Det startede med en lugt i entreen.

- Det var meget kælderagtigt. Sådan lidt klamt og fugtigt, fortæller Karin Dupont.

Sammen med sin kæreste Kim Guldborg Petersen købte hun for to og et halvt år siden deres fælles hjem - et hus i Skærød ved Helsinge i Nordsjælland.

- Det var, når vi kom hjem fra arbejde, og døren havde været lukket en hel dag, at vi bemærkede det, fortæller Kim Guldborg Petersen.

Parret har en åben trappe ned til husets kælder. Og det var netop i kælderen, at de kom på sporet af årsagen.

En misfarvning i murstensvæggen. Først kun enkelte mursten.

- Men så kommer der mere og mere. Og det begynder at løsne sig og smuldre, siger Karin Dupont om murvæggen og viser med fingeren, hvordan muren er gået i stykker.

Ejerskifteforsikringen afviste at dække

Parret meldte straks fugten til det forsikringsselskab, hvor de havde købt deres ejerskifteforsikring. En forsikring, der skal sikre boligkøbere mod skjulte skader i en bolig.

Men selskabet afviste at dække. Begrundelsen var, at fugt er forventeligt i en kælder i et ældre hus.

- Jeg blev irriteret, for nu står jeg med et hus, der ifølge papirerne burde være i orden, men som ikke er det, siger Kim Guldborg Petersen og henviser til, at der i husets tilstandsrapport ikke stod noget om fugt i kælderen.

Tilstandsrapporten er det dokument, der beskriver synlige skader eller tegn på skader på huse, der er til salg.

- Min største frygt er, at vi er stavnsbundet. Vi kan jo ikke sælge noget videre, hvor vi ved, at der er problemer, siger Kim Guldborg Petersen.

Kun en ud af tre skader dækkes

Parret er ikke de eneste boligejere, der har forsøgt at bruge deres ejerskifteforsiking, men har fået afslag.

Faktisk sker det for langt størstedelen af de boligejere, der anmelder en skade.

Tal fra forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, viser, at boligejere sidste år anmeldte mere end 30.000 skader til deres ejerskifteforsikring. Men kun cirka i en tredjedel af tilfældene fik medhold.

- Mange forbrugere oplever, at de har købt en ejerskifteforsikring, og det, som de får, er langt fra det, de forventer. Det er en stor udfordring, siger underdirektør i Forsikring og Pension Pia Holm Steffensen om tallene.

Hun forholder sig ikke til den konkrete sag, men erkender, at ordningen ikke fungerer godt nok i dag og har derfor foreslået politikerne på Christiansborg at lave helt om på ejerskifteforsikringerne.

Ejerskifteforsikringerne er nemlig en del af den såkaldte huseftersynsordning, og det er derfor Folketinget, der bestemmer, hvad der skal stå i forsikringsbetingelserne, lyder det fra organisationen.

- Det er dem, der skal beslutte at lave det om. Det, vi har, er ikke godt nok, og det har vi et ansvar for at lave om, siger underdirektøren.

Forsikringsselskab: Det er ikke en skade

Hos Dansk Boligforsikring, som er Kim Guldborg Petersen og Karin Duponts forsikringsselskab, afviser man at dække fugtproblemerne i parrets kælder, fordi selskabet mener, at fugt i en kælder fra 1960'erne er forventeligt.

- Man skal forvente, at når man køber et hus fra 1960'erne med en kælder, der ikke er godkendt til beboelse, at der vil være fugtopstigning, og det forekommer i 9 ud af 10 tilfælde, siger presserådgiver Peter Arnfeldt.

Parret mener ikke, at I dækker godt nok, informerer I jeres kunder godt nok om, hvad I dækker?

- Jeg tror, at man altid kan blive bedre til at informere endnu mere. Og det gælder ikke kun os som forsikringsselskaber, men i det hele taget den information, der er om huseftersynsordningen, siger Peter Arnfeldt.

Han mener derfor ligesom hos brancheorganisationen, at Folketinget med fordel kan se på at lave ordningen om.

- Folks forventninger til produktet er jo langt større end det, det leverer, siger han.

Hvor stort er problemet med ordningen, som den er i dag?

- Det er en ret velfungerende ordning. Dansk Boligforsikring udbetalte over 200 millioner i skadeserstatninger sidste år, så der er mange, der er reddet fra økonomisk ruin eller langstrakte sager ved domstolene. Men der er altid mulighed for at gøre en ordning bedre, og vi mener også, at den kan gøres bedre, Peter Arnfeldt.

Frygter for husets konstruktion og skimmelsvamp

I Helsinge forstår Karin Dupont og Kim Guldborg Petersen godt argumentet om, at der kan opstå fugt i en kælder, som er bygget i 1960'erne.

- Vi ved jo godt, at der kan være fugt i en kælder, vi er jo ikke dumme. Men vi mener ikke, at man kan forvente, at to vægge er deciderede våde. Der er forskel, siger Karin Dupont.

Har I ikke også et ansvar for at læse betingelserne igennem i den forsikring, I har købt?

- Jo, det har vi, men vi havde jo ikke forventet, at der var fugt i kælderen, fordi det ikke fremgik af tilstandsrapporten. Så kan du kalde os naive, men vi havde ingen ide om, at de ville bruge en gummiparagraf om, at huset har en vis alder, siger Kim Guldborg Petersen.

- Nej, og jeg har ikke haft behov for en ejerskifte før, så det er ikke noget, jeg har tænkt meget over, supplerer Karin Dupont.

Mange klager over afslag - og en femtedel får medhold

Når forbrugerne får afslag fra deres forsikringsselskab, kan de klage til Ankenævnet for Forsikring.

Ejerskifteforsikringen er blandt de forsikringer, som forbrugerne klager mest over. Sidste år blev der klaget 292 gange, og i mere end hver femte sag fik klageren helt eller delvist medhold.

Hos Dansk Boligforsikring, som har næsten halvdelen af alle ejerskifteforsikringer i Danmark, var det 30 procent, der fik helt eller delvist medhold.

Viser det ikke, at I dækker i for få tilfælde?

- Nej. Der vil altid være tvister og uenighed, og det er derfor, vi heldigvis har et uafhængigt klagesystem, hvor selskabet har fået medhold i 70 procent af sagerne - dvs. der har vi lavet korrekte afgørelser, siger Peter Arnfeldt, presseansvarlig i Dansk Boligforsikring.

- Så er der 30 procent, hvor køber har fået medhold eller delvist medhold, og det tal skal man altid arbejde på at bringe ned. Det er der ingen tvivl om, fortsætter han.

Overvejer at klage

Ifølge parret fra Helsinge kan det koste alt fra 40.000 kroner til op mod en halv million at komme fugten i deres kælder til livs. Det har fagfolk fortalt dem, forklarer de. Så det fylder meget i parrets hverdag.

- Det fylder nok også mere, end jeg lige er bevidst om. Jeg er drænet, og det tager også noget af min nattesøvn, fortæller Karin Dupont.

Parret vil nu søge vejledning i forhold til, hvad de kan gøre.

De overvejer nemlig, om de skal klage til ankenævnet over deres selskabs afgørelse.

- Vi fortsætter vores kamp, og skal finde ud af, hvad vores næste skridt er, siger Kim Guldborg Petersen.