Landets kommuner skal hjælpe den grønne omstilling på vej – blandt andet ved hjælp af solceller på offentlige bygninger. Det fremgår af regeringens solcellestrategi.
Men reglerne er indviklede, og økonomien for usikker. Det mener flere kommuner, som derfor dropper at sætte solceller på tage.
Det viser en ny rundspørge, som DR har foretaget hos landets kommuner.
64 kommuner har valgt at svare på undersøgelsen. Og når det kommer til opsætning af solpaneler på tagfladerne, mener et stort flertal, at de bureaukratiske regler på området spænder ben.
Hvis en kommune vil sætte solcelleanlæg op på nogle af sine bygninger, skal kommunen oprette et særskilt selskab til formålet. Og i rundspørgen svarer 51 kommuner, at den regel bremser opsætningen af solpaneler på deres tage.
37 kommuner siger, at reglerne om afregning af den el, som solenergien skaber, begrænser opsætningen af solcelleanlæg på tagflader.
En af de kommuner er Aabenraa.
For bøvlet og for dyrt
Den sønderjyske købstadskommune har tidligere i år undersøgt muligheden for at sætte solceller på fire af kommunens matrikler.
Blandt andet svømmehallen i Bov og Rådhuset i Aabenraa. Og konklusionen blev, at det både var for bøvlet rent administrativt og for dyrt at gå videre med.
- Det vil være filantropi med borgernes penge, konstaterer den konservative borgmester, Jan Riber Jakobsen.
For når kommunen skal oprette et særskilt selskab til at drifte solcelleanlæggene, følger der en række administrative opgaver med. Der skal blandt andet laves regnskab, afregnes moms og nedsættes en bestyrelse.
På den anden side skal kommunen også betale for at komme af med den strøm, som solpanelerne producerer, hvis den ikke kan bruges, på det tidspunkt den produceres. Og ligeledes skal kommunen betale for at få strøm retur, hvis der på et andet tidspunkt er behov for mere el, end solpanelerne kan skabe.
På Rådhuset i Aabenraa kunne cirka 1.800 kvadratmeter af taget være beklædt med solceller. Og bygningen kunne udnytte omtrent 75 procent af den strøm, som solenergien kan skabe. Men fordi behov og produktion ikke følges ad, vil kommunen skulle sende omkring 60 procent af den sol-skabte strøm ud i elnettet igen.
- Vi skal gøre det fornuftigt. Og vi skal gøre det sammen med borgerne. Og derfor er det også tudetosset, vi står her og ikke kan sætte solceller op på kommunale tage, fordi det ikke er rentabelt, siger Jan Riber Jakobsen.
Borgmester: Der bliver for behov for tagarealerne
Som borgmester i en kommune, hvor Nordeuropas største solcelleanlæg ligger, er den grønne omstilling noget, der optager Jan Riber Jakobsen. Og selvom der er store markarealer, som er udpeget til solcelleanlæg i Aabenraa Kommune, så ser han gerne, at tagfladerne også kommer i brug.
- Lad os anvende alle de virkemidler, vi har. Der bliver behov for, at vi får alle tagarealer i brug, siger Jan Riber Jakobsen.
Problematikken er langt fra ny.
Alle landets kommuner henvendte sig i et fælles brev til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i 2022. Her gjorde kommunerne opmærksom på de udfordringer, der ifølge dem er forbundet med at få etableret solcelleanlæg på de kommunale tage.
Ministeren har da også, fremgår det af solcellestrategien, løbende været i dialog med Kommunernes Landsforening (KL) om, hvordan kommunale bygninger kan indgå i udbygningen af solenergi på land.
- Reglerne om solceller på kommunale bygninger er meget bureaukratiske og hæmmer derfor, hvor mange solceller bliver sat op på tagene. Det har KL sagt længe, men der har ikke været politisk vilje på Christiansborg til at gøre det lettere for kommunerne, lyder det fra Kommunernes Landsforening i et skriftligt svar til DR.
Minister fastholder krav om selskab
Lars Aagaard har siden december 2022 været den ansvarlige minister på området. Han skriver i en mail til DR:
- Jeg hjælper gerne med at fjerne bøvl, så længe vi bærer os ansvarligt an. For elproduktion er en kommerciel aktivitet. Og ligesom kommuner ikke producerer og sælger elbiler eller plantebøffer, så skal de heller ikke sælge strøm. Det kan de gøre i et særskilt selskab, så man ikke blander penge til plejehjem og elproduktion sammen.
Men den konklusion fra ministeren køber Kommunernes Landsforening ikke.
Uden et selvstændigt selskab risikerer I så ikke, at økonomien fra solcelleanlæggene bliver blandet sammen med kommunernes øvrige økonomi? - For mig er det sådan set omvendt, at det at skulle lave et selskab betyder, at vi skal bruge kræfter og ressourcer på noget, der ikke er en kerneopgave, siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), der udover at være borgmester i Middelfart også er formand for klimaudvalget i KL.