Kampen om den offentlige gunst udkæmpes både inde i og uden for Forligsen

Lækkede oplysninger og folkestemning foran Forligsen er til ære for offentligheden, mener ekspert.

Søndag foran Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København er flere medlemmer af fagbevægelsen mødt op for at støtte deres forhandlere. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix) (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Overenskomstforhandlingerne er i fuld gang. Og foran Forligsinstitutionen står medlemmer af fagbevægelsen i sirligt koordinerede vagtplaner, så der altid er nogen, der kan vise offentligheden, at man mener kravene alvorligt.

Og selvom der jævnfør Forligsmandsloven er referatforbud, bliver der dagligt lækket oplysninger til den sultne presse om, hvad der foregår i forhandlingerne. Igen til ære for offentligheden, mener ekspert i strategisk kommunikation og partner i kommunikationsbureauet Hegelund og Mose, Susanne Hegelund.

- Den offentlige mening og opbakning er langt vigtigere i offentlige overenskomstforhandlinger end i private. Det er alles skattekroner, der betaler de offentliges løn, forklarer hun.

De offentlige forhandlere skal vise og fortælle, at deres krav ikke er urimelige. Det samme skal arbejdsgiverne, og derfor ser vi, at forhandlingsudspil bliver lækket til pressen, og fagbevægelsen mobiliserer baglandets medlemmer hen foran Forligsinstitutionen.

- Forhandlerne har forpligtelse og interesse i at orientere deres bagland om forhandlingerne, men normalt er det sådan, at man aftaler med Forligsmanden, hvad man kan sige og ikke kan sige, forklarer Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker fra Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet.

Sætter dagsorden

Forhandlernes orienteringspligt bliver ofte taget i brug gennem medierne, der har været talstærkt tilstede foran Forligsinstitutionen, siden forhandlingerne begyndte dér i starten af april. Både for at forholde forhandlerne lækkede informationer, de ikke må kommentere på, og for at dække folkestemningen foran Forligsinstitutionen.

Ansvarshavende redaktør på BT, Michael Dyrby, mener, at det er "kommet bag på medierne, hvor vilde læsere og brugere har været med overenskomststof," siger han i TV2-programmet Presselogen i dag.

Susanne Hegelund forklarer, at det ofte sætter dagsorden, når folk fra eksempelvis Fagbevægelsen møder talstærkt op og samler sig om en sag. Hun har har tidligere været chef for TV Avisen, og hun husker et eksempel, hvor det imidlertid ikke lykkedes:

- Under sygeplejerske-strejken i 2008 troppede et hold demonstranter op foran DR Byen for at få taletid. Daværende nyhedsdirektør Ulrik Haagerup udsendte et dekret om, at det ikke var noget, DR Nyheder skulle dække. Man skulle ikke på den måde kunne få adgang til nyhederne ved at lave en sådan happening, husker Susanne Hegelund.

TV Avisen slår Facebook

Forhandlerne inde i Forligsinstitutionen og fagbevægelsesmedlemmerne foran har i dag andre muligheder for at få budskabet ud, eksempelvis ved brug af sociale medier. Men det er langt fra lige så effektivt som at være tophistorie i TV Avisen aften efter aften, argumenterer Susanne Hegelund.

Det så man blandt andet, da FOA-formand Dennis Kristensen i en Facebook-video til FOAs medlemmer fortalte, at forligsmand Mette Christensen ikke ønskede at udskyde forhandlingerne med yderligere 14 dage.

- Jeg må ikke sige det her for forligsmanden, så jeg håber ikke, at hun lytter med, sagde han rent faktisk.

Og det er ikke uden grund, at man har referatforbud og tavshedspligt som overenskomstforhandler, siger Laust Høgedahl:

- Når man forhandler i Forligsinstitutionen, så er det svære forhandlinger, hvor man skal søge nogle følsomme kompromisser parterne imellem. Det kan gå ud over tilliden mellem parterne, hvis der slipper for mange informationer ud, siger han.

Forligsmand Mette Christensen har efterfølgende givet to forhandlere henstillinger om at lade være med at referere, hvad der foregår i forhandlingerne over for pressen. Men det kan være en effektiv måde at sætte dagsordenen i medierne.

Forhandlingerne blev efter en kortere hvilepause genoptaget i dag klokken 10.

Og er der ikke en aftale inden udgangen af april, betyder det storkonflikt, der vil ramme op mod 500.000 offentligt ansatte.

Strejke vil kunne iværksættes fra den 6. maj, mens en omfattende lockout kan træde i kraft den 12. maj.