Klima-formand om historisk klimakurs: Det her kommer til at ændre vores samfund

Jo hurtigere vi kommer i gang, desto nemmere bliver det at nå målene, siger Klimarådets formand.

Der skal skrues på alle klimaknapperne for at komme i mål med ambitionen om at nedbringe udslippet af drivhusgasser med 70 procent, lyder det fra Klimarådet. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

"Vi skal gå forrest i klimakrisen".

Sådan starter det såkaldte forståelsespapir, som i aftes gjorde Mette Frederiksen til statsminister for en socialdemokratisk regering.

Bag dokumentet står Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten, som i fællesskab er blevet enige om at sætte den grønne omstilling øverst på dagsordenen for en ny regering.

Målet er i 2030 at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990.

Et ambitiøst mål, som kræver finanspolitisk dybe lommer og virkemidler, som end ikke er opfundet endnu, skriver de fire partier selv i aftalepapiret.

- Det bliver særligt svært at nå den sidste del af målet fra 65 til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, står der i forståelsespapiret.

Dobbelt halvering

I forvejen er der lavet politiske aftaler, som forventes at nedbringe Danmarks udledning af drivhusgasser med omkring 47 procent i 2030 i forhold til 1990.

Men et nyt mål på 70 procents reduktion vil kræve en yderligere halvering af Danmarks samlede udledning i 2030, end hvad der allerede er politisk aftalt, forklarer Peter Møllgaard, der er professor og formand for Klimarådet:

- Hvis vi fortsætter med den politik, vi kender i dag, så vil vi i 2030 udlede 40 millioner ton CO2-ækvivalenter. Men hvis vi skal leve op til 70 procent-reduktionen, så betyder det faktisk, at det tal skal halveres i 2030, siger han.

Klimarådet er et regeringsudpeget organ, som er tiltænkt en central rolle i rådgivningen af kursen for en ny regering.

De laveste og de øverste frugter

Med den nye klimakurs bliver det ikke nok blot at plukke de lavthængende frugter for at opnå reduktioner i udledningen.

Alle klimaknapper skal skrues op på max for at nå den ambitiøse målsætning, lyder det fra Peter Møllgaard, der er dekan ved Maastricht University School of Business and Economics og siden december har siddet for bordenden i Klimarådet:

- Vi skal have fat i de lavthængende frugter, men vi kommer også højt op i træet og skal plukke alle frugterne undervejs. Blandt de lavthængende frugter er braklægning af landbrugsjord, så skal vi i gang med transportområdet og se at have flere elbiler, og så skal der mere energirenovering ind i bygningerne, siger Peter Møllgaard.

- Samtidig skal der opføres flere vindmølleparker, solceller og andre teknologier. Men der er også nye områder, vi skal til at udforske for at levere på det her, fortsætter han.

Blandt andet inden for flytransport og gods mangler der fortsat forskning og udvikling, som kan anvise veje til at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Og så skal danskerne være forberedt på nye afgifter og skatter, som kan regulere deres adfærd, så de bliver mindre klimabelastende, fortæller Klimarådets formand:

- Jeg tror i virkeligheden, vi skal have hele redskabskassen i brug her. Skatter, afgifter, kvoter og andre former for regulering. Vi ser allerede nu, at forbrugere og borgere går i en selvstændig retning, og det vil også hjælpe på CO2- udledningen, siger Peter Møllgaard.

90.000 milliarder kroner

I forståelsespapiret skriver de fire partier, at "verdenssamfundet de næste 11 år skal investere svimlende 90.000 milliarder kroner i den grønne omstilling".

Det er ikke klart, hvor tallet kommer fra. Men formentlig stammer det fra FN's Klimapanel, som skønner, at det vil kræve årlige investeringer på mellem 1.000 og 11.000 milliarder kroner at leve op til Paris-aftalen og begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

Det er uklart, hvad regningen bliver for de danske klimamålsætninger, som nu er meldt ud af en kommende regering.

Ifølge en usikker beregning fra den borgerlige tænketank Cepos lander prisen for en 70 procent reduktion på omkring 26 milliarder kroner om året fra 2030.

- Vi skal have fat i de lavthængende frugter, men vi kommer også højt op i træet og skal plukke alle frugterne undervejs, siger Peter Møllgaard. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Men regnestykket er kompliceret, og derfor vil Klimarådet nu bruge de næste måneder på at regne det hele igennem, så omstillingen får et retvisende prisskilt.

- Der er simpelthen så mange usikkerheder, også fordi vi skal indregne teknologier, som endnu ikke er udviklet. Så det er altså et kompliceret regnestykke, som vil kræve store beregninger.

- Jeg kan ikke give et slag på tasken her, men vi taler adskillige procent af BNP, siger Peter Møllgaard.

Én procent af Danmarks BNP svarer til over 20 milliarder kroner.

Selv om det er dyrt, er det også retfærdigt i forhold til danskernes generelle klimaaftryk at nedbringe CO2-udslippet med 70 procent, vurderer Møllgaard.

- Hvis man kigger på de globale udledninger og fordeler dem ligeligt ud på indbyggere, så ligger 70 procent meget fint i forlængelse af befolkningens størrelse, og hvad vi skal levere for at nå 1,5 grader-målet, siger han.

Århundredets største udfordring

Og er det endnu ikke gået op for den almindelige dansker, hvad det danske samfund står overfor, så drager Klimarådets formand en parallel til 1945.

- Man kan sammenligne med efterkrigstiden, hvor vi skulle omstille fra en krigsøkonomi til en vækstøkonomi. Det her er af lidt samme karakter. Det er noget, som vil ændre vores samfund. Og derfor skal man regne med, at det er et helt andet samfund, vi kigger ind i, når vi ser på 2030-2050, siger Peter Møllgaard.

For nyligt skrottede EU-landene ambitionen om at være klimaneutral i 2050.

Men Danmark har stadig bundet sig, blandt andet gennem en aftale med de nordiske lande, til i 2050 at opnå klimaneutralitet, som kræver, at der udledes lige så mange drivhusgasser, som der optages.

- Klimaudfordringen er jo vores århundredes største udfordring. Derfor skal man også regne med, at det bliver en gevaldig omstilling for samfundet. Og jo hurtigere vi kommer i gang, desto nemmere bliver det at nå målene. Derfor siger Klimarådet også, at vi skal i gang med det samme.

Det vil en ny regering med klimaet

  • Indføre bindende mål og en klimalov med bindende delmål indeholdende: Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

  • Omstille transportsektoren: Et stop for salg af alle nye diesel- og benzinbiler fra 2030 og skærpede miljøzoner. Igangsætte initiativer, der skal sikre mere bæredygtig flytransport. Vil forhandle en aftale om infrastruktur, så klima- og miljøhensyn i langt højere grad vægtes.

  • Sikre klimabidrag fra landbruget.

  • Vedtage en klimahandlingsplan.

  • Bekæmpe plastikforurening og sikre bedre beskyttelse af drikkevand.

  • Tage ansvar for mere ambitiøse mål i EU og styrke det grønne diplomati.

  • Skabe større biodiversitet og mere skov.

  • Styrke de grønne regnemodeller.

  • Hæve målene for økologi og styrke indsatsen mod madspild.

  • Inddragelse af interessenter.

Facebook
Twitter