Kina satser på havvindmøller

Kina, verdens andenstørste forbruger af olie, vil satse mere på vedvarende energi. Det siger Kinas direktør for vedvarende energi, Wang Jun.

Sådan nogle vil kineserne have mange flere af. I 2020 skal 15 % af energien dækkes af vedvarende energi. (arkivfoto)

Kina, verdens andenstørste forbruger af olie, vil satse stort på havvindmøller.

Det siger Wang Jun, der er direktør for vedvarende energi i landets energiadministration, på en konference i Shanghai.

Mindre afhængig af olien

Kina skal fremover være mindre afhængig af kul og olie, og mindst 15 pct. af landets energi skal komme fra vedvarende energikilder i 2020.

- Manglende erfaring med installation og høje omkostninger har indtil videre hæmmet udviklingen i Kina, siger talsmanden fra energiadministrationen.

Har stort potentiale

Ifølge Michael McElroy, der er researcher ved Harvard University, har landet potentiale til at generere syv gange så meget af sit nuværende strømforbrug fra vinden. Og også den kinesiske regering ser et stort potentiale i mere offshore vindkraft.

- Kapaciteten på Kinas offshore vindkraft har potentiale til at nå 22,8 gigawatt i 2020, siger Wang Minhao, der er vicepræsident i det kinesiske regerings Hydropower Planning Research Institute.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk