologien er klar, investorerne er klar, udviklere kan stille op og vi kan servicere møllerne, men rammerne og reguleringen mangler til den her voldsomme udrulning.

Udover konflikter med hensyn til naturen, og at det ofte tager mange år at få de nødvendige tilladelser, så er den største hovedpine lige nu at få forbedret elnettet på land, så nettet kan transportere de store mængder strøm, der hen hvor det skal erstatte kul, gas og olie. Det bliver en udfordring for Danmark, men i endnu højere grad i Tyskland at få flyttet strømmen.

Den form for fleksibel og robust omstilling af energisystemet arbejder professor og divisionschef på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jacob Østergaard med.

Og selvom de mange flere gigawatt lyder godt i hans ører, så understreger han, at et tal i sig selv ikke er nogen garanti. Hele håndteringen er også vigtig:

- Det er et vigtigt skridt på vejen til at løse klimakrisen, men det er også vigtigt, at vi tager aktion på det nu, for det er en kæmpe opgave.

- Der er den fare, at hvis vi ikke får tænkt de rigtige løsninger og innovationen ind fra start, at vi hindrer det, vi rigtig gerne vil opnå, og spilder tiden, siger han.

Ud over målet i 2050 lover de fire lande også, at de i 2030 vil opsætte 65 gigawatt havvind. Det er en firdobling i forhold til i dag. Og det er især de kortsigtede mål, som mange klimaeksperter som Jacob Østergaard holder øje med.

Det er nemlig vigtigt, at udbygningen kommer hurtigt i gang for at nedbringe CO2 i tide, siger Jacob Østergaard:

- De nyheder, vi har i dag med de 150 GW, er på den lange bane, men det kræver også, at vi allerede i 2030 har en vis udbygning, og at vi starter i dag for at kunne nå målet i 2050, siger han.