Klimarådet langer ud efter biomasse: Ofte sort som kul

Den største drivkraft i den grønne omstilling, biomasse, får hug for sin CO2-udledning i ny rapport.

Energiselskabet Ørsted er på få år blevet 'grønt'. Det er blandt andet sket ved at omstille kraftværkerne til afbrænding af biomasse. I 2023 skal virksomheden ikke længere fyre med kul. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Den danske omstilling til vedvarende energi er måske ikke så grøn, som den giver sig ud for at være.

Den største drivkraft bag omstillingen til vedvarende energi kommer fra afbrænding af biomasse i form af træ og halm.

Men ofte udleder biomasse mere CO2 end kul, og der er ikke styr på, om afbrændingen af biomasse fører til genplantning af de træer, der typisk importeres fra de baltiske lande og Rusland.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Klimarådet, som går i rette med den danske energisektors brede omfavnelse af biomasse.

- Når vi brænder biomasse af, udleder vi i nogle tilfælde mere CO2, end når vi brænder kul af. Når man alligevel regner biomasse for CO2-neutral, er det fordi, vi antager, at de træer, der bliver fældet og brændt, bliver genplantet.

- Men det kan vi efter Klimarådets vurdering ikke være sikre på, siger Peter Birch Sørensen, der er formand for Klimarådet, som står bag rapporten.

Klimarådet er et uafhængigt råd af eksperter, der er nedsat til at rådgive regeringen om klimapolitikken.

Et træ for et træ

De seneste år har de danske kraftværker haft fuld knald på en 'grøn revolution', som har udskiftet årtiers kulforbrug med biomasse.

Danmarks største energiselskab, Ørsted, har ført an i omstillingen og på ti år brugt fire milliarder kroner på at nedbringe forbruget af kul med 80 procent.

For at sikre at der samtidig plantes træer har branchen indgået frivillige aftaler, så der plantes et træ, når der brændes et træ.

Men ifølge Klimarådet er de aftaler alt for slappe.

- Problemet i dag er, at der mangler noget dokumentation og kontrol med den frivillige brancheaftale, og hvorvidt den bliver efterlevet, siger Peter Birch Sørensen.

- Vi ser et behov for, at regeringen igangsætter et arbejde, der skal præcisere de her kriterier for klimabæredygtig biomasse, og så skal det omsættes til lovgivning, så biomassen lever op til kriterier, der regnes som CO2-neutrale, siger han.

Nåletræer i Rusland

Den bæredygtige gevinst i biomasse ligger i genplantningen, efter træerne er blevet fældet og brændt af. Men der må ikke gå for lang tid, før det nyplantede træ igen optager CO2 fra atmosfæren.

- Der er stor risiko for, at en del af den biomasse, vi importerer fra et land som Rusland, ikke nødvendigvis er klimavenlig, fordi vi ikke er sikre på, at der sker en genplantning, og at de nye træer ikke vokser tilstrækkeligt hurtigt op.

Ifølge Peter Birch Sørensen er der stor forskel på, om biomasse er CO2-neutralt. Det afhænger også af hvilke træsorter, der går op i røg på de danske kræftværker.

- Der er mange forskellige typer biomasse. Nogle er mere problematiske for klimaet end andre. Hvis vi bruger trærester, der ligger og rådner, er det et fint alternativ til kul.

- Men snakker vi i stedet om at fælde nåletræer, som der er meget af i Canada og Rusland, så vokser de meget langsomt op igen, og så går der meget lang tid, før de optager kulstof, siger Peter Birch Sørensen.

Afgifter på biomasse

I dag er biomasse afgiftsfritaget, mens der er afgifter på kul, olie og gas. Men står det til Klimarådet, skal der lægges afgifter på biomasse, som ikke er CO2-neutralt.

- Man skal have lavet et udredningsarbejde, hvor det bliver præciseret, hvornår vi kan regne med, at den biomasse, vi bruger, rent faktisk er klimavenlig. Og den biomasse, der ikke lever op til de kriterier, skal pålægges en CO2-afgift på samme måde som kul, olie og naturgas, siger Peter Birch Sørensen.

- I det nuværende afgiftssystem er der en skævvridning, og der foreslår vi et nyt afgiftssystem, hvor man stiller alle energiformer lige, så man hverken favoriserer eller diskriminerer biomasse, siger han.

Klimarådet

  • Klimarådet er et uafhængigt råd af eksperter, der siden 2015 har rådgivet den danske regering med hensyn til klimapolitikken.

  • Der findes også klimaråd i andre lande, og det danske råd er således bl.a. inspireret af den tilsvarende engelske situation.

  • Klimarådet består af:

  • Peter Birch Sørensen (formand), professor i økonomi ved Københavns

  • Universitet

  • Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker i Danmarks Statistik

  • Pia Frederiksen, sektionsleder og seniorforsker ved Institut for

  • Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet

  • Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi

  • og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Fødevare- og

  • Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet

  • Niels Buus Kristensen, transportforsker og forskningsleder ved

  • Transportøkonomisk Institutt i Oslo

  • Poul Erik Morthorst, professor i energiøkonomi og afdelingsleder ved DTU

  • Management Engineering

  • Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi og leder af

  • Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet.

Facebook
Twitter