Kø og forsinkelsermotorvejene: Der er kommet 25 pct. flere biler på syv år

Trængslen på de danske veje stiger og stiger, og der er ingen udsigt til bedring.

Udbyggelsen af vejnettet kan ikke følge med den voksende danske vognpark. (Foto: © Dennis Lehmann, Scanpix)

Der har aldrig nogensinde været så mange køretøjer i den danske vognpark som lige nu, viser nye tal fra Danske Bilimportører. Helt præcist var der d. 19. november registreret 2.983.500 køretøjer.

Hos Vejdirektoratet kan de mange biler mærkes på de danske statsveje, hvor trængslen bare stiger og stiger. Det forklarer trafikanalytiker Andreas Egense, der også har en forklaring på, hvorfor der er kommet så mange biler på vejene.

- Det er grundlæggende fordi, det går godt i Danmark. Når virksomhederne producerer mere, så er der flere folk, der skal på arbejde, flere lastbiler, der skal køre med varer, og der er også nogle serviceydelser, som skal rundt i landet. Alt det giver mere trafik, siger han til Magasinet Penge.

Den økonomiske fremgang har siden 2010 medført 25 procent flere biler på motorvejene. Og selvom statsvejene udgør mindre end fem procent af det danske vejnet, så lægger de asfalt til knap halvdelen af alle kilometer kørt i bil.

Foruden en økonomi i vækst spiller befolkningsvæksten, faldende bilpriser samt, at flere pendler længere på arbejde også en rolle for udviklingen.

Ventetiden er dyr

Når antallet af biler på vejene stiger, så gør risikoen for kødannelser og forsinkelser det også.

Det forklarer Mogens Fosgerau, der er professor ved Institut for Transport ved Danmarks Tekniske Universitet. Og det er ikke kun uheld, der kan være med til at tilsande trafikken.

Det kan være nok, at en enkelt bilist kommer til at fokusere på et vejskilt og derfor sætter farten en smule ned.

- Så kommer der en sneboldseffekt, fordi bilen bagved skal bremse lidt op, og bilen bagved den bremser måske lidt mere, og sådan kan det blive ved, til trafikken går helt i stå, forklarer han til Magasinet Penge.

Mogens Fosgerau har undersøgt, hvor stor spildtiden er rent økonomisk. Her har han kigget på, hvad folk er villige til at betale for at undgå spildtid, køer og transport i det hele taget - de såkaldte trafikøkonomiske enhedspriser.

Alene i hovedstadsområdet, hvor der på hverdage er sammenlagt 30.000 timers forsinkelse for privatbilister, spildes der tid for en milliard kroner om året.

- Det er jo ikke sådan, at man taber en milliard kroner på gaden, men man mister tid til en værdi på én milliard kroner, forklarer han.

Voldsom belastning flere steder i landet

Hos Dansk Industri (DI) nikker man genkendende til billedet. Her skønner man, at samfundsomkostningerne ved forsinkelser og trængsel på vejene løber op i hele 20 milliarder kroner i 2017.

Og trængsel på motorvejene er ikke bare et københavnerfænomen, siger branchedirektør i DI Transport Michael Svane.

- Jeg tror, at alle, der kører over Fyn, har oplevet det, og kigger vi på den østjyske motorvej, så er der også en voldsom belastning af motorvejen på især strækningen fra Randers og Aarhus og ned til trekantsområdet, siger han.

statsvejnet (Foto: © Mads Rafte Hein, dr)

I en undersøgelse, som DI udgav i november i år, svarer over halvdelen af de adspurgte virksomheder, at de trafikale udfordringer er blevet meget større eller lidt større det seneste år.

Derfor skal der ifølge Michael Svane bygges mere motorvej og også investeres i offentlig transport. Det er dog ikke muligt alene at bygge sig ud af trængslen, og derfor foreslår han blandt andet at reducere bredden af vejbanerne på flere strækninger.

- Så fremfor at have to vejspor, så kan man male op til tre vejspor - kombineret med en nedsættelse af hastigheden kan vi få et bedre flow i trafikken og dermed afvikle mere trafik, siger han.

- Vi er nødt til at dykke ned i den samlede værktøjskasse, som vi har til rådighed.

Mere motorvej i Danmark

Vejdirektoratet har i løbet af de sidste ti år bygget 166 kilometer ekstra motorvej. Det svarer til en forøgelse af motorvejsnettet på ti procent.

Derudover er eksisterende veje blevet udvidet med flere spor, og derudover er der tænkt i alternative løsninger for eksempel ved at tage nødsporet i brug på visse strækninger, og på andre strækninger med vejarbejde er der indført mobile autoværn, der gør, at motorvejene kan udvides i den retning, hvor der er mest trafik.

Endelig informerer Vejdirektoratet også bilisterne om de mest hensigtsmæssige tidspunkter at køre på.

Alligevel er der fortsat trængsel mange steder i landet.

- Det er fordi, vi ikke er i stand til at udbygge vores vejnet i takt med, at efterspørgslen stiger - altså i takt med, at flere folk vil ud og køre på vores veje. Vi kan simpelthen ikke følge med, forklarer Andreas Egense.

Danske bilister må også indstille sig på, at trængslen ikke forsvinder i fremtiden, også selvom selvkørende biler vil kunne udnytte vejenes kapacitet bedre.

- De selvkørende biler bliver jo attraktive, fordi du som bilist kan foretage dig noget andet undervejs, og det betyder så, at der er flere, der vil lade sig transportere i bil. Så selvkørende biler vil som udgangspunkt give mere trafik og trængsel.

Se mere om trængsel i trafikken, når Magasinet Penge i aften klokken 21.55 sætter fokus på problematikken.