Kæmpe sagspukkel skubbes ud i politikredsene: ’Det er absurd’

40.000 sager om digital økonomisk kriminalitet sendes mere eller mindre ubehandlet fra centralt politiorgan til landets politikredse.

(© Grafik: Søren Winther Nørbæk)

- Jeg bliver virkelig trist og det er virkelig absurd.

Sådan lød det fra forbundsformanden i Politiforbundet, Heino Kegel, om de tusindvis af sager om digital økonomisk kriminalitet, der i øjeblikket sendes fra Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet – også kaldet LCIK - og ud til landets politikredse.

- Det er jo absurd, man ikke har taget stilling til det her noget tidligere. Lige siden opstarten af LCIK har man kunne konstatere, der er kommet flere og flere sager ind. Uagtet at politiet har gjort opmærksom på det her, så er der nogle politikere, der har sovet i timen og ikke bevilliget os de ressourcer, der skal til for at løse problemet.

Tidligere i dag kunne DR Nyheder fortælle, at borgere har afleveret over 70.000 anmeldelser om digital økonomisk kriminalitet, siden LCIK blev oprettet i december 2018.

Men det viser sig, at 40.000 konkrete sager nu sendes fra LCIK til politikredsene for at afhjælpe sagspuklen. Nogle af sagerne helt ubehandlede. Det skriver fagbladet ’Dansk Politi’.

Politikredse må starte forfra igen og igen

Men den mængde og form for sager er kredsene slet ikke gearet til, siger Lene Wacher Lentz, der er adjunkt i strafferet på Aalborg Universitet:

- Når sagerne havner ude i kredsene, skal politifolkene formentlig til at starte helt forfra. For sager kan måske trække tråde til både Kina og Rusland, og hvad er det så lige, vi plejer at gøre med dem? På den måde står hver kreds et nyt sted hele tiden, og det er med til at gøre, at tingene ikke rigtig flytter sig.

Hun foreslår, at man i stedet kan effektivisere processen ved at lade LCIK stå for efterforskningen.

- Man kunne jo overveje, om man skulle samle noget af efterforskningen centralt. Det her med at kredsene nærmest står et nyt sted, hver gang de får en ny sag ind, det er jo det, der tager tid og gør det til en nærmest uoverkommelig opgave.

Politiforbundet: 'Vi mangler ressourcer'

I Politiforbundet har man også en række forslag til, hvordan man kan komme problemet til livs.

- Ressourcer er den ene ting. Men man er også nødt til at gå ind og se på, om vi har de rette værktøjer til at løse det her. Det kan være anden lovgivning, der gør det sværere for de kriminelle, foreslår Heino Kegel, der er forbundsformand i Politiforbundet.

En tredje ting, han peger på, er en omstrukturering af arbejdsgangene. Men han mener, en massiv forebyggelse er vigtigst af alt.

- Uden det er det bare en ond spiral. Vi skal jo gerne stoppe det på et tidspunkt, tilføjer han.

For hvis der ikke bliver gjort noget, ender flere sager med en utilfredsstillende behandlingstid, understreger Politiforbundets forbundsformand.

Oppositionen kræver svar

Historierne om de lange sagsbehandlingstider hos LCIK har fået flere partier til at reagere, og Venstre kalder nu justitsminister Nick Hækkerup i samråd, fortæller partiets retsordfører, Preben Bang.

- Det her antal af sager er svimlende, og jeg er nødt til at skulle have ministeren i samråd for at høre, om vi har fokus på det her problem. Kan Politiet håndtere det med den nuværende styrke eller skal der yderligere kapacitet til?

Også Konservative undrer sig over, de ikke er blevet præsenteret for tallene, da partierne forhandlede politiforlig for under et år siden.

- Det er på ingen måde godt nok. Derfor vil jeg selvfølgelig også tage kontakt til justitsministeren og bede om at få en redegørelse for, hvad omfanget egentlig er af det her problem og få hans bud på, hvordan vi får det her løst, siger Britt Bager, der er retsordfører for Konservative.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) synes heller ikke sagsbehandlingstiderne er optimale:

- Det skal vi have gjort noget ved. Det er måske ikke så overraskende, at IT-kriminaliteten stiger, fordi kriminaliteten flytter over på nettet. Men vi har faktisk aftalt i den store aftale om politi- og anklagemyndighed, at der skal nye muligheder og værktøjer til, så politiet kan blive bedre til at håndtere den her form for kriminalitet.

Men ordførerne kan han ikke forstå:

- Det undrer mig faktisk lidt, for ordførerne har været orienteret om det her. Dels i løbet af forhandlingerne og det første forligskredsmøde vi havde efter forhandlingerne, der blev de også orienteret om det.

Med i politiforliget kom også en aftale om en specialenhed, der skal håndtere netop denne type sager, siger Hækkerup.

Fra den specialenhed skal sagerne distribueres ud i politikredsene, der også bliver styrket med folk, fortæller han.

- Men er der særlige problemer, så har vi den nye store nationale enhed, som vil kunne træde til, og som vil kunne hjælpe sådan, så vi er sikre på at der, hvor det måtte være rigtig komplekst, kan man også få den støtte og styrke, som man måtte have brug for. Men det er meget vigtigt for mig at sige, at langt de fleste sager er relativt små sager, slutter han.

Facebook
Twitter