Kartelanklaget tidligere formand for Dansk Byggeri frifundet

Byretten har frifundet den tidligere formand i Dansk Byggeri Martin Skou Heidemann for at have aftalt priser på byggeopgaver.

Der var ikke tale om aftalt spil i sag om kartelvirksomhed, hvor den tidligere formand for Dansk Byggeri var tiltalt. Det vurderer Byretten. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Den tidligere formand for Dansk Byggeri Martin Skou Heidemann er i dag blevet frifundet ved Byretten i Helsingør.

Det siger han til DR Nyheder.

Hans firma, Skou Gruppen, var et af de byggefirmaer, som konkurrencestyrelsen mistænkte for at have aftalt priser for byggeopgaver med andre byggefirmaer - altså kartelvirksomhed.

Anklagerne førte til at Martin Skou Heidemann valgte at træde tilbage som formand for Dansk Byggeri.

Nægtede at betale bøde

Men i modsætning til en række af de andre entreprenørvirksomheder nægtede Martin Skou Heidemann frivilligt at betale en bøde for at overtræde lovgivningen om aftalt spil kartelvirksomhed.

Kartelsagerne blev karakteriseret som danmarkshistoriens største kartelsag, hvor 33 entreprenørvirksomheder blev mistænkt for aftalt spil.

Martin Skou Heidemann har fra første færd afvist, at han har deltaget i at aftale priser. Nu har er nu blevet frikendt for anklagerne ved Byretten i Helsingør.

Facebook
Twitter