Kina sænker renten for at komme ud af aktiekrisen

Bankerne i Kina skal have færre penge i reserve, og renten bliver sænket. Det skal løfte aktiekurserne.

Hvis centralbanken i Kina havde valgt at lade valutaen svække yderligere, så ville det ikke hjælpe global vækst, men alene være positivt for Kina på bekostning af resten af verden, mener chefstrateg i Danske Bank.

Efter voldsomme kursfald på det kinesiske marked, sænker den kinesiske centralbank renten og

lemper
deres reservekrav til bankerne.

Det betyder, at det bliver billigere for kineserne at låne penge, og at bankerne kan låne flere penge ud.

Tiltaget
kan hjælpe med at stabilisere det kinesiske aktiemarked.

- Det var næsten, det bedste der kunne ske, siger Danske Banks chefstrateg Frank Øland.

Godt for alverdens aktier

Han forklarer, at centralbankens løsning vil stimulere Kinas økonomi, og at det kommer alle aktiemarkeder over hele verden til gavn.

- Havde centralbanken i stedet valgt at lade

valutaen
svække yderligere, så ville det ikke hjælpe global
vækst
, men alene være positivt for Kina på bekostning af resten af verden, mener chefstrategen.

Herhjemme steg C20-indekset med cirka en procent efter meldingen fra den kinesiske centralbank, og havde der i stedet været tale om devaluering, så er Frank Øland overbevist om, at de

globale
aktiemarkeder ville have reageret negativt.

Frygtede kinesisk handlingslammelse

Hos Handelsbanken er seniorøkonom Bjarke Roed-Frederiksen enig.

Han hæfter sig ved, at markedet undrede sig over, at den kinesiske regering ikke gjorde meget for at lægge låg på aktiekrisen.

-

Tiltaget
bør mindske de
globale
markedsaktørers frygt for opbremsningen i Kina, ikke mindst fordi nogle havde spekuleret i, at
myndighederne
var blevet handlingslammede, skriver seniorøkonomen i en kommentar og fortsætter:

- Efter en række spektakulære forsøg på at bremse faldene på de indenlandske aktiemarkeder tidligere på sommeren, har

myndighederne
den seneste uge set stort set passivt til, mens aktiemarkederne er fortsat nedad, både i og uden for Kina.

Ser lyst på fremtiden

Bjarke Roed-Frederiksen kalder det fornuftigt, at

myndighederne
med deres
lempede
kapitalkrav har valgt at hjælpe økonomien i gang, og han ser forholdsvis lyst på Kinas
vækst
i år.

- Det underbygger vores forventning om, at den økonomiske

vækst
stabiliserer sig. Flere penge- og finanspolitiske lempelser er nok påkrævet i efteråret for at nå regeringens målsætning om en BNP-
vækst
på syv procent for hele 2015, men efter centralbanken har vist, at den stadig er besluttet på at understøtte markedet, virker det heller ikke urealistisk at tro på, mener Handelsbankens seniorøkonom.

Facebook
Twitter